Annonce
Annonce

Forsiden

Gadeplan 16. apr. 2012 KL. 14.20

Stor erotikfestival trækker stikket - få dage før åbning

Lavt billetsalg fører til aflysning af Copenhagen Lust Festival i denne uge.

Copenhagen Lust Festival skulle fra på torsdag have budt på velgørende slavehandel, burlesque og dragqueens i Pressen i København.

Men den kombination af lumre oplevelser, var der ikke mange, der havde lyst til at bruge penge på. Derfor er festivalen aflyst med øjeblikkelig virkning.

»Vi har i dag desværre set os nødsaget til at aflyse Lust-festivalen. Vi trækker stikket pga. et alt for lavt billetsalg«, lyder det i en mail fra arrangørerne.

LÆS OGSÅ Guide: Køb en slave på ny erotikfestival

Billetkøbere får pengene tilbage
På festivalen kunne man ellers have gået en tur i en erotisk biograf, fået en tantramassage eller have set burlesquedansere fra Londonklubben Torture Garden.

Men det bliver altså ikke til noget.

»Vi vil hverken være bekendt over for vores udstillere, performere eller publikum at stå med et så lavt besøgstal i Pressen. Har man købt billet, får man naturligvis pengene refunderet«, lyder det fra arrangørerne.

SE MERElustfestival.dk

FACEBOOKBliv ven med IBYEN