Over alt i verden breder byerne sig og forenes i et urban sprawl.

F.eks. kunne man i weekenden konstatere, at Rockby og Jazzby nåede hinanden, da jazzguitaristen Jakob Bro optrådte på Gloria scenen.

Det skete samme dag som Bro og electronica musikeren Thomas Knak udsendte dobbeltalbummet ’Bro/Knak’, hvor kompositioner som ’Northern Blues’, ’Izu’ og ’Colour Sample’ først er blevet indspillet med jazzbesætning (og theremin og andet godt) og derefter kørt igennem ambient-møllen i Thomas Knaks computer.

Koncerten i Roskilde var første forsøg på at fusionere de to versioner til én musik.

LÆS OGSÅMusikredaktøren om tributekoncerter: »Gå ud og hør frisk jazz!«

Åbne horisonter
Ville rockfolket pege fingre ad en jazzmand? Nej, selvfølgelig ikke.

Der var lange køer udenfor og stuvende fuldt indenfor, da Bro og Knak sammen med de amerikanske bassist Thomas Morgan gav en stemningsfuld og intim koncert, som har fået i hvert fald mig til at pege tegnedrengen i retning af nærmeste vinylbutik en af de kommende dage.

Sagen er jo den, at den gamle grøft mellem rock og jazz både er der og ikke er der.

LÆS OGSÅAnmelder: Jazz i kirken er ikke noget at rynke på næsen over

1970’ernes fusionsmusik med Chick Coreas 'Return To Forever' og musikere som Stanley Clarke og Al DiMeola løb ud i en blindgyde af blær, mens Weather Report lænede sig tilstrækkelig langt ind jazzen til at kunne holde horisonten åben.

Hvis jazzen i fusionsiver opgiver improvisationen, bliver den let en parodi på rock.

Et nutidigt orkester, som jeg synes virkelig har formået at tage stafetten op på en meningsfuld måde, er svenske Esbjörn Svenssons Trio, hvor jazzens frie ånd bliver spillet med rockens muskler og puls.

Svensson er desværre død, men det nye posthume album ’301’ lever og lever op til trioens høje standard.

Spraglede mixtapes
Nutidens musik og ikke mindst nutidens musikforbrugere lever i et kunstnerisk urban sprawl, hvor genrerne mødes ret så nysgerrigt og fordomsfrit.

Ikke mindst de unge jazzmusikere synes at have antennerne ude. De backer op om rock- og pop solister, spiller op til digtekunsten i et mylder af jazz & poetry sammenhænge og så er jazz og electronica som Bro/Knaks et oplagt møde.

I begyndelsen var det mest elektronikken som tiltuskede sig noget cool ved at sample jazzens blå toner, men de to genrer har et logisk mødested i muligheden for at håndhæve musikalsk abstraktionsniveau, rockmusikken hverken kan eller vil beskæftige sig med uden at miste sit hjerteslag.

LÆS OGSÅ Musikredaktør: Jazzfestivalen er en hensynsfuld gigant

Hvor den gamle fusionsrock groft sagt var jazzmusikere, der ville frem på rockens banehalvdel, sker den nye fusion i høj grad på jazzens præmisser.

Men det er fusioner uden spor af ideologi, program eller visioner om supergrupper. Det er bare individualiser, som musikalsk udforsker og udnytter mulighederne et spraglet mixtape af et musikalsk lydlandskab.