Jonatan Spang virker overrasket over, at jeg banker på.

»Nå, er det nu«, siger han med løftede øjenbryn. »Jamen, så kører det igen«, siger han smilende, mest til sig selv, imens han forlader kollegaen Frank Hvams store nabokontor og åbner døren ind til sit eget mere beskedne kontor og byder indenfor.

Der er få dage til premieren på ’Talenttyven’, som er komikeren og skuespillerens første film i rollen som instruktør og manuskriptforfatter.

Det er sent om eftermiddagen, og man mærker tydeligt på Jonatan Spang, at det har været en den slags dage. Med mange aftaler, møder og telefonopkald.

På skrivebordet står en efterladt pastasalat, der dårlig er blevet nippet til, og et par små flasker med den slags vitamindråber, som booster immunforsvaret.

Favorit til skurkerollen
»Nå, lad os få det ud af verden«, siger jeg, da vi har fået sat os med hver sin kaffe i rummets to stole. »Er det dig, der har snuppet Emilie Zeuthen?«

Han kigger først undrende på mig, som om det er gået hen over hovedet på ham, at resten af landet er dødeligt optaget af DR’s dramaserie ’Forbrydelsen 3’, hvor Jonatan Spang spiller statsministerens spindoktor og bror.

Han er af flere kommentatorer blevet udpeget til mulig skurk, nok hjulpet på vej af det karakteristiske ond-spindoktor-fuldskæg, som vi kender det fra Peter Arnfeldt fra virkelighedens skattesag og Pilou Asbæk som spindoktor i fiktionens ’Borgen’.

»Nååå, det! Jo, nu skal du høre her. Jeg har faktisk fået en mail fra DR, som jeg skal læse op, når folk spørger mig om noget med ’Forbrydelsen’«, siger Spang og leder på sin iPhone.

LÆS OGSÅKim Skotte: Stand-up-mafiaen har erobret magten over den danske filmkomedie

»Jeg er rigtig glad for, at så mange gætter med. Men af hensyn til ’Forbrydelsens’ seere kommenterer jeg ikke på gisninger eller konspirationer, der kører om serien. Uanset hvad så hverken kan eller vil jeg hverken be- eller afkræfte nogen gæt eller bud. Alle må væbne sig med tålmodighed, svaret kommer inden jul«, læser han og griner.

Men mens der er fuld paranoia over en mulig afsløring af plottet i ’Forbrydelsen’, er der ganske åbent omkring ’Talenttyven’.

Det er en komediefilm, som Jonatan Spang sammen med Mette Heeno begyndte at skrive manuskriptet til for to år siden. I sommer optog de filmen, i sensommeren klippede de, og nu er filmen klar til en efterårsferiepremiere efter et intenst forløb.

Tandemcykel og talent
Filmen handler om parret Laura (Mille Lehfeldt) og Mark (Casper Crump), der har været kærester i 10 år, hvor Laura har stået i skyggen af sin berømte kæreste, der i 90’erne sang og synkrondansede i boybandet The Heartbreak Hotels.

Nu er tiderne dog skiftet, og Mark har svært ved at følge med musikalsk og karrieremæssigt.

Laura nørkler i sin fritid med opfindelser og arbejder i et no brain-job som receptionist, men ved en såkaldt talentscanning viser hun sig at være overmåde talentfuld og begavet, faktisk på niveau med Newton.

Det giver hende modet til at gøre noget ved opfinderiet, og snart er rollerne byttet rundt.

Så det er talentløse Mark, der laver lasagne derhjemme og ikke kan finde ud af at komme videre i sin karriere, mens Laura forhandler kæmpeaftaler hjem med Kina om sine geniale opfindelser.

LÆS OGSÅ Jonatan Spang laver nok sjov til ikke at skuffe de nøjsomme

»Et parforhold foregår jo lidt på en tandemcykel, hvor der altid er en, der sidder foran og tramper i pedalerne, mens den anden sidder bagpå med benene oppe. Mig og Mette (Heeno, red.) snakkede om, at vi begge havde prøvet at være i et lorteparforhold, hvor man følte, at den anden sugede en for talent. Hvor ens hjerne blev tom, og man blev dummere af at være sammen«, fortæller Jonatan Spang om baggrunden for ideen om talent som noget målbart.

Og stjælbart. For hans mandlige hovedperson, Mark, ender med at stjæle af sin kærestes oceaner af talent, sådan at han kan skrive sig et hit og få tilbud om en international karriere, mens Laura bliver dummere og dummere og ikke kan forstå sine egne opfindelser mere.

