Thilde Nyborg skal se:

Lea Porsager, Henningsen Gallery
Gennem film, installation, performance, foto og tekst formår Lea Porsager (født 1981) at iscenesætte situationer, der sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af identitet og sociale doktriner. I værkerne inviteres vi indenfor i en verden af okkulte ritualer og spirituelle undersøgelser af krop, sjæl og konstellation af menneskeligt fællesskab. Det er mystisk i ordets bedste forstand; her er en afsløring af noget usynligt på færde, og det er yderst besnærende.

Jesper Dalgaard, V1 Gallery
Som svævende billedfortællinger fra en anden verden indtager Jesper Dalgaards (født 1974) skulpturer og installationer rummet omkring os. Med en sammenblanding af rustikke naturelementer og en sci-fi-arkitektonisk stringens fremstår værkerne som sårbare fortællinger fra, og om, en utopisk drømmeverden. Gennem kryptiske og ofte lange forklarende titler antyder Dalgaard begyndelsen til den associationseksplosion, der opstår i mødet med disse umulige og fantastiske strukturer.

Spazio Visivo, Galerie Mario Mazzoli
Den italienske kunstnerduo Spazio Visivo (oversat: visuelt rum) består af skulptøren Paolo Cavinato (f. 1975) og komponisten Stefano Trevisi (f. 1975). Sammen skaber de skulpturer og installationer, hvor lyd indgår som en afgørende ’formgivende’ faktor. Der er ofte en stemning af noget forsvindende og melankolsk i værkerne, og der opstår en spændende symbiotisk dialog mellem den fysiske, ofte stramme arkitektoniske form og lydens udvidelse af den rumlige oplevelse.

Trine Ross skal se:

Tony Matelli, Andréhn-Schiptjenko
Der venter hyperrealistiske ukrudtsskud på stockholmergalleriet Andréhn-Schiptjenko, der har valgt at vise en soloudstilling med den unge amerikaner Tony Matelli (f. 1971), som samtidig er udstillingsaktuel på ARoS i Aarhus. Og Matelli er mand for at få sine værker til at tage sig sådan ud, at de ligner den skinbarlige virkelighed – selvom ukrudtet faktisk er fremstillet i bronze!

Louise Hindsgavl, Galleri Christoffer Egelund
Louise Hindsgavl (f. 1973) har transformeret den traditionelle og pyntelige porcelænsfigur til det prisme, vi kan se os selv igennem her i det 21. århundrede. Samtidig har hun i sine seneste værker tilføjet en række andre materialer, som kvaster og tov, ligesom hun konstant presser porcelænet til det yderste, sådan som man ser det i blandt andet de kæder, hun formår at skabe i det skrøbelige materiale.

Peter Linde Busk, Hostrup-Pedersen & Johansen
Er man på udkig efter kvalitetskunst uden at være millionær, kan grafiske værker være vejen frem. Hos Hostrup-Pedersen & Johansen finder man således grafik af en række kendte kunstnere, og hold her særlig øje med den nye komet Peter Linde Busk (f. 1973). Han er uddannet fra bl.a. Royal Academy of Arts i London og har udstillet hos både Saatchi i London og Christina Wilson i København.

Peter Michael Hornung skal se:

Martin Bigum, Peter Amby Gallery
Martin Bigum (f. 1966) er en af tidens mest dygtige figurmalere. Han bevæger sig teknisk virtuost mellem de største modsætninger, lige fra low-culture til high-art. Skal maleriet afspejle den postmoderne civilisation, kan det ikke tillade sig at være eksklusivt. Det er ved at være episk, pompøs og skrigende useriøs på samme tid og sted, at Bigum har vundet sikkert fodfæste i en kultur, hvis værdier holder flyttedag.

Nelli Palomäki, Gallery Taik
Nelli Palomäki (f. 1981) er et af beviserne på, hvorfor The Helsinki School of Photography rækker langt uden for Finlands grænser. Den unge finske fotografs portrætter i sort-hvid af børn og unge rummer en sjælelig intensitet og stille gennemslagskraft, der fængsler og forundrer. I Gallery Taiks præsentation på messen kan man få indblik i den særlige følsomhed for mennesker, som hun alene ved hjælp af skygge og lys åbenbarer i sit fotografi.

Lise Malinowsky, Galleri Henrik Kampmann
Som kun få danske nutidskunstnere brænder Lise Malinovsky (f. 1957) for maleriet som udtryksform og forstår at udtrykke farvens kraft og klang. Hun er fra samme generation som de såkaldte unge vilde, men hendes ekspressionisme er af en ganske anderledes oprindelig støbning. Måske derfor er denne ekspressionisme stadig aktuel, for den præger hendes maleriske dialog med romantikken og det vitale og livsbekræftende.

Torben Sangild skal se:

Eva Koch, Galleri Martin Asbæk
Eva Koch (f. 1953) er en af de mest interessante videokunstnere herhjemme, og hendes udstilling på Glyptoteket i 2010 var ganske vellykket. Især den projektion, der gjorde selve skulpturen ’Nanna’ levende og gav hende en stemme. Nu gør hun noget lignende med Hera, der jo både var Zeus’ søster, hustru og gudinde for kvinder og ægteskab.

Michael Johansson, Galleri Christoffer Egelund
Jeg har en svaghed for den svenske kunstner Michael Johansson (f. 1975), der laver smukke og morsomme minimale skulpturer af hverdagsobjekter, såsom cykler og køkkenudstyr. Hans måde at videreføre readymade-traditionen på, er velgørende. På messen sælger han vistnok nogle store samlesæt af hhv. en køkkenmaskine og et havesæt, med delene sat sammen på samme måde som disse plastikfly, jeg limede som barn.

Michele Spangero, Galerie Mario Mazzoli
Lydkunst er ikke hverdagskost på kunstmessen, men med Mario Mazzolis berlinergalleri er der også lyde i Forum. En af kunstnerne er Michele Spanghero (f. 1979), som bl.a. laver lydskulpturer, der forener den lydlige undersøgelse med et smukt visuelt design. Jeg håber, man kan høre dem i al virakken.