Annonce
Annonce
Biografen 7. jun. 2007 KL. 10.39

Cykelmyggen og dansemyggen

Der er stor tegnefilmskunst for alle aldre i den underfundige historie om cykelmyggen Egon og dansemyggen Dagmar.

Biografen Cykelmyggen og dansemyggen

Medvirkende Stemmer: Fabian August Harlang, Selma Quist Møller, Bjarke Kastberg Andersen, Ellen Hillingsø
Prod. år 2007
Spilletid 75 min.
Cencur Tilladt for alle
Land Danmark
Instruktør Jannik Hastrup, Flemming Quist Møller

Når cykelmyggen Egon møder dansemyggen Dagmar – og når dansk tegnefilms to veteraner mødes igen for første gang – opstår der både sød musik og stor tegnefilmkunst for alle aldre.

Historien om de røde, jyske soldatermyrers erobring af de sorte, københavnske arbejdermyrers tue er mest påskud for underholdende scener med let genkendelige stemmer i mange dialekter.

Underfundigt for de voksne, der som børn gik i ’Bennys Badekar’, og letfatteligt for nutidens yngste ’Cirkeline’-publikum. En rytmisk raffineret historie om at ’gøre det, man er bedst til’ – og ikke finde sig i noget.