De varmeste navne

Sikre trækplastre: Monet, van Gogh, Cézanne, Picasso, Miró, Matisse, Chagall, Magritte, Dalí, Warhol, renæssancens mestre, f.eks. Michelangelo, Rafael, Tizian.

Danske trækplastre: Cobra, skagensmalerne, dansk guldalder.

Der er hedt på Louisiana for tiden.

Selv om frosten stadig har fat udenfor, så er museets aktuelle særudstilling ’Farven i kunsten’ nemlig det, som museumsfolk kalder en ’varm’ udstilling.

Ikke på grund af de heftige kulører på lærrederne, der repræsenterer toppen af den klassiske moderne kunst: Matisse, Nolde, Miró, Kandinsky, Braque og Monet, for at nævne en håndfuld. Men ’varm’, fordi det netop er de helt store publikumsvenlige navne, der er på plakaten.

Og fordi emnet er noget, som appellerer til den bredest tænkelige målgruppe: Farven i kunsten. Hvem vil undvære den?

Afslappende og opstrammende
Begrebet ’en varm udstilling’ stammer fra Louisianas grundlægger, Knud W. Jensen, og indgår i det, den indflydelsesrige museumsmand kaldte ’saunaprincippet’.

Saunaprincippet går ud på, at et museums udstillingskalender skal sættes sammen ligesom den klassiske svedehyttebehandling: med både afslappende varme og opstrammende kulde.

Varmen er de store folkelige særudstillinger, de sikre trækplastre. De ’kolde’ udstillinger er dem, hvor museet sætter fokus på mindre kendt kunst, der ikke appellerer til Familien Danmark. Men som måske kan friste, hvis man alligevel har løst billet til museet på grund af en Picasso på gæsteoptræden.

På den måde giver de varme udstillinger gevinst flere gange: De betyder entréindtægter og markedsføringsmuligheder for museet samt en chance for også at snige noget smallere kunst ind i publikums bevidsthed.

Stammer fra New York
Tanken bag saunaprincippet stammer egentlig fra den første direktør for Museum of Modern Art (MoMA) i New York, Alfred H. Barr.

Det fortæller kunstmuseet Arkens direktør, Christian Gether.

»Det er et berømt statement fra Barr, som i forbindelse med åbningen af Museum of Modern Art i 1929 sagde, at man er nødt til at vise nogle bredt appellerende udstillinger for at trække en masse gæster ind, samtidig med at man viser den smalle samtidskunst«.

»Knud W. Jensen brugte princippet, og der er ingen tvivl om, at det var ham, der lærte danskerne at gå på museum og lukkede op for andet end eliten«, siger Gether.

Saunaen kører stadig
81 år efter Barrs åbningstale er saunaprincippet stadig i fin form. På Louisiana er det ifølge museumsdirektør Poul Erik Tøjner fortsat modus operandum at lægge de varme og de kolde udstillinger side om side.

Lige nu er det udstillingen ’Homo Sapiens Sapiens’ med videokunstneren Pippilotti Rist, der er det kolde indslag, mens varmen fra Miró, Matisse og Monet trækker masserne til.

På Statens Museum for Kunst gælder saunaprincippet også. Museet har årlig to store særudstillinger, hvor der bliver tænkt i bred appel.

Sideløbende har man udstillingsplatformen x-rummet, der viser up-and-coming samtidskunst.

Bob Dylan er hot
Efterårets varme sag på Statens Museum for Kunst bliver en udstilling af musikeren Bob Dylans malerier.

Det er ifølge direktør Karsten Ohrt et eksempel på, at museet »af og til forsøger at lave noget, der går gennem lydmuren« – altså rent publikumsmæssigt.

»Vi er ikke så afhængige af entreindtægter som f.eks. Arken og Louisiana på grund af vores fri entré og den kompensation, vi får for den«.

»Men vi vil selvfølgelig gerne have, at der kommer mange mennesker herind. Som nationalgalleri er det vigtigt at inddrage så bredt et publikum som muligt«, siger han.

