Sacha Pollak

Instruktør

Født 1982 i Amsterdam.

?Hemel? kan ses på CPH PIX som del af New Talent Grand Prix

Det er morgenen efter. Både Hemel og den mand, hun er gået hjem med aftenen før, er nøgne, blege, næsten gennemsigtige i det kolde, stærke lys, som vælter ind ad vinduerne bag sengen.

De småskændes. Hun driller ham, håner hans pik, kalder den lille Willy, siger, at han ikke er David, og at den i hvert fald heller ikke er Goliat.

Hun bider i den, han smider hende ned på sengen og kalder hende en møgkusse, brokker sig over, at hun ikke er glatbarberet.

»Jeg er ikke en bushman«, siger han. »Nå«, siger hun, »er du da børnemishandler?«.

Tynd og nøgen
Lidt efter går hun alligevel ud på badeværelset og finder hans kærestes skraber i toiletskabet og lader ham barbere sig.

Da han er færdig, rejser han sig op og går og lader hende ligge tilbage på den rodede seng, tynd og nøgen. Hun ligner et barn. Det er hun på en måde også.

»Man håber jo, at de to aldrig nogen sinde mødes igen«, siger instruktøren, Sacha Polak, om åbningsscenen i hendes spillefilmsdebut ’Hemel’.

De mange mænd
Og det har hun ret i. Man ønsker sådan set heller ikke, at Hemel skal have mere at gøre med nogen af de mange andre mænd, vi ser hende med, for stemningen er ikke ligefrem hjertevarm.

LÆS OGSÅGuide: Her er CPH PIX' fem fedeste events

Det ene one-night stand afløser det andet, men Hemel lader aldrig nogen komme tæt på, før en forelskelse i den ældre Douw og hendes elskede fars nye forhold til kollegaen Sophie tvinger hende til at lære at skelne mellem sex og kærlighed.

»Hemel prøver at opnå intimitet til mænd gennem sex, men hun kan ikke, fordi forholdet til hendes far er alt for tæt, og derfor er ’Hemel’ mest af alt en film om nødvendigheden af, at de to løsriver sig fra hinanden for at kunne indgå i relationer med andre«, siger Sacha Polak.

Sex som skadelig kontakt
Hemel søger kærlighed, men finder kun sex – der både bliver en måde at opnå kontakt og skade sig selv på.

Det er ikke ligefrem en reklamefilm for glæderne ved et uforpligtende sexliv, men alligevel oplever Sascha Pollak, at mange kvinder kan identificere sig med Hemel, netop fordi hun har så mange sexpartnere.

»Kvinder finder ikke længere deres mand i gymnasiet, i hvert fald ikke her i Amsterdam. De er sammen med mange forskellige mænd, og derfor kan de identificere sig med Hemel. Men det er klart, at Hemel er ekstrem, det er bare ikke antallet af sexpartnere, som gør hende ekstrem, det er det, at hun er så destruktiv – hun leder efter grænser og farer, og hun forsøger at finde begge dele gennem seksuelle relationer. På et tidspunkt møder hun en mand, som voldtager hende, og ham har hun ledt efter. Hun har simpelthen ledt efter den oplevelse og den grænse«.

Hvorfor har hun brug for at finde grænser?

»Hemels mor døde, da hun var spæd, og hun er opvokset alene med sin far, der ikke har sat grænser for hende. Deres forhold har i det hele taget ikke været et normalt far-datter-forhold. Hun opfører sig nærmest som hans hustru eller hans ven«, siger Sacha Polak og nævner en scene i filmen, som foregår på farens badeværelse, hvor først Hemel og derefter faren tager tøjet af og går i bad, som om de var et ægtepar med faste rutiner.

Scenen er på en gang både foruroligende og helt dagligdags.

»Sådan har de sikkert gjort, da hun var barn, og så er de bare aldrig holdt op med det«.

Forholdet mellem forældre og børn
Ligesom Hemel er Sacha Polak selv vokset op alene med en far, som aldrig havde ønsket sig børn, men som alligevel påtog sig ansvaret for Sachas opvækst, da hendes mor døde af brystkræft, da Sacha var 11 måneder.

LÆS OGSÅ Det skal de danske instruktører se på CPH PIX

»Fra jeg var lille, sagde min far til mig, at vi altid skulle være der for hinanden, så der var fra starten en meget stærk forbindelse mellem os, ligesom der er mellem Hemel og hendes far«, siger Sacha, som oplever, at der er mange af den slags meget tætte forhold mellem forældre og børn i dag, og hun mener, at det måske skyldes, at så mange bliver skilt og lever alene sammen med deres børn og derfor bliver for tætte med dem.

»Jeg tror, at man gennem den individuelle historie er i stand til at fortælle noget overordnet sandt. Og jeg tror faktisk, at der er mange som Hemel derude«

FACEBOOKBliv ven med IBYEN