Annonce
Annonce

Forsiden

Biografen 25. okt. 2012 KL. 16.18

Kurt Thorsen: Min yndlings Bond-skurk er noget ondt pakket rigtig pænt ind

Famke Jansens edderkoppetricks i 'Goldeneye' fascinerer Kurt Thorsen.

Alle de kvindelige skurke, James Bond møder undervejs, er hver især helt fantastiske.

LÆS OGSÅ50-årig Bond giver mere af det hele uden at blive for meget

Min yndlings-Bondskurk må være Famke Jansen som Xenia Onatopp fra ’Goldeneye’. Se, det er en super skurk, og af en skurk at være er hun ret dejlig.

Hun er noget ondt pakket rigtig pænt ind. En dødelig lejermorder og tidligere jægerpilot.

Første gang hun og Bond møder hinanden, kører de om kap oppe i bjergene. Hun kører i en Ferrari, og han kører i en Aston Martin.

Hun vil selvfølgelig gerne slå ham ihjel, men først vil hun gerne have noget fornøjelse ud af ham.

Piger kan jo have mange hensigter med mænd.

LÆS OGSÅHele verden er ramt af James Bond-mani

Jeg husker specielt én scene, hvor de er sammen inde i en sauna. Hun fanger ham mellem sine ben og tvinger ham til sidst til at smide sin pistol.

Hun er ligesom en edderkop, hvor hunnen først har sex med hannen og bagefter slår ham ihjel og æder ham.

Det fascinerende ved Xenia Onatopp og mange andre kvindelige Bondskurke er, at de kombinerer det onde og det smukke.

Det er helt grotesk, at det onde og nederdrægtige, som gerne vil slå vores helt ihjel, er så pænt at se på, som Famke Jansen er.