»Det er dem her, I skal arbejde med«, sagde sergent Willie Burns fra L.A.P.D. og klappede maskinpistolen på bordet foran sig. Det var en novemberaften i 1946. Foran ham sad 18 håndplukkede politimænd.

Det var ikke styrkens duksedrenge. Burns forklarede dem opgaven. De skulle tage sig af det omsiggribende gangsteruvæsen. Gangsterne valsede rundt og pløkkede hinanden for et godt ord, uden at man kunne få ram på dem.

LÆS OGSÅBog om jødisk gangstermiljø går lige akkurat hjem

Det så ikke godt ud i pressen. Især den jødiske gangsterboss Mickey Cohen var en torn i øjet på politichefen, C.B. Horrall. I et halvt århundrede var kun ét af 57 gangland-mord blevet opklaret. Efter krigen solede slynglerne sig i den syndefulde californiske sol. Men nu skulle der erklæres uerklæret krig.

Gruppen der ikke eksisterede
Gruppen, der skulle blive kaldt The Gangster Squad, ville officielt ikke eksistere. Politimændene ville stadig være tilknyttet deres gamle afdelinger. De ville ikke have noget kontor. Kun to biler i civil.

Ærlig  talt! Når man lever med evige sigtelser om alt fra svindel til mord, er det lige groft nok at få en bøde for at holde stille for grønt lys, mens man køber avis. Og det fik den intetanende færdselsbetjent også at vide af Cohen. Foto: AP De skulle ikke foretage arrestationer eller spilde tiden på dommerkendelser. De skulle opsnuse hemmeligheder og udføre forefaldende arbejde.

De skulle overtale håbefulde gangstere fra Chicago og østkysten til at skrubbe hjem, hvor de kom fra. Og de skulle neutralisere den kæphøje Cohen.

7 af de 18 tog imod tilbuddet om et hårdt og dødsensfarligt arbejde uden mulighed for forfremmelse eller medaljer. »Vi foretog os mange ting, som vi ville blive slæbt i retten for i dag«, fortalte gruppens senere leder, Jack O’Mara, på et senere tidspunkt.

Virkelighed omformet efter helteskabelon
Jack O’Mara er forfremmet til grundlægger af gruppen i Ruben Fleischers ’Gangster Squad’, der i denne uge har danmarkspremiere. En film, som er »baseret på autentiske begivenheder«.

Det er den, men virkeligheden er så godt og grundigt omformet efter en helteskabelon, at man efter at have læst bl.a. Los Angeles Times-journalisten Paul Liebermans grundige gennemgang af The Gangster Squads meritter, sidder med følelsen af, at James Ellroys fiktion ’L.A. Confidential’ reelt kommer tættere på dette moralsk omtågede kapitel i L.A.s historie.

LÆS ANMELDELSEEfterabende gangsterfilm er lige så renskuret som blodindsølet

I virkeligheden havde mentaliteten bag The Gangster Squad dybe rødder, fortæller Lieberman. Allerede i 1800-tallet lød de første advarsler mod banditter østfra. I Los Angeles vidste man godt, at det dejlige klima og den slappe moral var guf for gangstere.

Forbier.  Hverken politi eller rivaliserende gangsterbander kunne få ram på Mickey Cohen. En februarmorgen i 1950 vågnede han op til et eksploderet soveværelse. Hvor han bare ikke havde sovet lige den nat. Foto: AP Så da Al Capone kom på besøg i 1927, blev han prompte fulgt til toget og sendt retur til Chicago. »Jeg troede ellers godt, I kunne lide turister herude«, sagde Al Capone og rejste hjem til den dom for skattesnyd, der skulle få skovlen under ham fire år senere.

Så snart der dukkede smarte fyre op østfra, blev de af O’Mara og gutterne inviteret på en gratis sightseeing. Om natten blev de kørt op til Mulholland Drive, hvor der var storslået udsigt over L.A.s glitrende lyshav.

De blev tvunget på knæ, fik stukket en pistol i øret og stillet det ret uskyldige spørgsmål »Har du lyst til at nyse?«. Kun få af de hårde drenge havde lyst til at nyse. Eller stor trang til at se sig tilbage over skulderen på vej hjem østpå.

Boksning, blod og blomster
Mickey Cohen var bange for bakterier, men han var ikke bange for et sølle nys. En sej lille bokser fra New York, som blev hård negl for mafiaen, da han blev træt af at få klø i bokseringen.

Cohen arbejdede for Capone i Chicago, og da jorden brændte under ham dér, kom han til Cleveland, hvor han arbejdede for en af Meyer Lansky og Bugsy Siegels kumpaner. Han blev sendt til Californien for at holde et øje med den uregerlige Bugsy Siegel.

Da Bugsy Siegel i 1947 blev skudt af mafiafamilierne, overtog Mickey Cohen hans plads og opbyggede hurtigt sit eget gangsterimperium med spil, prostitution og narko.

