007 fylder 50 år, og James Bond fejrer dagen ved at gå på lærredet med en midaldrende mands grå skægstubbe.

Det er 50 år siden, Ian Flemings agent gik til filmen i ’Dr. No’. Dengang i 1962 havde man næppe forstillet sig, at den hårdtslående agent både skulle overstråle det britiske imperium og udkonkurrere julemanden på den rødklædtes hjemmebane.

Nemlig som kær og elsket familietradition.

Old school cool
Selvfølgelig er alle sejl sat til for at gøre ’Skyfall’ til en Bondtemafest.

Der er krydset af på 007-dosmersedlen.

Flot temasang. Tjek. Hæsblæsende og opfindsom introaction. Tjek. Smukke kvinder. Tjek. Mindeværdig superskurk. Tjek. Fremmede storbyer. Tjek. Dry Martini. Tjek. Sjovt nyt grej fra Q. Tje... nå nej, for den nye Q i Ben Whishaws skikkelse tror ikke som den gode gamle Q på sjovt agentlegetøj og eksploderende fyldepenne. Han er mere til computere og håndvåben. De unge er bare så old school cool!

’Skyfall’ er en James Bond-film, der hylder sig selv ved at dyrke 007-mytologien for fuld skrue, men gør det både nostalgisk, med alvor og med selvironisk humor på en måde, som ender med et overraskende cool facit. ’Skyfall’ malker mytologien og hylder traditionen, men vender samtidig frygtløst nye blade i Bondbogen.

Selvfølgelig er ’Skyfall’ mere af det samme. Det kræver traditionen og hærskarerne af trofaste Bondfans. Men samtidig er film nummer 23 i hænderne på Sam Mendes blevet noget andet. En oprydning, en udluftning og en klart bedre film end forgængeren, ’Quantum of Solace’.

LÆS ANMELDELSEBond har mistet charmen

Udfordrer Batman
James Bond blev seriøst udfordret af Jason Bourne i 2002 og virkede groggy og pensionsmoden efter de to første Bournefilm.

Men med Daniel Craig som bister 007 gik Bond til hårdkogt modangreb i 2006, og med den nylige premiere på den fjerde Bournefilm må man konstatere, at det nu er Bourne, der er nede på teknisk k.o.

Så med ’Skyfall’ har 007 valgt at udfordre en ny modstander. Tidens store mørke filmhelt, Batman, kaster sin velgørende skygge over James Bond i en film, hvor 007 ikke bare er oppe imod en superskurk, der på en måde er en skygge af ham selv, men også bliver udrustet med Batmans karakteristiske kendetegn: to tragisk døde forældre, et efterfølgende traume og maskulin lommepsykologi.

LÆS OGSÅHele verden er ramt af James Bond-mani

Infektionen fra tegneseriefiguren Batman gør paradoksalt nok 007 mindre tegneserieagtig.

»Forældreløse er bedre rekrutteringsmateriale«, som M i Judi Denchs skikkelse udtrykker det med den særlige kynisme, som man er kommet til at holde af og værdsætte med årene. At agenten står i et noget speget symbolsk mor-søn-forhold til M, er måske familieanalytikeren Sam Mendes’ (’American Beauty’, ’Revolutionary Road’) særlige bidrag til Bondologien!

Sikker genkomst
De smukke unge kvinder Eve og Severine bliver spillet af Naomie Harris og Bérénice Marlohe.

Ralph Fiennes melder sig på banen som ministerens barske bureaukrat. I fravær af Mads Mikkelsen og Jesper Christensen bliver det op til svenske Ola Rapace at forsvare de nordiske farver som lejemorderen Patrice. Javier Bardem er den syrede skurk Silva, som Bardem næsten spiller lige op med sin egen stjernepsykopat fra ’No Country For Old Men’.

Mere behøver man sådan set ikke at vide. Brikkerne er sat op og sat i spil, og så går det ellers over stok, sten og smoking.

At James Bond bliver erklæret død og får sin nekrolog godt og vel 20 minutter inde i filmen, er der selvfølgelig ingen, der hopper på. De sidste to timer skal jo gå med noget, og James Bonds genkomst er noget mere sikker end den, de kristne venter på. Hvad skulle sponsorerne ellers stille op med deres grej?

LÆS MEREJames Bond dropper Martini for øl

Men en James Bond-film er ikke længere den åndløse og pjankede sponsorparade, det en overgang var ved at udvikle sig til. Historien om hvordan både M og MI6 bliver truet på livet i en multipolær verden, hvor fjenderne ikke længere er nationer, men organisationer og enkeltpersoner fra klodens skyggeland, er elementært spændende.

Med Sam Mendes ved roret, med Daniel Craig som Bond, med Javier Bardem som hans modstander og med god plads til Judi Dench er ’Skyfall’ ikke bare en Bondfranchise, men en rigtig film. En actionfilm. Og en rigtig flot en af slagsen.

Mere Bondlækker
Daniel Craigs 007 er en hård banan, men også et antydet menneske.

Hvilket faktisk er den største svaghed ved denne nye både maskuline og menneskelige inkarnation af agenten. Det er en tung og hård Bond. Heldigvis har humoren fået mere plads i ’Skyfall’. Daniel Craig er knap så sammenbidt og en hel del mere Bondlækker.

Jeg synes stadig, man savner en mere afslappet og stilfuld sans for luksus og lediggang i de korte pauser mellem biljagter og eksplosioner, men man kan jo ikke få det hele. Hverken af julemanden eller James Bond.

LÆS OGSÅAnmelderne er vilde: 'Skyfall' er klassisk Bond

Men ’Skyfall’ kommer tæt på. Her er både trygge gentagelser, gedigne overraskelser og en komodovaran til at snappe de fodslæbende i hælene. Det runde år bliver fejret med et flot festfyrværkeri og en dramatisk set fyldig lagkage. ’Skyfall’ er faktisk mere af det meste uden at blive for meget.

50 år er åbenbart ingen alder for en agent. Grå skægstubbe eller ej.