Annonce
Annonce

Forsiden

Annonce
Gadeplan 16. jan. 2008 KL. 10.54

København får ny stor park

En ny park på størrelse med Ørstedsparken og med et øhav af aktiviteter er snart klar til brug i Ørestad. Parkanlægget er blot begyndelsen på opbygningen af socialt liv i den ny bydel.

Otte forskellige bugtede øer anlagt på en plæne på 70.000 kvadratmeter. Det er, hvad beboerne i Ørestad får, når den ny park med navnet Byparken Øcity står færdig til maj.

I den offentlige park vil bydelens beboere – og besøgende i øvrigt – kunne boltre sig på en spejder-ø med klatreredskaber og pilekrat til gemmeleg, en ø med rutsjebaner, en skatteø, en familieø og en Gilleleje-ø med strandsand, marehalm og en stor sandkasse til at spille beachvolley i.

Eller slappe af på en zen-ø med en arena til optrædener, spise på en picnic-ø med terrasse, borde, bænke og grillpladser afskærmet af et læhegn samt flirte på en Valentines-ø med røde blomster, kyssebænk og et hemmeligt ’holde i hånd-rum’.

En sumpet slette
Byparken Øcity anlægges, hvor den nuværende bypark ligger – mellem Field’s og Bella Center, op til metrolinjen i den ene ende og Kalvebod Fælled i den anden. Grunden har hidtil ligget hen som en sumpet slette med en gennemgående asfalteret sti, nogle træer og bænke.

»Vi troede nok, at hvis man bare havde en åben plads og bænke lavet af ordentlige materialer, så ville livet opstå af sig selv. Men sådan fungerer det ikke. I et nybygget område har man brug for en katalysator, der indbyder til aktivitet«, siger bylivskoordinator Rikke Faaborg fra Arealudviklingsselskabet, som er tilknyttet parkprojektet.

Beboerne med på råd
Parken var i første omgang tænkt som en miniudgave af Central Park i New York. Det skulle være et åbent stykke natur omkranset af de nye høje bygninger.

Men da beboerne selv blev inviteret med til workshop og fik mulighed for at få indflydelse på udformningen af parken, ville de have klatrestativer, strandsand, boldbaner og sansehaver. Mange af områdets 2.000 beboere er nemlig børnefamilier.

Det endelige parkdesign er tegnet af arkitektgruppen Mutopia med udgangspunkt i beboernes ønsker.

Gode oplevelser
»I Ørestad flytter man ikke ud i en given kultur. Her er man nybygger på godt og ondt. Det kræver en indsats at skabe et sted, hvor man både kan lave kulturevents, og hvor beboerne har lyst til at holde børnefødselsdag. Den største udfordring har været at give området karakter, så den bliver et socialt samlingssted. Derfor har det været vigtigt at lytte til beboernes ønsker«, siger Kristina Jordt Adsersen fra Mutopia.

Ud over at give beboere og besøgende gode oplevelser kan parken være med til at give Ørestads image en tiltrængt afpudsning.

Blæst om bydelen
For lige siden den første kran kørte i position, har der været blæst om bydelen. Enten reelt i form af kraftige hvirvelvinde mellem de nyopførte bygninger eller i overført betydning om det manglende liv i den moderne, atypiske arkitektur. En af områdets beboere tror dog, at tålmodigheden lønner sig.

»Vi har boet her i godt to år, og der er sket rigtig meget i den tid. Området er blevet bebygget, gymnasiet er åbnet og så videre. Vi er ikke bekymrede for fremtiden. Det skal nok blive rigtig godt, for der er en stærk pionerånd herude«, siger Trine Holdgård Hansen, som bor i VM-husene sammen med mand og barn.

Hun glæder sig især til at kunne tage sit barn med i parken for at lege lige neden for lejligheden. Det er vigtigere end cafélivet, mener hun.

Mere liv i Ørestaden
Også byudviklingseksperten Steffen Gulmann, der blandt andet er adjungeret professor på Copenhagen Business School i design, mener, at en ny park kan være et godt udgangspunkt for mere liv i Ørestad.

»Alt, hvad der kan være med til at få mennesker i Ørestad til at mødes i stedet for at suse ind i hver sin lejlighed og betragte det hele fra hver sin egen altan, er et velkomment bidrag til at skabe det liv, som så tydeligt mangler«.

Tag over flere aktiviteter
Steffen Gulmann mener, at bydelen indtil videre har savnet det, han kalder »det vigtige tredje sted«, der bringer mennesker sammen, når de ikke er på arbejde eller hjemme. En park kan udgøre det tredje rum, men kun i cirka halvdelen af året og kun i godt vejr – uanset hvor opfindsomt den indrettes.

»Parken kan blive det sted, man krydser igennem på vej fra og til arbejde. Dér, hvor man mødes på en uforpligtende måde og måske stopper op og taler sammen et øjeblik. Den kan blive som en hovedgade i landsbyen. Men parken kan ikke skabe liv året rundt som byens ’tredje sted’. Det kræver tag over hovedet og aktiviteter, som kan udfoldes året rundt i næsten alle døgnets timer«.