Med det opbud af fotoudstillinger, der afholdes for øjeblikket, ser det ud til, at fotografiet - og kunstfotografiet især - langt om længe er ved at få sit gennembrud i Danmark.

Herhjemme har et stort publikum længe stillet sig forbeholdent over for at anerkende fotografiet som en kunstart på lige fod med maleri, skulptur, tegning etc. Og der er dem, der siger, at sådan er det stadigvæk. Holdningen er, at fotografi er en demokratisk udtryksform.

LÆS OGSÅKontroversiel foregangsmand udstiller modefotografier

Det er noget, som enhver kan tage, og med udviklingen af det digitale kamera, der i stadig højere grad tænker og handler for fotografen, er det tilmed blevet svært at tage dårlige billeder.

Forskellige aspekter
Alligevel har fotografier stadig deres hierarki, som groft sagt består af tre niveauer. Nederst i hierarkiet finder vi de fotografier, der kun interesserer én selv, måske fordi de har affektionsværdi og rummer særlige minder.

Så er der de fotografier, der også vil interessere andre, fordi de enten vidner om en kunstnerisk bevidsthed, understøttes af en høj grad af professionalisme eller er meget aktuelle og vedkommende, eller måske er det hele på én gang.

Det er f.eks. tilfældet med billederne på den internationale vandreudstilling World Press Photo i Pressen i Politikens Hus. Med 160 vinderfotografier præsenterer udstillingen noget af den bedste fotojournalistisk lige nu.

SE OGSÅFotoudstilling: Her ligger en tidsindstillet katastrofe og tikker

Men der findes ingen lakmusprøve, der uden problemer kan adskille en pressefotografs præmiefoto fra et såkaldt kunstfotografi, bortset fra at kunstfotografiet i sagens natur ikke er så aktualitetspræget som pressefotografiet. Dets udløbsdato er sværere at fastsætte.

Øverst i kransekagen er der de store klassiske fotografer. Det er eksempelvis Edward Steichen, som Det Nationale Fotomuseum i Den Sorte Diamant netop har åbnet en udstilling med. Han og andre kunstnere af samme kaliber har taget fotografier, der allerede er anerkendte over en bred front, og som har en særlig status blandt samlere.

Og samlerne er i overvejende grad stadig udlændinge.

Fotografiet nu
Hvis man vil se, hvad fotografiet kan lige nu, rummer det internationale kunstliv i dag et væld af muligheder. Selv rendyrkede fotogallerier, der for blot få år siden var en økonomisk utopi, har fundet deres egen niche og vundet deres eget publikum.

Det er tilfældet med Fotografisk Galleri på Vesterbro, Peter Lav Gallery i City, Galleri Image i Aarhus og enkelte andre. Derudover er der de større gallerier, som fra tid til anden viser kunstfotografier, som Galleri Bo Bjerggaard, Martin Asbæk Gallery og mange andre.

Det er straks vanskeligere, hvis man ønsker at få et større og mere sammenhængende overblik - på én gang. Det er for at give et sådant overblik, at der arrangeres fotomesser eller ’fotobiennaler’ - eller ’fototriennaler’, dvs. en fotoudstilling, der kun finder sted hvert tredje år.
Ro.  Så er det en anderledes rolig virkelighed, Trine Søndergaard skildrer med 'Interior#4'
En sådan triennale finder lige for tiden sted over det meste af Fyn. Og i slutningen af denne måned (26.-28. okt.) løber Fotomessen af stabelen i Forum. Det er Nordens største fotomesse.

Både documenta i Kassel, biennalerne og de internationale kunstmesser, som årligt afholdes i metropoler verden over, har vist, hvor meget dette fotografi efterhånden fylder i samtidskunsten. Det fylder så meget, at specialiserede fotomesser nu også er ved at tage plads op i kunstkalenderen.

De er en form for specialiserede kunstmesser. I modsætning til de kuraterede udstillinger er deltagerne på fotomesserne ikke håndplukket af én person, og de er heller ikke rettet ind efter ét bestemt tema. Dermed bevarer de også deres diversitet og strittende rigdom. ’Paris Photo’ er formentlig klodens største udstilling af moderne fotografi.

Den finder sted hvert år i Grand Palais i Paris, og det udstillede antal værker løber op i tusinder.

Fænomenet breder sig
Intet smitter som succes. Derfor har den franske fotogigant nu fået en lillebror i Holland. Udstillingen ’Unseen’ er netop løbet af stabelen i Cultuurpark Westergasfabriek i Amsterdam, et tidligere industrikompleks.

Her havde fotogallerier fra hele verden fundet sammen og udstillede værker af de 165 fotografer, som de har professionel kontakt med, og hvis fotografiske arbejder de formidler og forhandler.

Af de ca. halvtreds gallerier, der var repræsenteret på messen i Amsterdam, var de 35 ikke-hollandske, men derimod fra så fjerne byer som Helsinki, Shanghai, Dubai, Tokyo og New York. For danske entusiaster er det vigtigt at vide, at Martin Asbæk Gallery og Peter Lav Gallery også var blandt deltagerne.

Peter Lav havde fotografen Adam Jeppesen med i bagagen, mens Asbæk mødte med et stærkt firkløver bestående af Astrid Kruse Jensen, Trine Søndergaard, Nicolai Howalt og Ebbe Stub Wittrup. Men danske fotografer er ikke forbeholdt gallerier med postadresse i Danmark.

Christian Larsen, som holder til i Stockholm, kunne præstere en stand med deltagelse af Joakim Eneroth og Mads Gamdrup. Når man forlader en sådan messe, har man et meget godt indtryk af det moderne fotografis mangfoldighed.

LÆS OGSÅKontroversiel foregangsmand udstiller modefotografier

Det vil alt, og det kan tilsyneladende også alt, undtagen at bevare den uskyldighed i forhold til omgivelserne, som man finder i det ældre fotografi.

På en række afgørende punkter deler det moderne fotografi holdninger med anden samtidskunst. Det kan være dristigt grænseoverskridende, morsomt, kynisk, amoralsk, ubehageligt smukt eller bare ubehageligt.

Man kan beskylde det for meget, men hverken for naivitet og troskyldighed eller for ikke at have de samme kunstneriske ambitioner som alt det andet, som vi kalder kunst.