Når man ser så mange film, som vi anmeldere gør, bliver man helt taknemmelig over de sjældne få, der virker læskende som et glas iskoldt vand blandt alt for meget lunken junkfood. Sådan en film er ’Get Low’.

Filmen er baseret på en mundtligt overleveret fortælling fra 1930’ernes Tennessee, hvor eneboeren Felix ’Bush’ Breazeale ifølge sagnet levede i ly for omverdenen, ind til han i ellevte time trådte ud af sit selvvalgte eksil for at arrangere sin egen begravelsesfest.

Som han vel at mærke ville deltage i – i levende live. Men hvem var denne mystiske eneboer, en levende myte, der levede afsondret fra omverdenen i 40 år?

Kommer fantastisk fra start
Fotograf og debuterende instruktør Aaron Schneider har sammen med manuskriptforfatterne Chris Provenzano (’Mad Men’) og C. Gaby Mitchell (’Blood Diamond’) digtet videre på fortællingen og givet Bush en hemmelighed, som er hele grunden til hans søgen efter forløsning inden lukketid.

Og det er en god historie, som dog bestemt ikke skal afsløres her. Men det første, der slår en ved ’Get Low’, er dog det stærke spil.

På ganske få sekunder får Robert Duvall med sit monumentale nærvær tegnet Bush op som et levende menneske, man synes om og har lyst til at høre mere om. Sådan kommer ’Get Low’ fantastisk fra start.

Arrangerer sin egen begravelse
»It’s time for me to get low«, siger den skæggede eneboer, som i 40 år kun har haft selskab af et muldyr og et jagtgevær, da han triller ned i byen i sin hestevogn for at arrangere sin begravelse.

Og bedemanden Quinn (Bill Murray) ser forespørgslen som en chance for at tjene lidt penge i en by, hvor folk med Quinns ord »bare nægter at dø«.

Men intet går som planlagt, bl.a. fordi den stædige Bush nok er gammel, men ikke for gammel til at skaffe sig nye fjender.

Der er både en kærlighedshistorie og en mordgåde gemt i plottet, der under overfladen handler om skyld, skam og soning. Sentimentaliteten truer, men filmen holder balancen takket være det fint nuancerede spil, der aldrig bliver falsk.

’Get Low’ står som en ærkeamerikansk, velfortalt fortælling, der ikke forsøger at genopfinde filmkunsten, men i stedet demonstrerer, hvor godt den fungerer, når håndværket er i orden.