Livsstilskulturens kolonisering af de københavnske gader har forvandlet brokvartererne og Indre By til næsten identiske zoner med delikatessebutikker, kafferisterier, mikrobryghuse, helsekræmmere og modemarskandisere. Og efterhånden er kulturen godt i gang med at æde sig ind på Lorteøen langs Amagerbrogade, hvor det i dag er nemmere at skaffe sig en økologisk speltbolle med importeret gruyereost end en håndværker med tandsmør.

I hvert fald langs gadens første halve kilometer.

For efter Holmbladsgade forsætter Amagerbrogade ud i det gode gamle Ama’r, hvor bedemandsforretninger, frisørsaloner, isenkræmmere og lavprissupermarkeder forsyner en kultur, der stadig er uberørt af livsstilsbølgen.

På grænsen
Café Moccador ligger lige i overgangen mellem det nye og det gamle Amager, og udefra ligner den mere en hverdagsfrisørsalon med fast klientel af madammer under tørrehjelmen end en café, der forsøger at lokke gæster til. Den gør ikke meget væsen af sig og forsvinder for øjet i det omgivende bilkaos.

Men indenfor er der faktisk ganske hyggeligt i de rummelige lokaler, selv om indretningen afslører et halvhjertet forsøg på at skabe en amerikansk diner med båse af røde sofaer i kunstlæder rundt om gule laminatborde med stålkant.

Det kunne have været en fantastisk udgave af en seinfeldsk stamcafé, men Moccador er tæt på at tabe det hele på gulvet med sine franske likørplakater og stålstole, der truer med at gøre cafeen lige så stemningsforladt som mange af byens standardcafeer.

The American Way
Når det ikke er sket, skyldes det en række bevidste valg, der giver cafeen personlighed. En kulørt bardisk af glasmursten, blomster på bordene og god musik fra cd-afspilleren, hvor blandt andet beskidt guitar fra The White Stripes er med til at give atmosfæren lidt kant.

Det er uhøjtideligt, the american way, og her gider man godt komme tilbage og drikke en kop kaffe til dagens avis. For trods stilskizofrenien er der tilstrækkeligt med plastikkomfort i de røde sofaer til, at det lugter lidt af Brooklyn.

Maden bestilles i baren hos det søde og opmærksomme personale, der hurtigt serverer de bestilte retter. Menukortet består af en klassisk cafémad tilsat nogle større retter som steak, græsk bøf, grillet kylling og laks, så vi sprang på en chiliburger med fritter og en Moccadorsalat.

Gedigen hverdagsburger
Burgeren, der fås i ni varianter, koster ikke mere end 73 kroner og kun 53 kroner uden fritter. Det er altså ikke mere end en sjasket pizza, og så var det endda en af de rigtig gode af slagsen.

Bollen var tilpas luftig, uden at krummen manglede tyngde, og bøffen var upåklageligt tilberedt. Den sprøde overflade gav en god grillet smag, og den saftige klump på 200 gram smagte godt af oksekød. Fyldet af chili, peberfrugt, salat, agurk, tomat og løg var friskt og perfekt doseret, så alt gik op i en højere enhed.

Så meget som en burger nu kan gøre det. For en burger er ikke højere gastronomi, men når den laves som hos Moccador, kan den være et fantastisk godt hverdagsmåltid.

Køb en salatslynge
Moccadorsalaten til 75 kroner var ikke lige så vellykket. Den blandede salat var ellers frisk, og tilføjelsen af vindruer til tomat, peberfrugt, agurk, saftig kylling og cashewnødder gav den ferske friskhed et delikat sødt supplement.

Men køkkenet burde investere i en salatslynge, for bunden af tallerknen stod i vand, hvilket neutraliserede smagen fra pestoen. Med mere smag i dressingen og tørrere salatblade havde måltidet været knap så kedeligt.

Kur mod kulden
I stedet for dessert drak vi et stort glas varm hyldeblomstsaft med en skive citron. Et fantastisk alternativ til kaffe og te og en velsignet kur mod vinterkuldens permanente greb i knoglemarven.

Café Moccador skaber hverken gastronomiske sensationer eller originale rammer, men den har adopteret tilpas mange træk fra den amerikanske diner til, at man som amagerkaner godt gider indtage sin hverdagskaffe der. Og så bliver det svært at modstå fristelsen fra de gode burgere.