Hvem er Bernie?

Det er det spørgsmål, Richard Linklaters ’baseret på en sand historie’-film om den populære bedemand Bernie Tiede stiller.

Bernie blev berømt, da han i 1997 blev anholdt for mord i den lille landsby Carthage i Texas.

Den rare mand kan da umuligt være morder?, lød reaktionen fra alle i byen. De syntes, de kendte ham, og billedet af den altid smilende, socialt aktive, hjertevarme tyksak harmonerede slet ikke med forestillingen om en koldblodig morder.

LÆS OGSÅSand historie om bedemands drab skaber ballade

Linklaters film er helt på de lokales side og fastholder det gådefulde i Bernies karakter fra først til sidst – og lad det være sagt med det samme: Det er en fornøjelse, så længe det varer.

Bedemand med smørstemme og gode manerer
Filmen introducerer Bernie (Jack Black) i en scene, hvor han demonstrerer, hvordan man respektfuldt sminker et lig.

Da seancen er overstået, kører han hjem gennem det lille lokalsamfund, mens han synger, så bilen gynger. ’Love lifted me’, lyder det, og det er så sandt, at netop den kærlighed, Bernie har opbygget i den østtexanske provinsby gennem sit engagement i byens kirke, musikskole og i bedemandsfirmaet, er det, der løfter ham over det ordinære, jordiske liv.

Han nyder en næsten overmenneskelig popularitet i Carthage, hvor de ældre damer har et mere end almindeligt godt øje til den smilende bedemand med smørstemmen og de gode manerer.

Bernie kan ikke gøre noget forkert, og han kaster en særlig mildhed over byen, der ellers mest består af ældre, bevæbnede rednecks og intrigante kvinder, og så gør det mindre, at han tydeligvis er skabsbøsse og derfor i en vis grad lever på en løgn.

Kærligheden løfter ham op over den slags banale ting.

For rar til at blive straffet
Da Bernie begynder at tilbringe tid med byens rigeste enke, Marjorie Nugent (Shirley MacLaine), ser de fleste det som en god gerning. Hun er sur som eddike, og Bernie vil gerne være den ven, hun aldrig har haft.

Bernie bliver hendes ledsager, hendes butler, hendes økonomiske rådgiver og snart også hendes rejsekammerat og enearving.

Da han skyder hende fire gange i ryggen med et haglgevær, er der ingen, der forarges. Hun havde fortjent det, og han er alt for rar til at blive straffet.

Skarp miljøskildring
Richard Linklater, der ligesom sin medmanuskriptforfatter Skip Hollandsworth selv er fra Texas, rammer miljøskildringen og den forskruede retfærdighedssans lige på kornet.

Autenticiteten er sikret via de ikkeskuespillere, der kendte Bernie og Marjorie i virkeligheden, og som koret i en græsk tragedie fylder filmen med deres vidnesbyrd.

Men at filmen lykkes, er først og fremmest Jack Blacks fortjeneste. Han spiller Bernie med en ærlig ligefremhed, der er rørende. Der er en humor i figuren, som Black ikke er blind for, men han overspiller den ikke.

LÆS OGSÅOrson Welles-film er en uventet lækkerbisken

Bernie er ikke nogen ironisk karakter, ej heller falsk. Hvis han lever på en løgn, ved han det knap nok selv; i sit eget selvbillede er han en god kristen, en venlig mand og damernes ven (men heller ikke mere).

I mellemtiden sidder man som tilskuer og tænker, at så rablende rar kan ingen mand være.

Sorthumoristisk distance
Det betyder selvfølgelig ikke, at filmen ikke fra Linklaters side er ironisk.

Der er mere end en riffellængdes sorthumoristisk distance fra Linklater til det verdensbillede, Carthages indbyggere repræsenterer, og særlig i birollerne mærker man Linklaters veloplagte syrlighed.

Shirley MacLaine er skiftevis hadefuld og slemt charmerende som Marjorie, og Matthew McConaughey føjer med rollen som den offentlige anklager Danny Buck endnu en glansrolle til sit cv.

Han bevæger sig med et firbens vægtløse elegance, lægger sit klovneansigt i præcise grimasser og mestrer som indfødt texaner dialekten til perfektion.

Hans rolle i ’Bernie’ ligger tæt på karikaturen, men at dømme efter ikkeskuespillerne er den sikkert snublende tæt på virkeligheden, og hans præstation giver filmen et ekstra plus i karakterbogen.

Forunderligt, at en film om et lillebysamfunds kollektive psykose kan virke så opløftende, men ’Bernie’ løfter én op.