Oren Peli er manden bag 'hjemmegyser'-fænomenet 'Paranormal Activity'. Her kombinerede Oren Peli den teknologiske demokratisering af filmmediet med tidens almindelige optagethed af, om 'der er mere mellem himmel og jord' til at lave flimrende gysere om ondskabsfulde poltergejster hjemme hos ganske almindelige amerikanere.

Med 'Chernobyl Diaries' tager Oren Peli et markant skridt i retning af en mere traditionel hårrejser, men fastholder en helt realistisk ramme om uhyggen.

Zonen
Lyder det ikke fristende med en smuttur til Tjernobyl? Det synes minsandten fire unge amerikanere, en nordmand og en australier, der i Kijev lader sig lokke af et tilbud om ekstremturisme.

De har åbenbart ikke set 'Hostel', så de ved ikke, at i vore dage er det altid i Østeuropa farerne ligger på lur på de unge rygsækturister.

Turen under ledelse af den tidligere elitesoldat Uri går til den forladte by Pripyat. Her boede arbejderne i Tjernobyl med deres familie, men nu ligger betonboligblokkene og legepladserne øde hen. Efterladt i huj og hast af de 50.000 indbyggere i april i 1986. Et forår, der aldrig kom.

LÆS OGSÅBornedal-gyser får kold skulder i Danmark

Pripyat ligger i den forbudte zone tæt på atomkraftværkets radioaktivt tikkende skygge, men Uri kender en vej ind uden om vagtposterne.

Så snart befinder de unge mennesker sig i Zonen. Uden at nogen ved, at de er der. I et område, hvor geigertælleren knitrer så flittigt, at det næppe er klogt at opholde sig der for længe.

De væmmelige hvid-gule fisk med de skarpe tænder i Pripyats tyste andedam mere end antyder, at et radioaktivt forurenet nærmiljø kan gøre grimme ting ved levende væsner på den lange bane.

Fatale nysgerrighed
Til at begynde med lever ekstremturismen op til forventningerne. Det får det til at løbe lidt koldt ned ad ryggen på den melankolske måde at gå rundt i det tyste Pripyat med de ludende køletårne i baggrunden.

Men hvad der skulle have været en dagtur bliver til noget ganske andet, da Uris varevogn bryder sammen 20 km fra nærmeste vagtpost. Natten falder på. Byen er beboet af vilde hunde, og guderne må vide, hvad andet der gemmer sig i skyggerne.

Oren Peli har ikke selv instrueret, men har fået ideen og skrevet manuskriptet sammen med Carey og Shane van Dyke. Ideen er slet ikke tosset. Især ikke efter at ulykken på Fukushimaværket for alvor har fået debatten om atomkraftens farer til at blusse op igen.

Ikke at der er et eneste miljøpolitisk ben i denne gyserkrop. Men det er et valg af emne, som burde kunne sikre opmærksomhed til en film, der i virkeligheden bare er endnu en variant over det mest klassiske af alle gys siden de salig doktormænd Jekyll og Frankenstein.

Menneskets fatale nysgerrighed, som siden tidernes morgen har givet de mest nyfigne fra nedstyrtede ærkeengle til antikkens flyingeniører guddommelige rap over næsen.

Frisk location
Heldigvis undgår Oren Pelis manuskript og Bard Parkers instruktion de værste af de sædvanlige kyske klicheer i amerikanske ungdomsgysere, hvor det lige så meget som nysgerrighed i almindelighed er den seksuelle nysgerrighed, der bliver straffet med kastration af livsmuligheder.

'Chernobyl Diaries' er bemærkelsesværdigt usexet, men alligevel rumsterer konflikten i baggrunden.

I 'Chernobyl Diaries' er der en pæn bror, der bare vil giftes med sin søde kæreste. Men desværre har han en vild storebror, der vil i bukserne på kærestens veninde og ender med at lokke hele holdet af unge uskyldige mennesker ud i ekstremisme a la turismo. Pas på den slags vilde krabater, thi de vide ikke, hvad de gør!

LÆS OGSÅHemmeligholdt gyser er i alle henseender djævelsk dårlig

Den er god nok med Tjernobyl, men anden halvdel af titlen er falsk varebetegnelse. Det er cool og ungt med en videodagbog, og det har det været siden 'Blair Witch Project', men 'Chernobyl Diaries' er faktisk slet ikke en dagbog med eller uden video.

Den er ret regulær gyserfilm med klassisk fotografsynsvinkel og oven i købet med en dansk fotograf, Morten Søborg, til at sørge for, at det ikke ryster mere, end det skal i en gyser, som er rimelig uhyggelig og i hvert fald har en frisk tilgang til sit stof, hvad angår valg af location.