Forsvaret vil bygge en ny bygning med øvelokale til Livgardens Musikkorps i hjørnet af Eksercerpladsen ved Rosenborg Slot.

Projektet, der i øjeblikket ligger som lokalplanforslag hos Københavns Kommune, møder modstand fra kritikere, der blandt andet mener, at byggeriet er i strid med fredningslovgivningen.

En af kritikerne er landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz, der tidligere har været ansat som souschef i Slots- og Ejendomsstyrelsen med ansvar for landets kongelige haver. Han bekymrer sig over, at øvelokalet ifølge lokalplanforslaget kan blive helt op til 11,5 meter højt.

Forskønnelse stillet i udsigt
Men mest af alt er han foruroliget over, at myndighederne »sjakrer med de historiske værdier«. Forsvaret har nemlig stillet i udsigt, at man i forbindelse med byggeriet af øvelokalet vil forskønne området, fjerne et redskabsskur og retablere den del af voldgraven, der vender ud mod Eksercerpladsen.

»Man giver køb på nogle ting, mod at man til gengæld får udvidet voldgraven og fjernet nogle grimme skure. Bare fordi man giver noget andet til gengæld, kan man altså åbenbart godt forbryde sig imod de gældende fredningslovgivninger«, siger Jens Hendeliowitz, med henvisning til at den såkaldte fortidsmindebeskyttelseslinje dikterer, at man ikke må bygge inden for 100 meter fra fortidsminder som Rosenborg Slot.

Medmindre fredningsmyndigheden – som i dette tilfælde er Københavns Kommune – giver dispensation til det.

I forbindelse med byggeriet af øvelokalet påtænker Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, som bakker op om projektet, at anlægge en friluftsscene i det hjørne af Kongens Have, der støder direkte op til det planlagte øvelokale ud mod Gothersgade.

Fredet have
Teatret kan bruges af Livgardens Musikkorps, men også af f.eks. de orkestre, der hvert år optræder i haven under Copenhagen Jazz Festival.

»Men der kan man ikke bare lave et amfiteater«, mener Jens Hendeliowitz.

»Kongens Have i sig selv er fredet – og den eneste have i Danmark, hvor man stadig har spor tilbage af stisystemet fra Christian IV’s tid. Griber man først ind i det, er man på tynd grund. Man er i hvert fald på kant med havens historiske planer, hvis man laver et amfiteater«, siger han.

Undren er der også i Indre By Lokaludvalg, der som høringspart i sagen har meddelt sin skepsis til Københavns Kommune.

»Vi synes ikke, der skulle være et hus der. I mange år lå der en børnehave i den anden ende af Kongens Have, men den er fjernet nu, fordi man har retableret haven nede i det hjørne. Derfor undrer det os, at man bare foreslår at bygge et hus et sted, som i den grad er fortidsminde«, siger lokaludvalgets formand, Bent Lohmann.

Et nedgravet hus
Livgardens Musikkorps har været hjemløst, siden Arbejdstilsynet for nogle år siden lukkede det øvelokale, musikerne havde på kasernen, fordi det ikke levede op til pladskravene.

Siden da har man øvet i lånte lokaler rundt omkring, mens man har ledt efter et passende lokale i nærheden af Rosenborg Slot, fortæller livgardens chef, Lasse Harkjær.

»Og hvis der var et andet sted, ville vi også vælge det. Vi har undersøgt alt i nærheden, og der er ikke noget af det, der kan anvendes, hverken størrelsesmæssigt eller akustisk«.

Et nybygget øvelokale vil anslået koste 39 millioner kroner, siger han – deraf betaler forsvaret 15 millioner kroner, mens resten af pengene kommer fra private fonde.

»Det er ikke bare en lagerhal, der bliver banket op. Vi har et ønske om, at det skal være smukt og passe ind i omgivelserne. I dag holder der nogle lastbiler, som er tre-fire meter høje. I stedet har vi foreslået, at vi graver huset ned, så det ikke bliver så højt«, siger Lasse Harkjær.

Hos Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, der administrerer Kongens Have, mener slotshavechef Niels Mellergaard, at projektet vil komme både livgarden og havens brugere til gode. At friluftsscenen skulle gå imod havens oprindelige udseende, afviser han.

»Kongens Have er en af de mest sammensatte haver – noget har afsæt i renæssancen og den oprindelige geometri; de to alleer, Damegangen og Kavalergangen, er fra barokken, og det staudebed, der løber langs Gothersgade, er en ganske ny foreteelse, som på ingen måde har hørt hjemme i den oprindelige have. Det gælder også krokustæppet og rosenhaven, som er etableret i 1960’erne«, siger Niels Mellergaard.

Plus mod minus
Hos Kulturstyrelsen havde man helst set, at der ikke blev bygget et nyt hus på grunden.

»Vi synes ikke, det er den allerbedste løsning at bygge der, og det har vi også sagt til kommunen. Men samtidig laver de en masse forbedringer, så det er en vurdering af plus og minus, og der har vi vurderet, at det, man taber ved det, bliver opvejet af forbedringerne. Så hvis kommunen træffer den beslutning, vil vi ikke påklage den«, siger arkæolog Thomas Roland fra Kulturstyrelsen.

Har I så ikke, som kritikerne mener, indgået en studehandel?

»Det er ikke fair at kalde det en studehandel. Jeg vil hellere sige, at det er en vurdering af værdierne på stedet. Hvis jeg kun skulle se på det ud fra en fortidsmindevurdering, ville jeg ikke synes, det var en god idé, og hvis kasernen ville bygge en ny spisesal eller et sted, hvor de kunne opbevare deres vintersalt, ville vi nok have sagt, at man skulle finde en anden løsning. Men nu har det jo også en historisk værdi at have en livgarde på stedet. Hvis vi skal have kulturens elementer til at fungere, er det lidt give and take. Konsekvensen af et nej ville være, at vi så ikke ville have livgarden i København«, siger han.

Ingen »tjuhejbeslutning«
Lokalplanforslaget skal, hvis tidsplanen holder, til behandling i Københavns Borgerrepræsentation 24. januar, hvorefter det vil blive sendt i otte ugers offentlig høring i februar og marts.

Og netop fordi sagen er en så ømfindtlig tå, er det vigtigt, at der ikke bliver truffet »en tjuhejbeslutning«, lyder det fra Københavns teknik- og miljøborgmester, Ayfer Baykal (SF).

»Der ligger mange følelser i sådan et historisk område. Der er dele af lokalplanforslaget, der ser fornuftige ud, men vi har hverken sagt ja, nej eller måske. Nu vil vi høre, hvad københavnerne og de lokale siger, og så kan vi også selv bruge høringsperioden som en tænkeperiode og f.eks. cykle forbi Kongens Have og visualisere, hvordan det kunne se ud«, siger hun.