»Paw«.

Daw, daw. Kan jeg tale med Paw Henriksen?
»Det er Paw«.

Nåh. Dav, Paw.
»Davs«.

Jeg kender dig egentlig kun som tv-betjent, men der er noget med, at du har været forbryder i din ungdom i Greve?
»Ja, ja. Det var i gamle dage. Dengang man ikke gad sidde stille og ikke interesserede sig så meget for, hvad der foregik i skolen. Det er ikke, fordi jeg har et langt synderegister. Straffeattesten er vist helt ren, hvis man går ind og kigger på den«.

Så droppede du kriminaliteten og begyndte at bokse i stedet?
»Boksning har altid fascineret mig, og da jeg så kom i gang, fandt jeg ud, at der fandtes voksne mennesker, der ville mig det godt. Ellers havde jeg været vant til at høre på alt deres lort om, at jeg ikke hørte efter. I boksningen var der en kontant afregning, hvis man ikke hørte efter, og disciplinen tiltalte mig«.

Men det blev kun til en enkelt juniorlandskamp. Og den var uofficiel.
»Det er da også noget. Men jeg kom i gang med at spille skuespil i en film på DR i 1993 og startede på hf. Og så var jeg realistisk nok til at se, at mit talent ikke var stort nok«.

Og så ville du i stedet være den nye David Owe.
»Han kom altså ind på teaterskolen efter mig«.

Kan du ikke li’ ham?
»Jo, da. Lød det sådan?«.

Nej, men der er noget med, at du hader høje mennesker?
»Jeg er ikke glad for høje mennesker til koncerter, fordi jeg ikke selv er den højeste. Men det er i bokseringen, at jeg hadede høje mennesker, fordi de har de der lange arme«.

Så er David Owe da strøget fra din hadeliste.
»Ja, for han er lavere end mig«.

Men du er jo en dværg. Og så har du klaustrofobi?
»Det er rigtigt. I ’Fobiskolen’ på Mammutteatret skal jeg spille en fyr med klaustrofobi. En tidligere fodboldspiller, der ikke slog igennem i Tyskland. Han kunne ikke score mål«.

Det er ren method acting. En klaustrofobisk fiasko af en sportsmand.
»Ja«.

Forbryderfortid, klaustrofobi, og så kan du ikke styre dit temperament, når Danmark taber i fodbold.
»Jeg bliver ret hurtigt ... tosset. Der røg en vippespand, da Danmark tabte til Tjekkiet under EM i 2004. Jeg tog en kniv og bankede den gennem låget og skar det i stykker. Så gik jeg hen og slog en bule i køleskabet, og så knaldede jeg kniven ned i porcelænsvasken, der fik en stor flænge. Det tog mig 15 sekunder at smadre ting for et par tusinde kroner«.

Paw, du er jo rablende sindssyg.
»Ja, men heldigvis går det aldrig ud over mennesker«.

Men du må altså stoppe med alt det narkotika til næsen. Så dårlig var ’Anja og Viktor’ heller ikke.
»Det var ikke mig, der var med i den. Det var Robert Hansen«.

Nå, men ham pansersvinet Kim i ’Anna Pihl’. Han er jo pisseirriterende med sit regelpruttende stramme røvhul.
»Ja. Men det var sjovt at spille en karakter, der er fuldstændig anderledes end mig selv. Ofte får jeg roller, der minder om mig af statur og type, som for eksempel i ’Bagland’, hvor jeg spillede en småkriminel, halvdum og enfoldig hashsælger fra Glostrup«.

Men Kim er da også enfoldig.
»Ja, han er dybt enfoldig, og efter 30 afsnit er det ikke heller så sjovt at spille Kim mere«.

Hvor mange afsnit går der, inden du får Kim til at gå bersærk og smadre en eller anden fodgænger, der går over for rødt?
»Hvis jeg skulle lave ti afsnit mere, så ville det helt sikkert ske. Eller også ville jeg selv gøre det i frustration over at have den der uniform på. Jeg hader den uniform. Det var så mærkeligt at kigge på mig selv i spejlet med sideskilning og politiuniform«.

Man kan tage manden ud af Greve, men man kan ikke tage Greve ud af manden.
»Lige præcis. Der vil altid være noget Greve i mig. Normalt plejer man at tage noget af symbolværdien fra sit kostume med hjem. Men jeg har intet fra Kim. Ikke engang en nøglering«.

Vil du hellere spille med i en stor boksefilm. Som den danske Rocky?
»Jeg har faktisk spillet med i et par boksefilm. Så det skulle hellere være en film om cykling, som er min anden passion. Der mangler fandeme en cykelfilm herhjemme«.

Den ville aldrig slå igennem i Danmark. Du skulle nok tænke i en boksemusical i stedet.
»Musical er et felt, jeg aldrig kommer til at bevæge mig ud i. Dels hader jeg musicals, og dels synger jeg ad helvede til. Så det kommer aldrig til at ske«.

Men så bliver du jo aldrig den nye David Owe.
»Nej, og der kommer heller ingen cd fra min hånd«.

Den syngende panser ville da være meget godt.
»’Panserballader fra Kim’? Ja, måske«.