Hvem har været den største stjerne i Venedig i år?

Mine nordiske kolleger i det midlertidige journalistkollektiv på Via Tron når frem til, at det enten må være Kate Hudson eller Pierce Brosnan.

Kate Hudson?! Nej, hvad angår stjernedrys ligner Venedig ikke rigtig sig selv i år. Her er ingen George Clooney til at fyre op under den italienske filmlibido. Ingen Brad Pitt.

LÆS OGSÅ Venedig dag 4: Jesussex og anden helligbrøde

Selve hovedkonkurrencen har vist sig at holde et fint niveau, men man mangler stjernerne fra de mere kommercielle amerikanske film, som plejer at blive vist uden for konkurrence.

Det grå guld
Betyder det noget? Ja, det gør det faktisk. Freelancejournalisterne udgør en stor del af filmjournalisterne, og de har simpelthen ikke nok at lave i år.

Faren for, at mange næste år vælger Toronto i stedet, er overhængende. Bliver journalisterne væk, bliver omtalen væk, og så bliver filmene væk. Og så vil den nye festivaldirektør, Alberto Barberas, drøm om at skabe et filmmarked på Lidoen i endnu højere grad ligne et fatamorgana.

Til gengæld har festival nummer 69 den helt rigtige alder.

Det er nemlig det grå guld, der glimter i filmverdenen lige nu, beretter Hollywood Reporter. Ældre filmstjerner sælger billetter til et publikum, der selv er oppe i årene. ’The Best Exotic Marigold Hotel’ og pensionistaction som ’The Expendables’ og ’Red’ har solgt i stor stil.

Før vankede der mest biroller til gamle skuespillere. Nu spiller de ældre mennesker, der realiserer sig selv som individer i en moden alder.

»Babyboomerne voksede op på et tidspunkt, hvor det at gå i biografen var den cool form for underholdning. De har en livslang fornøjelse og vane med at gå i biografen. Og de har tid til det, enten fordi ungerne er fløjet fra reden, eller fordi de er pensionister«, kan man læse. Gruppen over 60 år var eneste segment, som ikke gik mindre i biografen i 2011.

Så 73-årige Marco Bellocchio rammer måske plet i sin aldersgruppe.

Voldsomme følelser i Italien
I ’Bella Addormentata’ tager Bellocchio udgangspunkt i furoren omkring medlidenhedsdrabet på Eluana Englaro for nogle år siden. Efter Eluanas 17 år i dyb koma besluttede hendes mand at slukke for maskinerne.

LÆS OGSÅ Italiensk film ripper op i gamle sår

Det udløste voldsomme følelser i det katolske Italien.

Omkring denne begivenhed har Bellocchio digtet nogle historier, som på forskellig måde bliver berørt af sagen.

En senator har skrupler over at skulle stemme for en stramning af eutanasiloven, men hans voksne datter er katolsk aktivist.

En berømt skuespiller (Isabelle Huppert) har viet sit liv til en datter i koma på bekostning af søn, mand og karriere.

En læge kæmper for at overbevise en selvmordskandidat om, at livet er værd at leve. Filmen er klog, velspillet og på mange måder elegant komponeret, men Bellocchio fletter lige én historie for meget ind.

Tøsepop og gansterrap
De unge kan dog heldigvis også.

Den 39-årige amerikaner Harmony Korine har lavet mangen en skæv film efter sit helt eget krøllede hoved. Hans nye er en ungdomsfilm, der ikke ligner de andre.

Uanset om man taler klipning, farvelægning eller genbrug af replikker og lydeffekter er Korines historie om fire unge teenagepiger i ’Spring Breakers’ en pangfarvet knaldperle fuld af overraskelser. Stilen parodierer den pumpede liderlighed i musikvideoer med tøsepop og gangsterrap.

LÆS OGSÅ 'Fuckfinger-film' vandt Dox-award

Titlen hentyder til en skoleferie, hvor der er tradition for at fyre den af. Pigerne finansierer en tur til Florida ved hjælp af et hold-up. Vel ankommet til Florida fester tøzerne, så Sunny Beach i sammenligning ligner en stille formiddag i vuggestuen.

’Spring Breakers’ er ikke en velegnet film for bekymrede forældre og bliver det slet ikke, da pigerne kommer under vingerne på en tatoveret rapper og narkohandler ved navn Alien.

Sårbarhed i bikinier
James Franco spiller den slemmer fyr med en barnlig sjæl, der elsker at blære sig med sine mange sko, kasketter, mandeparfumer og automatvåben.

Man frygter det værste for pigerne, der hele filmen igennem ser små og sårbare ud i deres mikroskopiske bikinier. Men pigerne hylder ikke frihed og frygtløshed for ingenting.

Det er nogle skrappe feriebørn, Alien med metaltænderne har fået på halsen, viser det sig, efterhånden som ’Spring Breakers’ udvikler sig til noget i retning af Britney Spears-versionen af kultfilmen ’Faster Pussycat Kill! Kill! Kill!’.

Efter filmen sender jeg en kærlig tanke til mine egne døtre derhjemme, som nu er oppe i 20’erne.