O’Mara og hans folk gjorde det til en vane at køre forbi Mickey Cohens forskellige tilholdssteder med kraverne slået godt op om ørerne, hatten ned over panden og maskinpistoler strittende ud ad bilvinduerne.

Nogen var ude efter Mickey og hans mænd, men hvem? Et af medlemmerne af The Gangster Squad var Con Keeler. Han kunne bare alt det med mekanik og sørgede for at få plantet et aflytningsapparat i Mickey Cohens fjernsyn. Snart kunne Mickey Cohen på den hårde måde konstatere, at hans tanker blev læst og hans planer gennemskuet.

Mere kompliceret end Hollywood-version
Men virkeligheden var ikke overraskende noget mere kompliceret og en hel del mindre hollywoodsk, end filmens cowboystil lader forstå. Ganske som tilfældet var med Al Capone, skulle der en uglamourøs skattesag til for at knalde Mickey Cohen.

Ved hjælp af sin ’muldvarp’ Neal Hawkins fik O’Mara fat i halvvejs forkullede forretningspapirer fra bålet i Cohens baghave. Der var tilstrækkeligt med bevis til at sende Cohen bag tremmer i fem år. Men i modsætning til Al Capone kom han ikke ud som en knækket mand bagefter.

Hof  på hospitalet. Mickey Cohen lagde selv krop til kugler i gangsteropgør, som her i 1949, hvor han soler sig i opmærksomheden fra journalister på patientbesøg. Foto: AP/Ed Widdis Mickey Cohen fortsatte, hvor han slap, som succesfuld ’forretningsmand’ og mediedarling. Cohen drev natklubber og kasinoer. Han var gift, men var damernes ven og yndede især strippere med farverige navne som Candy Barr, Tempest Storm og Beverly Hills.

Han ejede farvehandler, benzintanke, en iskagevogn og herreekviperingsbutikker. Meget praktisk for en, der pralede med, at han kun gik to gange i et sæt tøj. Og skulle der være brug for en begravelsesbuket i forbindelse med hans mere hårdkogte forretninger, havde han såmænd også sine egne blomsterbutikker.

Skulle gøres stueren
O’Mara og hans folk blev aldrig trætte af at prøve på at få skovlen under ham. Det lykkedes næsten. Men kun næsten, og tiden var ikke på deres side. I 1950 fik L.A.P.D. en ny chef, og William H. Parker ville gøre tingene efter bogen.

The Gangster Squad skulle gøres stueren og O’Mara degraderes til færdselsbetjent.

LÆS OGSÅWarner Brothers klipper biografnedskydning ud af film

Det fik ham til at satse alt på et sidste forsøg på at få skovlen under Mickey Cohen. Neal Hawkins overdrog syv pistoler fra Mickey Cohens højborg til O’Mara.

Denne ridsede kendetegn inden i skæfterne og fik pistolerne lagt tilbage. En dag ville en kugle med Mickey Cohens ’navn’ på måske dukke op i en mordsag.

Kugle med autograf
Næsten ti år gik der. Den lokale gangster Jack ’The Enforcer’ Whalen opererede på egen hånd uden om mafiagrupperingerne og var bedsteven med Jack O’Maras Gangster Squad-kollega Jerry Wooters.

Da Whalen i 1959 blev skudt mellem øjnene på restaurant Rondelli’s, kom kuglen fra en af de famøse Cohen-mærkede pistoler, der blev fundet i en skraldespand uden for restauranten.

Cohen bedyrede sin uskyld. Han havde ikke set noget. Per refleks var han dykket ned under bordet til sin bulldog, da skyderiet begyndte. Vidnerne fra restauranten var tavse eller utroværdige. Jack O’Mara fortalte i vidneskranken om, hvordan han ti år tidligere havde mærket og plantet pistolerne.

Ukuelig.  En smilende Cohen ekskorteres fra den føderale domstol i L.A. i 1951, efter at han er blevet idømt fem års fængsel for skattesnyd. Foto: AP
Kuglen kunne Cohen ikke løbe fra, og ingen var i tvivl om, at der stod Mickey Cohen på likvideringen af Jack Whalen. Men da en af hans folk, Sam LoCigno, tog skraldet, gik Mickey Cohen fri igen.

Men trods alt: LoCigno fik livstid. Endelig var en gangster blevet dømt for et tilfælde af gangland killing. The Gangster Squad havde i hvert fald på en måde og med forsinkelse løst sin opgave.

LÆS OGSÅFilmselskab dropper trailer med biograf-massakre

Jack O’Mara, som forlod politiet for at arbejde som sikkerhedsvagt på en galopbane, kunne med en grad af sindsro se tilbage på resultaterne af sit uortodokse politiarbejde.

Mickey Cohen? Ja, han røg i 1961 igen ind for skattesnyd, og som Capone afsonede han på Alcatraz. En fange prøvede at myrde ham med et blyrør, men Cohen var ikke sådan at få has på.

Han kom ud i 1972, blev opereret for mavekræft og døde roligt i sin søvn i 1976 i Californien. Mickey Cohen ville ikke tilbage til østkysten, og sådan blev det.