Symbolikken i Robbie Pickerlings komedie er præcis – og som sådan bedre end filmen som helhed.

Ægteparret Abe og Linda White (John Diehl og Rachael Harris) lever i et konservativt, religiøst samfund i Texas. Hun kan ikke blive gravid, og da han mener, at det seksuelle samvær kun kan forsvares i forplantningsøjemed, er hun ved at eksplodere af begær.

Da han får en hjerneblødning under et besøg i en lokal sædbank, hvor han tilsyneladende er kommet i årevis, er det både komisk og tragisk. Komisk, fordi den pornofilm, han har udvalgt til seancen, viser en nonne og en præst i en uhellig alliance – og tragisk, helt indlysende, for hans hustru, der føler sig hånet og forrådt.

Odysse med selvindsigt
Hans hjerneblødning har efterladt ham lammet, men han får fremmumlet et sidste ønske om at møde et af sine biologiske børn, og så stryger Linda af sted mod Florida. Men Raymond (Matt O’Leary), som Abe åbenbart er far til, er ikke just en god kristen.

Selv om charmen ved Raymond er tvivlsom, fatter Linda sympati for staklen.

At hendes odysse oveni leder til en større selvindsigt hos den hengivne, selvopofrende kvinde, der aldrig har betvivlet rimeligheden i sin mands afvisning, er noget forudsigeligt og en noget spinkel fortælling for en spillefilm.

Overfladiske biroller
Derfor afhænger det hele af skuespillet, dialogen og ikke mindst tonen i filmen, og her er ’Natural Selection’ ikke helt så særpræget og enestående, som man kunne håbe.

Dels er filmen teknisk set lidt skrabet; lyset er blegt, og dialogen til tider mudret og uforståelig, ligesom klipningen og fortællingen er lidt ujævn – og biroller som Lindas søster og svoger er alt for overfladisk optegnet.

Men Rachael Harris’ præstation som Linda løfter i glimt filmen fra en rent skematisk mellemvare til en lille, skævt charmerende film.