Jonatan Spang kalder det en klassisk ’what if-film’, hvor man som seer går med på en lidt gakket præmis, og filmen så undersøger, hvordan verden ville se ud, hvis man f.eks. som her kunne stjæle talent.

Tabermænd og karrieregimper
»Det handler om kønsroller. Rigtig mange talentfulde kvinder tror ikke heeelt på sig selv. Hvor mænd oversælger sig selv ved jobsamtaler, undersælger kvinder sig selv. Filmen bliver et slags makrobillede på, hvad der sker med kønsrollerne i vores samfund. Hun får så meget gang i sin karriere, at det sætter hele deres forhold under pres«, siger Jonatan Spang, der også som stand-up-komiker ofte har beskæftiget sig med kønsroller og forholdet mellem mand og kvinde.

Den fallerede Mark er billedet på en mand, der hænger fast i fortiden og ønsker sig tilbage til dengang, hvor han var en stor stjerne.

»Jeg tror lidt, mænd har været vant til at være stjernen de sidste 2.000 år. Hvis man ser på ligestillingsdebatten i dag, så sidder mange mænd fast i fortiden og siger ’åååh, kan du huske dengang, hvor det hele gik godt, hva’?’. Dengang kvinderne ikke havde overtaget det hele endnu«, siger Jonatan Spang.

LÆS OGSÅNy film forener stand-up'er med Vild med dans-værtinde

De ændrede kønsroller og magtstrukturer ser instruktøren som interessant materiale for komedie. Og meget er inspireret af den verserende debat om kønsroller i en tid, hvor der tales en del om tabermænd og karrieregimper.

»Vi mænd mangler totalt en agenda i det der ligestillingsprojekt. Så det tætteste, vi kommer p.t., er: ’Kan det ikke gå lidt langsommere?’ For vi ved jo godt, at kvinderne stormer frem, at udviklingen er kommet for at blive, og at der er flest kvinder på de videregående uddannelser. Så vi sidder lidt sådan: ’Ja, ja, men kan I ikke bare tage det lidt roligt?’ Og det er jo en taber-agenda«.

Mandlige tabere og kvindelige ofre
Jonatan Spang kunne godt tænke sig, at meningsdannere af hans eget køn markerede sig lidt mere på ligestillingsområdet og kom med bud på, hvad mænd som køn har at vinde ved kønsrollernes opbrudstider i stedet for at identificere sig som nogen, der er ved at miste noget.

Om det så er bestyrelsesposter eller politisk magt eller lignende.

Men hvorfor tror du ikke, der kommer et maskulint modsvar til kvindernes intense debat om køn?

»Fordi i det øjeblik mænd taler om noget, som er svært for os, eller siger, at vi synes, noget er uretfærdigt, så indrømmer vi, at vi har tabt. Mænd bliver nemlig ikke ofre, vi bliver tabere. Og vi mister vores maskulinitet på at sige ’aj, der er noget galt her’. Så klynker man. Kvinder bliver i højere grad ofre, når det går dem dårligt, mens mænd bliver tabere«.

Som eksempel påpeger Jonatan Spang den store velvilje og de mange midler fra samfundets side til at hjælpe kvinder, der ryger ned igennem systemet. Hvorimod mænd der tager den rutsjetur mod bunden af samfundet ender som tabere.

Sexet klynk
»Problemet er også, at jeg selv som mand får det sådan over for de mænd, der står frem og tager diskussionen, at ... ’åh, nej, kan du ikke bare holde din kæft og lade være med at komme her og klynke, for jeg kan ikke have det!’«.

Hvem kunne det for eksempel være?

»Åh, det er strengt at sætte navn på. For man ved jo, at man render på dem og står der med en pindemad i hånden over for hinanden. Det er skrækkeligt, ikke? Men jo ... Søren Fauli, synes jeg, det er blevet for meget med. Det er for hårdt for mig at høre på det klynk. Men samtidig er jeg jo heller ikke selv den, der stiller op og har formuleret noget bedre«.

LÆS OGSÅ Instruktør: 'Alle for to' bliver sjovere end etteren

Men hvorfor må kvinder klynke, når mænd ikke må?

»Kæft, jeg kender nogle kvinder, der bliver vrede, når de læser det her! Men kvinder taber ikke så meget identitet på det. Jeg synes, kvinder kan klynke på en utrolig sexet måde, mens mænd er usexede, når de klynker. Kvinder kan klynke på den der måde, hvor man tænker: ’Åhr, kom her, så holder jeg om dig. Og så får du noget pik’, siger Jonatan Spang.

Pinlige episoder
Han kigger lidt forskrækket på mig over den retning, interviewet har taget.

»Er det stadig til filmtillægget? Det er jo nærmest sociologi det her«, griner han.

Jamen, din film handler jo for fanden om køn. Mark føler sig overhalet af sin kærestes intellekt, men da hun bliver dum, gider han hende jo heller ikke.

»Godt, det er stadig filmtillægget, så kører det! Nej, men der er det der punkt i deres relation, som jeg synes er så vigtig; hvor de er alene, og hun er helt retarderet at høre på, og han lige tænker: Måske er det i virkeligheden løsningen ...? Men så opdager han, hvor pinligt det er over for andre mennesker at have en spejlblank kæreste«.

Er det selvoplevet?

»Jeg har da tænkt den samme tanke, så det er et selvbiografisk øjeblik. Der, hvor man tænker: Måske kan det her fungere? Men så kommer man ud i nogle forfærdelig pinlige episoder, og det er jeg alligevel for forfængelig til«.

Jonatan Spang kører videre med relationen mellem de to køn. Hans næste projekt er et stort oneman-show, det første i fem år, med titlen ’Bryllup’. Planen er, at komikeren vil gøre alt for at blive gift inden showets premiere til februar 2013. Derfor går jagten nu ind på en brud.

Kvinder, der laller rundt
Spang vil også gerne skrive og instruere flere film og fortæller, at det er en »kæmpe kæphest« for ham at skabe seje kvindelige hovedkarakterer.

»På film og i teater er det jo sådan, at de fleste kvindelige karakterer kun går op i en ting: kærlighed. Mens de mandlige karakterer er ude og gå i krig eller ude og skabe ligevægt i verden og forlader familien for noget vigtigt, så sidder de kvindelige karakterer bare og venter. Det virker meget gammeldags, og jeg må bare sige, at det intet har at gøre med de kvinder, jeg møder og forelsker mig i ude i den virkelige verden«, siger han og fortsætter:

»Det er sgu ikke kvinder, der sidder og håber på, at der kommer en mand. Men selv i et ikonisk kvindeunivers som ’Sex and The City’ snakker de kun om mænd og utroligt lidt om deres arbejde. De virker som figurer fra ’Den glade enke’, der har haft en rig mand, der er død, og nu bare laller rundt«.

LÆS OGSÅAnmeldere: 'Talenttyven' er talentløst tidsrøveri

Også ungdomsfænomenet ’Twillight’ undrer Jonatan Spang, hvor en skolepige forelsker sig i en ældre vampyr og totalt indordner sig hans forskruede verden og er helt okay med selv at blive vampyr og lave et djævlebarn, bare hun får sin vampyrmand.

»At se kvinder i alle aldre æde det råt, synes jeg er så sygt og helt galt!«, siger Jonatan Spang.

Jeg fortæller ham om den feministiske Bechdel-test, der har til formål at vurdere kvinders rolle og relevans i spillefilm.

Den går ud på, at film kun kan bestå, hvis den har mindst to navngivne kvindelige karakterer – som taler med hinanden – om noget andet end mænd. Hvilket forbløffende mange film ikke består.
Foto:  Peter Hove Olesen
Mænd ændrer sig ikke
»Da jeg arbejdede på Nørrebros Teater lærte jeg, at de fleste, der går i teatret, er kvinder i fyrrerne. Men de fleste hovedkarakterer er mænd i tyverne. Hvorfor skal kvinder i fyrrerne bruge deres tid på mænd i tyverne? I min film er der tre forskellige kvindetyper, den gammeldags mor, den helt selvstændige storesøster, der skal have barn alene, og så Laura, der er splittet mellem de to kvindetyper«.

Og så er vi tilbage til det med, at kønsrollerne i disse år er i opbrud. Nogle ting forandrer sig med lynets hast, andre ting står helt stille.

LÆS OGSÅJonatan Spang: Jeg er mere tjekket og mindre følsom, end jeg plejer

Birthe Neumann spiller moderen, der er bekymret for sine døtre, der ikke er gift, og mener, at en kvindes karriere kun står i vejen for, at hun kan træde i karakter som rigtig kvinde.

»Hun bliver en parodi på en gammeldags kvinde, men får også sagt nogle rigtige ting. Som da datteren siger: »Verden udvikler sig, mor«, og hun svarer: »Nej, kvinder udvikler sig, men det gør mænd ikke«.

»Det er selvfølgelig sat på spidsen, men også ret rigtigt«, siger Jonatan Spang.