Hvorfor er det udstillingen Rasmus Rosengaard: 'Æ((O))N – Nye værker', du ikke vil gå glip af?
»Han er en af de yngre kunstnere, som man skal holde øje med. Han har en utrolig konsekvent og forførende stil, der altid tager udgangspunkt i tungsindige monokrome motiver. Han viser os skøn mørk melankoli i overvældende formater, og værkerne fremstår gådefulde og nærmest meditative«.

Hvad kan vi forvente at se på udstillingen?
»I de nye værker arbejder Rosengaard med gråt grafitstøv på lærred. Han har brugt en langsommelig proces, hvor han har pudset grafitten på lærredet med en klud for at undersøge dybde og billedskabende elementer. Det er blevet til en serie af monumentale tegninger, der i intense grisailletoner fremstår som skyagtige landskabsbilleder«.

LÆS OGSÅ Fascinerende fotografier søger sandheder efter sidste salgsdato

Hvordan kan man tale om landskabsbilleder, når værkerne er nonfigurative og monokrome?
»Det er selvfølgelig også mere antydningens kunst end et direkte motiv. Men det kommer til udtryk gennem den måde, han arbejder med maleriets overflade – eller som her grafitten på lærredet. Værkets materialitet er centralt for ham, og han har f.eks. tidligere eksperimenteret med at blande savsmuld i malingen for at give en dybde og udfordre ensartetheden i farven. På den måde skaber han nogle udefinerbare formationer på fladen, der åbner for en rumlig fortælling«.

Hvordan adskiller værkerne sig fra hans tidligere arbejder?
» Malingen – oftest sort – er skiftet ud med den grå grafit. Men et helt nyt tiltag er, at han har lavet et stort relief ud af dyreknogler og -kranier og tørrede opiumsvalmuer. Den reliefagtige overflade, han har dyrket i det små på lærredets overflade, får nu frit løb. Det sker så i et – for ham – radikalt nyt materiale, der åbner for et utal af nye dystre fortællinger«.

LÆS OGSÅDanske prikker ser mere interessante ud end Damien Hirsts

Hvad glæder du dig mest til at se?
»Jeg glæder mig til at opleve, hvordan kontrasten imellem de mørke grå tegninger og det hvide knoglerelief fungerer. Der er nogle rigtig spændende modsætninger på spil i hans symbolik. Tænk på noget så fundamentalt som modsætningen mellem lys og mørke, der ofte symboliserer det gode over for det onde. Her vender han modsætningerne på hovedet og giver det lyse materiale – knoglerne – den dystre vanitassymbolik over for de grå tegningers smukke stilhed. Der kunne absolut godt være kim til intense overvejelser om livet, døden og en masse mystik«.