Pixar kan også lave Disney-film, tænker man uvilkårligt ved mødet med den hårfagre skotske prinsesse, der gør oprør mod arrangeret ægteskab og overgår mændene i at ride, skyde med bue og stikke en plade, når det gælder: ’Mulan’ møder ’Rapunzel’, hjemme hos ’Braveheart’.

Men prinsesse Merida er ellers helt sig selv og ret vidunderlig.

Det flammerøde hår har det kække pigebarn efter faren, kæmpestore kong Fergus, en bjørnedræber og slagsbror med træben og hjertevarme.

Den slanke figur efter elegante dronning Elinor, borgens forsvarer af høvisk bordskik og statsræson.

Bjørnemor
Modig er prinsessen ikke mindst, da hendes arrige ønske opfyldes, og hendes strikse mor forvandles til en bjørn!

Det trick står en af tegnefilmhistoriens skønneste hekse for, en tandløs lille kælling, hvis fandenivoldske humør kan måle sig med salig madam Mim.

LÆS OGSÅ Pixars sats på kvindelig helt betaler sig

Heksens ånd svævende over tryllegryden med instrukser À la automatisk telefonsvarer er ikke til at stå for.

Men modige Merida må beskytte sin ’bjørnemor’ mod kongen og mod den vilde sagnbjørn Mor’du, og til hjælp har hun kun sin hest, sine trillinge-brødre, også i bjørneham, og så højmosens lygtemænd.

'Kun' teknisk-kunstnerisk fornyelse
Disney’s prins på den hvide hest slipper vi for - Merida rider selv, tak! Men Patrick Doyles hit af en sang om hendes karakter - »Frie fugle, flyv med mig« - spejler Disney-forbillederne.

Og lillebrødrenes knæhøje bjørnebande leverer komisk pusterum som hos Disney, ligesom klanhøvdingene MacIntosh, Dingwall og MacGuffin & Sønner.

Spillevende, spændende historie om mødre og teenagedøtre, serveret som en haggis af komedie og trylleeventyr - men den sprænger ikke grænser som andre Pixar-universer: affaldsrobottens kærlighedsliv i ’WALL-E’ eller ’OP’s ballonflugt.

Her er Pixar-fornyelsen ’kun’ teknisk-kunstnerisk: Et digitalt production design så smukt, mangfoldigt og naturnært som aldrig før.