Måske bliver der ganske enkelt ikke malet særlig spændende malerier i Norden for tiden?

Den tanke kan man godt få, mens man går igennem salene på Sophienholm og studerer de værker, der er blevet udvalgt til at dyste om den årligt tilbagevendende Carnegie Art Award, den største kunstpris i Norden.

For her er ærlig talt lige lovlig langt mellem snapsene, men dem, der er, er til gengæld glimrende.

Præcist og overraskende
Det gælder først og fremmest danske Christian Schmidt-Rasmussen (født 1963), der formår at forene en række maleriske teknikker i sine fantastiske malerier.

Med sikker hånd strinter han maling på lærredet, men selvom selve teknikken stammer fra den berømte abstrakte ekspressionist Jackson Pollock, bruger Schmidt-Rasmussen stænkene på sin helt egen måde.

LÆS OGSÅLandskabsmaler genopliver en døende genre

I hans hånd bliver de løsrevne malerklatter nemlig til lysende efterårsblade, hvilket igen peger tilbage i kunsthistorien, denne gang til pointalisterne, der omkring forrige århundredeskifte opbyggede deres malerier af bittesmå, isolerede farveafsæt.

Men selvom Christian Schmidt-Rasmussen således samler adskillige maleriske metoder, sker det på en facon, der samtidig opdaterer dem helt gevaldigt, hvilket yderligere understøttes i hans valg af motiver, for hans scener er hentet i Københavns Sydhavn.

Her sidder man og hænger ved busstoppestedet, mens enorme trækroner eksploderer i efterårsfarver, eller man bevæger sig omkring i moderne boligbyggeri med markant lige linjer. Og det hele gengives så på én gang præcist og overraskende, at det ikke kan undre, at Schmidt-Rasmussen er tildelt Carnegie Art Awards tredjepris.

Genbrugte plakater
Stipendiatet, der tildeles en yngre kunstner, gik til svenske Klara Lindén (født 1979), der viser værker bestående af plakater, som hun har revet ned fra byens mure.

De er stadig helt stive af al den lim, der skulle til for at klæbe dem op, men Lindén har samlet dem i stakke og sømmet dem fast på udstillingsvæggen – og sat en blank plakat forrest.

Også her er der kunsthistoriske referencer på spil, for tidligere har kunstnere som Asger Jorn genbrugt plakater i sine værker, ligesom Lindéns udtryk nærmer sig en ny version af minimalisme.

Førstepris.  Heikki Marila: 'Flowers XXVII'. PR-foto: Sophienholm

Dekadente blomster
Den tydeligste inspiration fra kunstens historie finder man dog hos finske Heikki Marila (født 1966), der modtog årets førstepris på 1 million svenske kroner.

Hans store malerier er således en moderne version af de 1600-tals blomsteropstillinger, der karakteriseres af balancen mellem sanselighed og død, det dybeste mørke og de mest bolsjestribede tulipaner.

Men Marilas pastose, overdådige og direkte dekadente blomster minder mig ikke om forgængelighed. I stedet kommer jeg til at tænke på unge tyske kunstnere som Andreas Golder, der arbejder i samme område, men har et mere komplekst, og dermed også interessant, udtryk.

Manglende sammenhæng
Der er også tilfælde, hvor forholdet mellem inspirationen og det færdige værk er betydelig mere obskurt.

Det ser man for eksempel foran andenprisvinderen svenske Ann Edholms værker, der fremstår skematisk abstrakte, men hvor skiltet fortæller, at udgangspunktet er både Isenheimer-alteret og Guernica.

Hvad Grünewald eller Picasso skulle have med sagen at gøre, forklares dog ikke, og uden en yderligere forklaring er det ærlig talt svært at se sammenhængen.

Andenpris.  Ann Edholm: 'At the Back of Silence 1'. PR-foto: Sophienholm

Fravær
Al den kunsthistoriske genbrug og omskabelse er lige ved at ligne en gennemgående tendens i årets version af Carnegie Art Award, og sådan en kan der da også godt være brug for på en udstilling, der er så sammensat, som det er tilfældet.

Ambitionen er at promovere ny nordisk malerkunst, men resultatet er alt for ofte bare strittende i alle retninger, ligesom alt for mange virkelig gode kunstnere hver gang glimrer ved deres fravær.

For der findes, heldigvis, rigtig meget godt maleri her i Norden. Det bliver bare ikke altid vist på Carnegie Art Award-udstillingerne.