Annonce
Annonce

Forsiden

Biografen 9. mar. 2012 KL. 08.08

Kafkask skrækhistorie er blevet til mareridtsfilm

'Présumé coupable' er den virkelige historie om falske pædofili-anklager.

Anmeldelse Guilty

Politiken synes
Politiken synes
Prod. år 2011
Spilletid 101 minutter
Land Frankrig
Mere info Månedens film i Cinemateket frem til 18. marts
Instruktør Vincent Garenq

I Frankrig er man – som herhjemme – uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Filmens originaltitel, ’Présumé coupable’ (’Formodentlig skyldig’), er et ordspil over den skæbne, Alain Marécaux (Philippe Torreton) lider, da han og hans hustru (Noemie Lvovsky) arresteres og antages skyldige i pædofili, indtil det modsatte bevises.

Der skulle gå næsten to år, før Marécaux igen var fri, og da var både han og familien nedbrudt. Filmen er med egne ord »trofast baseret« på hans bog om sagen.

Historien er hovedpersonen
Instruktøren Vincent Garenq fortæller historien med en realisme a la Jacques Audiards overlegne ’Profeten’ uden at overdramatisere – det er sørme heller ikke nødvendigt, for magen til mareridtslignende mangel på retfærdighed og sund fornuft skal man lede længe efter i affærens spind af løgne, falske anklager og fantasier.

Philippe Torreton er mageløs som Marécaux, og hans transformation fra velnæret familiefar til et indskrumpet, sultestrejkende spøgelse giver mindelser til Michael Fassbenders præstation i Steve McQueens ’Hunger’.

Men selv om filmen taber lidt af dampen undervejs, er og bliver det historien, der er hovedpersonen, denne ufattelige skandale, der fik katastrofale følger for dem, der blev uskyldigt fængslet, men ingen følger fik for de involverede i retssystemet.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN