Annonce
Annonce

Forsiden

Annonce
Biografen 24. dec. 2009 KL. 10.11

Et glimt af de nyriges vulgære paradis

'Koncerten' viser rørende billeder og er en slags 'Bolsjoj Moskva Social Club'.

Anmeldelse Koncerten

Politiken synes
Politiken synes
Læserne synes
Politiken synes
(11)
Spilletid 123 min
Sted Premiere i Dagmar, Grand og Kinopalæet (Kbh.) plus Øst for Paradis (Årh.), Café Biografen (Od.) og Metropol (Aalb.).
Instruktør Radu Mihaileanu
Søren Vinterberg
AF Søren Vinterberg

Ikke fed cubansk vintage-jazz, men fuldtonende musikalsk højromantik fylder ørerne her, men alligevel må man associere til Wim Wenders’ 1999-film ’Buena Vista Social Club’, for grundmønsteret er planket derfra:

Et vidunderligt orkester, splittet under kommunismens sejrsgang, samles igen med nød og næppe, og drama og farce forenes af musikkens magt.

Men modsat Wenders’ halvdokumentarisme er plot og musikere her fiktion: Den legendariske dirigent Filipov (spillet af karismatisk stilfærdige Aleksei Guskov) og hans Bolsjoj-orkester blev fyret direkte fra podiet for ikke at ville ’udrense’ deres jødiske musikere, men tyve-tredive år senere opsnapper han – nu som rengøringsassistent på stedet – en fax med en invitation til Paris.

Komikken er kras
Han griber chancen, samler det gamle hold og får den strikse kommissær fra dengang som arrangør – komikken er kras i billedet af rørende overlevelseskunst i dagens Rusland, de nyriges vulgære paradis.

En oligark med egen tv-kanal men uden musikalitet sponserer rejsen – mod en plads i orkesteret.

I anden del flettes et personligt skæbnedrama om solisten (Mèlanie Laurent) sammen med uvisheden: Når de udisciplinerede maestroer overhovedet frem til koncerten? Et par af dem er harske farcekarikaturer.

Men som sagt: musikkens magt besejrer alt, og rumænskfødte Mihaileanu overgår i velspillet sentimentalitet selv Tjajkovskijs violinkoncert – samme skønne stykke, som orkesteret i sin tid så forsmædeligt blev afbrudt midt i.