Annonce
Annonce

Forsiden

Kunst 15. nov. 2011 KL. 12.32

Verdens mest magfulde kunstner udstiller på Louisiana

Oplev værker af kineseren Ai Weiwei i Humlebæk.

Kunst Ai Weiwei

Dato 18. nov. 2011 - 12. feb. 2012
Sted kort  Louisiana
WWW www.louisiana.dk

Ai Weiwei blev i oktober kåret af det førende kunstmagasin Art Rewiew som 'årets mest magtfulde kunstner'.

Fra på fredag kan man opleve tre af hans markante værker og en række film om hans aktivistiske virke på Louisiana.

LÆS ARTIKELAi Weiwei kåret som den mest magtfulde kunstner

Den kinesiske kunstner, som fik sit brede gennembrud, da han i efteråret 2010 fyldte TATEs store turbinehal i London med mere end 100 millioner håndlavede, bemalede solsikkefrø i porcelæn, er Kinas mest berømte samtidskunstner.

LÆS OGSÅKinesisk kunstner takker for millioner med solsikkefrø

I hjemlandet er han dog mere berygtet, for han holder sig ikke tilbage med politiske ytringer og har blandt andet forsøgt at afdække korruption. Tidligere på året blev han anholdt i Beijing og tilbageholdt i to måneder uden officiel anklage.

LÆS ARTIKELVerdenskendt kunstner anholdt for 'økonomisk kriminalitet'

Cykler uden styr
Det er anden gang, at Weiwei udstiller på Louisiana. I 2008 deltog han i udstillingen 'Made in China tilbage', og fra på fredag er han den tolvte kunstner i museets serie 'Louisiana Contemporary'.

LÆS OGSÅAi Weiwei laver værker specielt til Louisiana

Her udstilles et tårn af cykler, der alle har fået enten styr eller pedal fjernet, værket 'Trees', som består af fire sydkinesiske sammenflettede træer samt 'Fountain of Light', der er en udendørs skulptur bestående af et lysende syv meter højt krystaltårn

Desuden præsenterer udstillingen tre af Ai Weiweis film af dokumentarisk karakter, der viser, hvordan kunstneren arbejder aktivistisk.