Der kan være noget befriende og egentlig også modigt ved dokumentarfilm, der ikke jager dramatiske højdepunkter, men tvært imod fuldt og helt trækker vejret i øjenhøjde med de skildrede mennesker og deres omstændigheder.

Sådan en oplevelse er Alice Schmids ’Børnene fra Mount Napf’.

Med et temperament i direkte modsætning til rastløs søgen efter drama fortælles her i barnehøjde om årets hverdagsgang i et afsides beliggende bjergsamfund. Lydene i filmen er de ca. 50 børns stemmer, åndedrag, skramlen med stole i klasseværelset og f.eks. – i betagende smukke vinterbilleder – støvlernes knasen i sneen.

Barn på verdens tag
Her et højt sted mellem kantonerne Bern og Luzern, kun tilgængeligt til fods, sker der ikke meget andet end det, klima og natur er med til at skabe.

Det er så også ret meget, når man er et af de medvirkende bondebørn, der har 10 vanskelige kilometer til skole og vokser op isoleret fra mange almindelige, vestlige bekvemmeligheder, men også beskyttede fra dem.

Når de om vinteren i flok og udrustede med pandelamper traver noget af vejen gennem sneen til skole, er himlen virkelig verdens tag.

Og når det i sensommeren regner og tordner, eller når en ulv strejfer omkring, eller æblehøsten giver most i spandevis, udnytter instruktøren uden at speake ind over filmen mulighederne for at skabe billeder og lyde så hverdagsagtige og alligevel fantastiske, at man næsten hører græsset gro.

Store forskelle
Indimellem er der opstillede, korte monologer fra enkelte børn, som fortæller om ting, der optager dem.

Om kalves fødsel, fremtiden i landsbyen eller jagten på mus – »Seks dage om ugen. Aldrig på søndage eller helligdage«. Især i første halvdel af filmen virker mange kommentarer fra børnene pudsige og rørende.

Mod slutningen bliver de lidt som gentagelser af underholdende afbrydelser i filmens visning af de forskellige årstiders hverdage, som er den dramaturgiske kurve.

’Børnene fra Mount Napf’ er en tålmodighedskrævende og også meget tålmodig film fra et sted ikke voldsomt langt herfra, men alligevel helt, helt anderledes.