Den cirka 10-årige Norman er ikke helt normal, for han har adgang til de dødes verden.

Han ser og hører dem konstant omkring sig, især sin seje salig farmor, og kan ved særlige lejligheder rykke med dem tilbage i tid. 300 år, faktisk, for netop i 1712 blev en heks hængt i hans lille by, Blithe Hollow, efter at have forbandet sine bødler.

Banal morale
Og skønt det Saleminspirerede hekseri giver flækken turistindtægter, skal det årlige gengangerpostyr nu bringes til ophør, så zombierne fra dengang får fred i deres grave.

Det skal Norman ordne, siger hans afdøde bumseonkel Prenderghast, der flipper ud som poltergejst i en ret festlig scene på skoletoilettet.

Skolemobning er nemlig også tema her, for udspringer heksejagt, mobning og udstødning måske ikke alt sammen af angst for det anderledes?

LÆS OGSÅAnimeret Gummi-Tarzan opfylder alle mirakelønsker

Sandheden i den banale morale blegner, fordi Norman selv er egentlig ikke bange – mobning bærer han over med, og spøgelserne hyggesnakker han med, også når de skræmmer hans ven, klassens tykke dreng (og derfor også mobbeoffer), hans teenagesøster (der kunne gå på ATS' Blålys Gymnasium) eller hans forældre.

For ikke at tale om byens nutidige og fortsat lige bøvede og lynchlystne befolkning.

Efterårsferien er over os
Laika-studiernes hold fra 'Coraline' (2009) fortsætter her dygtigt legen med de dødes anden verden og teknikken med stop-motion dukkefilm i digital 3D.

Men modsat Henry Selicks ægte barndomstragiske eventyrgotik dengang – og hans og Tim Burtons 'Nightmare before Christmas' – lykkes det ikke Fell og Butler her at balancere præcist nok mellem grotesk og grinagtigt.

LÆS OGSÅIce Age 4 ender i et rod af flade referencer

Heksen er et flot inferno af et uvejr, mens kirkegårdens dødbidere er grønslimede parodier, om end alligevel regulært skræmmende for yngre børn – teknik, dynamik og chokvirkninger fejler ikke noget.

Men budskabet fra billetlugen er præcist: Efterårsferien og halloween er snart over os.