Vi lægger masterne ned, lød truslen fra Ebeltoft i sidste uge.

Det handler om Fregatten Jylland, der står til at miste størstedelen af det statslige tilskud, det gennem de seneste år har modtaget via finansloven. En besparelse, der ville koste – ikke på formidlingen, lod museumsdirektør Benno Blæsild forstå, men på vedligeholdet af det store træskib.

LÆS OGSÅMylder af træskibe skal redde fregatten 'Jylland'

Hvis nogen skulle have fundet den temmelig maritimnørdede trussel lidt komisk og ment, at polemikken omkring Fregatten Jylland var ugens ligegyldige storm i et glas danskvand, er det fuldkommen forståeligt. De har bare ikke ret.

Når man står på kajen i Ebeltoft med støvregn i øjenvipperne og nakken lagt bagover med udsigt til de sort-gule kæmpemaster, så er det uden for diskussion, at hver eneste tomme af det skib, der gemmes bort for offentligheden, er både synd og skam.

Selve fregatten ’Jylland’ er centrum i den kulturinstitution, der siden 1979 er blevet udviklet omkring skibet. En restaurant, et værft, værksteder og en museumshal, alt sammen opført i 2005.

Alle sejl er sat
Indtrykket er ret uinspirerende set udefra, men så snart man træder ind i museumshallen, skifter stemningen.

Her er rum, lys og luft, panoramavinduer med kig til fregatten på den ene flanke og dejlige bjælker og plankegulve.

Museet fortæller ikke bare historien om fregatten ’Jylland’, men også historierne bag. Flere forskellige særudstillinger sætter fokus på for eksempel Christian IX, som fregatten fragtede rundt i verden i sin egenskab af kongeskib, og så naturligvis på skudens claim to fame, søslaget ved Helgoland 9. maj 1864, hvor Danmark vandt en enlig sejr i den skæbnesvangre krig.

Museet har, undskyld udtrykket, sat alle sejl til.

Her er tætskrevne plancher, originale dokumenter, tidslinjer, montrer fulde af skibsmodeller og mandshøje dukker i matrostøj, messinginstrumenter, søstykker og udførlige infotekster til det hele.

Det hele er sat op i veldisponerede afdelinger og holdt i mørke farver. Det er interessant stof, der er godt udvalgt, men udtrykket er dybt konservativt, hvilket underminerer den ellers så levende historiefortælling. Man når desværre at tro, at man keder sig, før man opdager, at det slet ikke behøver at være tilfældet.

LÆS LEDER’Jylland’ mellem tvende have

Faktisk er der adskillige gode dynamiske indslag – skydespil a la 1864 med kanoner, et digitalt Q&A med søhelten Hans Christian Krogh, og en simpel, men effektiv animationsfilm over søslagets gang – men de er gemt væk i udstillingsdesignet og får ikke lov at stimulere ens sanser, før man står med næsen helt nede i dem.

Håndværk, magt og havets kræfter
Det eneste, der umiddelbart overrasker, er en mekanisk installation til de mindste med et gyngende fregatdæk og en knækket mast, der står og vipper midt i udstillingen.

Et fint visuelt indslag, men hvorfor lade børnene rode rundt på en knirkende kopi, når man har den ægte vare liggende lige udenfor? Hvis det alene var museumshallens udstilling, jeg anmeldte, ville jeg give fire gode hjerter.

Men jeg vil give ét hjerte mere – for selve fregatten ’Jylland’. Sikke et skib!

Som historisk objekt er det overvældende, og dets stand er imponerende. Her er autenticitet, der giver sug i mellemgulvet, når man kryber ned gennem de tre dæk til skibets enorme bug, kaldet Hulskibet, hvor træværket bare ved sin blotte eksistens fortæller mere levende end nogen udstilling kan – om tid, om håndværk, om teknik, om magt og om havets store kræfter.

LÆS OGSÅFregatten Jylland er ikke verdens længste træskib

Hvis man vil have danmarkshistorie, der er til at tage og føle på, så ligger den her, i tørdokken i Ebeltoft, med kanoner, galionsfigur, mast og rig.

Så længe det varer.