»Mit liv er som den perfekte tegneserie«, erklærer den 39-årige musiker Jacob i ’Sort kaffe & vinyl’.

Jacob har friheden til at slå lige præcis de streger, han har lyst til i sit liv. Ingen kæreste, intet kæledyr, ingen forpligtelser. Han drikker sin Nescafé, får til huslejen ved et rengøringsarbejde og sidder så ellers og pusler med den musik, han aldrig bliver helt færdig med.

»Et liv i total fucking frihed« betyder, at man kan få lov til at være i fred. Hvilket selvfølgelig også åbenbarer sig som problemet for hovedpersonen i forfatteren Jesper Bernts debut som filminstruktør.

Det helt personlige fingeraftryk
Der er ikke noget rystende originalt over Jesper Bernts fortælling om et lettere forhutlet bohemeliv på Vesterbro. Men det behøver der heller ikke at være, for denne timelange fortælling produceret i Filmværkstedets regi har mange andre indlysende kvaliteter.

I en tid hvor det helt personlige fingeraftryk er en endog meget sjælden gæst i dansk film, er det kærkomment at se en film, der har netop dét. ’Sort kaffe & vinyl’ anerkender ’håndskriften’ som filmisk udtryk og gør det måske, fordi instruktøren er forfatter?

LÆS OGSÅDet skal de danske instruktører se på CPH PIX

Ikke blot ser det sort-hvide knaldgodt ud, det er også æstetisk begrundet i hovedpersonens univers, der er spændt ud mellem frysetørret kaffe og nostalgisk forkærlighed for vinylplader. Kaffe, røgen fra smøger, knitrende vinyl, rod i butikken – en klassisk maskulin bohemeæstetik.

Flot både æstetisk og poetisk
Musikken, som Jacob sidder og finpudser i de endeløse nætter, er lavet af Anders Matthiasen, der til daglig udgør halvdelen af duoen Murder og er frontmand i Vessel, så dét kvalitetsstempel er også på plads.

Indimellem morfer de sort-hvide billeder over i håndtegnet animation af Rune Ryberg, og også det fungerer flot både æstetisk og poetisk.

Jens Andersen kan for en gangs skyld opleves på stenbroen og gør god fyldest som den eksistentielt duknakkede Jacob, der har sin frihed, men ikke er for godt kørende, hvad angår sociale kompetencer.

Først er man særlig, så sætter det særlige sig og forbener sig til særheder, der ikke tiltrækker andet end skæve blikke og overbærende skuldertræk. Jacob har buret sig inde efter et forlist forhold.

Han har trukket kasketten ned i panden og klampet høretelefonerne tæt om ørerne. Hans kammerat Søren (Frank Thiel) er Jacobs diametrale modsætning. Søren skænker ikke tingene mange tanker og vælter sig i fest og damer.

Så selvfølgelig er det irriterende for Jacobs velordnede kaos, da Søren flytter fra sin kæreste og for en periode rykker ind hos Jacob. Søren er ikke sådan lige til at banke ned med en tørvetriller, og langsomt må Jacobs selvtilstrækkelige isolation bag nedrullede gardiner sprække for lys.

Dufter af gammel Jim Jarmusch
En lille historie, men fortalt ren i tonen og med sikre virkemidler. Jesper Bernt har udgivet romanerne ’Westend’ og ’Checkpoint Charlie’.

Nu går han på Den Danske Filmskoles 1-årige master class på manuskriptlinjen. Han må have fulgt så godt med, at han har lært at instruere undervejs.

’Sort kaffe & vinyl’ dufter af gammel Jim Jarmusch, lyder som moderne Vesterbro, er i slægt med Dagur Karis ’Smukke mennesker’, men finder sin egen stil med sit personlige anslag og sin velbegrundede brug af animation undervejs.

Urolig ungdom på kinesisk
På en festival med så spraglet og vidtfavnende et program som CPH PIX er en del af øvelsen, at man kan gribe lidt tilfældigt i posen og se, hvad man får med op.

Også anmeldt

Jump Ashin! (Fan Gun Ba A-Xin!).Taiwan. Instr.: Lin Yu-hsien. 126 min. Vises i dag på CHP PIX kl. 16.30 i Dagmar.

Det er ikke hver dag, man har lejlighed til at se nye film fra Taiwan, men lige præcis i dag kan man se ’Jump Ashin!’ af den 38-årige Lin Yu-hsien. Taiwan har fostret tre store moderne instruktører.

Men Tsai Ming Lian er egentlig fra Malaysia og Ang Lee har mest gjort sig i sit andet hjemland, USA, så det er Hou Hsiao-hsien, der tegner firmaet.

Det er altid spændende at se, hvad der rører sig derude, men det betyder ikke nødvendigvis, at det, der så rører sig, også viser sig at være spændende.

Det gælder til dels denne film om urolig ungdom på kinesisk. Ashin er elitegymnast, men da han må opgive sin passion, fordi pengene i hjemmet er små, glider han ud i noget snavs i storbyen Taipei sammen med sin uregerlige kammerat.

’Jump Ashin!’ har energi og er flot lavet, men er også for konventionel til at blive rigtig interessant.

Blød koreansk mellemvare
Hou Hsiao-hsien er med sin tyste, langsomme og hyperæstetiske filmkunst en slags varemærke for filmelskere overalt i verden, men selvfølgelig er Taiwanfilm til daglig noget helt andet. Dansk film er jo også som regel noget helt, helt andet end Lars von Trier.

LÆS OGSÅHvad er alvorlig talt sjovest? Nysende pandaer eller Chaplin?

’Jump Ashin!’ er en film, der på en helt anden måde tilhører det ordinære. Realistisk, men hårdtpumpet, ligner den mest af alt og lidt for meget blød koreansk mellemvare.

Der er ikke meget, der tyder på, at Lin Yu-hsien har potentiale til at gøre nogen af sine berømte landsmænd rangen stridig.

FACEBOOKBliv ven med IBYEN