Annonce
Annonce

Forsiden

Gadeplan 19. okt. 2012 KL. 13.53 opdateret 19. okt. 2012 KL. 14.25

Klager over Cirkelbroen: Den ødelægger min udsigt til Diamanten

Selv om byggeriet er i gang, skal opførelsen af ny bro prøves i retten.

Den bro, som bygherrerne kalder »kunstnerisk vartegn« for København, kalder beboer på Christianshavn Anders Zorn for »en torn i øjet«.

Cirkelbroen, som den hedder, er tegnet af Olafur Eliasson, betalt af Nordeafonden og består af fem runde flader med plads til at opholde sig, som har hver sin 'mast', der skal minde om skibe.

Men ifølge Anders Zorn har broen og især masterne kæmpe konsekvenser for ham. Han har klaget over, at broen vil ødelægge hans udsigt og dermed få hans lejlighed til at falde væsentligt i værdi. Det fremgår af en klage, han har sendt til Natur- og Miljøklagenævnet.

Fantastisk - men ulovligt
Klagen blev afvist, og derfor hiver Anders Zorn nu Natur- og Miljøklagenævnet i retten for at teste deres afgørelse. Han og hans advokat slår fast, at byggeriet er ulovligt, idet der ikke er tilladelse til byggeriet i den gældende lokalplan, og det er for massivt til, at der kan gives dispensation.

LÆS OGSÅ Omstridt brobyggeri på Christianshavn går i gang

Anders Zorn selv er i udlandet og udtaler sig blot i en pressemeddelelse, men politiken.dk har talt med hans advokat, Karsten Thomas Henriksen.

En ny bro til cykler og fodgængere og en ny plads ved vandet til københavnerne - er det ikke en god ting?

»Jo, det er da fantastisk. Min pointe er bare, at det er ulovligt. Det kræver en lokalplan«, siger Karsten Thomas Henriksen.

En lysmur mod Diamanten
Du understreger, at broen bliver 25 meter høj, fordi den får en slags master, der skal ligne skibe. Er det så slemt?

»Det er rigtigt, at det skal ligne skibsmaster, men der kommer lys på dem. Masterne bliver 25 meter høje med stålwirer fra toppen. Så når man står fra Christianshavn og skal se på Den Sorte Diamant, så kommer der en lysmur; det er en markant visuel ændring. Vores pointe er ikke, om broen er smuk eller grim, men vi mener, at så stor en ændring er ulovlig uden en lokalplan«.

LÆS OGSÅ Eliasson-bro ligner fem juletræer

Anders Zorn har selv en lejlighed med udsigt til Inderhavnen og Den Sorte Diamant, og nu er han vred over, at kommunen vil bygge en bro tegnet af stjernearkitekt Olafur Eliasson, der giver nye, bedre cykelruter og en ny plads til københavnere - er det rigtigt forstået?

»Han har ikke noget imod en let gangbro, sådan som der er tilladelse til i lokalplanen. Men han er ked af en bro, der bliver 25 meter høj og som tager udsigten til Diamanten. Han brokker sig ikke over stiruten, som er rekreativ og en del af byens udvikling. Men hvorfor skal den være så kæmpestor og lige foran hans udsigt? Derfor gik jeg ind i det, og jeg kan se, at det ikke er lovligt, fordi der ikke er udarbejdet en lokalplan«.

Byggeriet er i fuld gang, og broen skal være færdig engang til foråret eller forsommeren næste år. Hvorfor har I ikke lagt sag an noget før?

»Vi har ikke kunnet gøre det hurtigere, og projektet er blevet gennemført lynhurtigt fra kommunens side«, siger Anders Zorns advokat.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Nordeafonden, Natur- og Miljøklagenævnet eller fra Københavns Kommune.

Omstridte broprojekter i Christianshavn
Sammen med to andre broforbindelser skal Cirkelbroen give indbyggere og turister i København mulighed for at gå og cykle fra Indre By til Christianshavn og videre ud på Holmen.

LÆS OGSÅ København vil indføre spærretid i kanalerne

De andre broer vil gå fra Nyhavn og videre over Christianshavns Kanal/ Trangraven samt over Proviantmagasingraven. De er tegnet af Dietmar Feichtinger Architctes, og dette projekt var - modsat Cirkelbroen - ude i en kamp om dispensationer og tilladelser.

Fredningsnævnet havde godkendt broerne med særlige betingelser, men de forhindrede kommunens vinderprojekt og krævede et redesign af broen. Betingelserne blev pålagt med henvisning til fredningsbestemmelse fra 1966 , selv om disse eksempelvis fortsat tager hensyn til de store både med forsyninger, som for flere årtier siden skulle kunne bevæge sig rundt i kanalerne af hensyn til beboerne.

Kommunen ankede og fik betingelserne lempet i Naturklagenævnetomstødt, så byggeriet kunne sættes i værk som planlagt.

Samtidig er der blevet taget initiativ til at opdatere fredningsbestemmelserne, hvilket stadig er i gang.