De brede navne er et smalt felt
Behovet for en eller to varme udstillinger om året har stor betydning for, hvilke kunstnere et museum vælger at satse på. Og med et moderne publikum, som er mere til forlystelse end fordybelse, skal der skrues helt op for de varme navne for at brænde igennem.

Der er ikke mere end ti-tyve kunstnere, der har den helt brede publikumsappel, og de hører stort set alle sammen til det tyvende århundredes modernister.

Derfor kan man godt sidde med følelsen af deja-vu, når man tager et kig rundt i det danske museumslandskab: Arken har i øjeblikket en stor udstilling med Miró, som altså også er et trækplaster på Louisiana netop nu.

I 2005 havde både Statens Museum for Kunst og Louisiana Henri Matisse på plakaten, mens Arken fulgte publikumssuccesen ’Picasso – til alle tider’ fra 2004 op med en ny Picassoudstilling i 2008. 60’ernes amerikanske pop art og de franske impressionister optræder også gang på gang.

»Det er ikke kun i Danmark, men i hele verden, at det er sådan. Det er lidt ærgerligt, fordi der er mange andre kunstnere end den håndfuld, det er vigtigt at gøre opmærksom på«, siger Karsten Ohrt.

Men ikke alle museer har ressourcer til at lave udstillinger med internationale topnavne. I et land, der er dækket af motorvej, bliver publikum ikke holdt fast i nærområdet, hvis de varmeste udstillinger findes langt fra det lille lokale museum.

»Derfor skal de små museer heller ikke prøve at konkurrere på de områder. De skal udvikle deres egen udstillingsplatform, som måske er mere nicheagtig, men som kan være nøjagtig lige så vigtig«, siger Christian Gether.

Presset i provinsen
Det er præcis det, man vil på det nye Herning Kunstmuseum, Heart. Museet udspringer af kunstsamleren Aage Damgaards samling af konceptuel kunst fra 60’erne og frem. Og den avantgardeånd, som præger samlingen, vil Heart forblive tro mod, understreger direktør Holger Reenberg.

»Vi kommer ikke til at arbejde i det område, der hedder Miró, Kandinsky og Cezanne og alle mulige døde populære malere. Vi arbejder med det nyere og mere uprøvede, som danskerne ikke kender ret meget til«.

Når Holger Reenberg ser på sine store kollegaer i det østlige Danmark, kan han konstatere, at der af og til bliver lavet udstillinger, hvor han ikke kan få øje på anden motivation end at hæve besøgstallet. Og han forventer, at tendensen til at satse sikkert fortsætter, så længe den økonomiske recession kan mærkes.

»I en krisetid løber man ikke risikoen ved at gøre noget nyt og anderledes. Og hvis man gør noget, skal det helst være lidt eventbaseret og livsstilsorienteret«.

Flere bilshow
Et eksempel på det er det underskudsramte ARoS, som i lyset af den dårlige økonomi fik en anbefaling fra sit revisorfirma om at lave flere folkelige hitudstillinger i stil med bilshowet ’Racing Cars’ fra 2006.

Fra Ishøj lyder der dog andre og mere optimistiske meldinger. Her har Arken netop modtaget 350.000 kroner fra Kunststyrelsen til et projekt med titlen ’Fremtidens kunstmuseum’.

Målet er at finde nye måder at formidle kunst på, så museerne kan blive ved med at afspejle det samfund, vi lever i. Og det kan medføre et farvel til saunaprincippets opdeling i varme og kolde udstillinger, mener Christian Gether.

Tid til nytænkning
»Tiden er til, at vi laver nogle nye udstillingsformer. Vi kan ikke blive ved med at opretholde de vandtætte skotter mellem de forskellige kategorier. Museerne kommer til at sætte elementer sammen på måder, som man aldrig har gjort det før, for at åbne det moderne publikums øjne«.

»Det kommer til at handle mere om at lave udstillinger, hvor publikum kan bruge værkerne til at forstå deres egen virkelighed«.

Om det betyder, at saunaen skal skiftes ud med et spejlkabinet, vil tiden vise. Indtil videre gælder det stadig om at huske at kigge efter de kolde indslag, hvis man vil strammes lidt op efter at have fået varmen hos Matisse og Miró.