Verdenshistoriens første seriøst berømte filmvampyr var mildest talt ikke nogen skønhedsåbenbaring med sine strittende øren, enorme spidse hugtænder og langtfra vitale ansigtskulør.

Desuden havde han dårlig holdning, denne Crev Orlok, spillet af Max Schreck, som vimsede plirrende omkring i F.W. Murnaus ekspressionistiske mesterværk ’Nosferatu’ fra 1922.

Og godt nok var Grev Dracula som gestaltet af Bela Lugosi i Tod Brownings ’Dracula’ en statelig mand, der med en vis aristokratisk elan kunne meddele, at »I do not drink ... wine«.

LÆS OGSÅVampyrsaga bliver for lang i spyttet

Forbundet med forførelse
Men ingen af de to, øvrige kvaliteter ufortalt, havde haft en chance på nutidens datingscene, hvor blodsugerne kører med klatten og ligner nogle, der tilbringer timer og atter timer i fitnesscentret.

For i endnu højere grad end gladiatorer og spioner spejler vampyrer på film den tid, de optræder i. Og det samme gør deres begær efter blod.

I de tidligere film fra 1920’erne og 30’erne repræsenterer blodtørsten og den evige jagt på tilfredsstillelse en gryende modernitet i mennesket, og de lyssky vampyrer er sindbilleder på utilpassede aristokrater, som værger sig mod den ny tids oplysning.

LÆS OGSÅVampyrer opfylder kirkens funktion for unge

I Roman Polanskis humoristiske turnering af Bram Stokers gamle fortælling ’Vampyrernes nat’ fra 1967 er der en snæver kobling til ungdomsoprørets frisættelse af seksualiteten: vampyrisme er tæt forbundet med forførelse og kønslige energier, ja til og med tabuiseret homoseksualitet.

Og da blaxploitation begynder at stikke sit (afro)krøllede hoved frem nogle år senere, får vi en sexet sort ’Blacula’ (1972) spillet af William Marshall, og nogenlunde samtidig dukker også lesbiske vampyrer op og trækker tråde tilbage til Sheridan Le Fanus oprindelige ’Carmilla’ fra 1872, som også den franske Roger Vadim anvendte som forlæg for sin ’Blod og roser’ fra 1960.

Anonyme Vampyrer
Vore dages vampyrer i ’Twilight’-sagaen er sportstrænede, lækre og appetitlige unge mennesker, som tiden kræver det. Og hele historien er i bund og grund en nymoralsk fortælling om at give sig sine drifter i vold eller ej.

De trimmede vampyrer peger på karakterfasthed vis-a-vis kroppen; de har styr på deres længsler og begær, som ikke desto mindre rumler gevaldigt i dem.

Det er også karakteristisk, at vampyrerne – de gode af dem, forstås – i ’Twilight-universet er politisk korrekte; de efterlever såvel de kristne dogmer som moderne lovgivning, der forbyder drab på andre mennesker, ved kun at drikke dyreblod.

LÆS OGSÅGys! Nu har de sex i 'Twilight'

Her kan man tale om civiliserede vampyrer, som tilmed har sat sig ud over deres mytologiske rødders antikristne overbevisning.

Der mangler bare en indmeldelse i AV, Anonyme Vampyrer, hvor folk med blodtørst mødes tirsdag og torsdag til en kop koffeinfri kaffe og en snak indledt med: Hej, jeg hedder Dracula, og jeg er blodplasmaafhængig.