De to piger sidder helt ens. De er foroverbøjede og bærer begge stribede kjoler i samme brunlige nuance.

Den ene pige er malet af Birgitte Skallsgård i forbindelse med den omdiskuterede udstilling 'Kvindedrab - In Memoriam' på Politimuseet, som er blevet kritiseret, fordi pårørende til de portrætterede ofre ikke er blevet spurgt om lov.

Den anden pige er malet af den meget anerkendte østrigske kunstner Egon Schiele (1890-1918), se herunder.

LÆS OGSÅOfferforening: Drabsmalerier hører ikke hjemme på museum

Egon  Schiele (1890-1918), 'Siddende kvinde' fra 1917.

Spørger man Politikens kunstredaktør, Peter Michael Hornung, er det ikke noget tilfælde.

»Jeg tror helt klart, Birgitte Skallgårds malerier er en inspiration fra Egon Schiele, men det er jo ikke forbudt. Man ser jo mange billeder hele tiden, og det er svært ikke at blive påvirket af dem, hvis man synes de er gode. Det betyder, at de er lidt uselvstændige måske. Jeg synes ikke rigtig, de er interessante som portrætter«, siger kunstanmelderen.

»Der er særligt to af hendes malerier, hvor forbindelsen til Schiele er meget klar. Man kan se, de er blevet brugt som forlæg og inspiration. Men det kan man se mange eksempler på i kunsthistorien, at kunstnere står på skuldrene af hinanden«.

RIGSPOLITIET Rigspolitiet: Pårørende har ret til at sige nej til udstilling af drabsofre

Flere ligheder på anonyme portrætter
Hvor stor er ligheden?

»Jamen den er i hvert fald sådan, at du har svært ved at forestille dig, at det er et tilfælde at billederne ligner Schieles i så høj grad. Jeg tror, hun har kigget på hans malerier«, siger Peter Michael Hornung.

»Kompositionen i de to eksempler er den samme, her kan man se, at hun har lånt fra Schiele. Forbindelsen meget klar. Der er mange ligheder i måden, figurerne er tegnet på. Eksempelvis den kimono-frakke, som optræder på begge billeder«.

LÆS OGSÅMuseumsleder: Offer-udstilling er hensynsfuld og sober

Hvad mener du om kvaliteten af malerierne?

»Jeg synes ikke, de er interessante som portrætter. Udstillingen får meget opmærksomhed på grund af det, der er på billederne. Men jeg synes ikke, man kan sige, at de er karakterfulde som portrætter. Jeg ville have svært ved at genkende personerne på billederne, hvis der ikke var navne på«.

Aldrig lagt skjul på inspiration
Billederne af de 12 kvindelige drabsofre er blevet kritiseret af pårørende og Landsforeningen Hjælp Voldsofre, fordi de ikke er blevet spurgt om tilladelse eller blot informeret om udstillingen.

Men ifølge Peter Michael Hornung ville ingen have kunnet genkende deres ven eller familiemedlem blandt disse malerier, da de »ikke er særligt karakterfulde«. Efter hans mening er det kun, fordi de portrætterede ofre nævnes ved navn, at man vil kunne se sammenhængen.

Det har ikke været muligt at få fat på Birgitte Skallgård, men hun siger til Jyllands-Posten, at hun aldrig har lagt skjul på, at Egon Schiele har været hendes inspirator.

»Der er bestemt ikke tale om plagiat. Jeg måtte bare finde en måde at skildre ofrene på. De kunne jo ikke sidde model for mig. Derfor valgte jeg at skildre dem med udgangspunkt i Schiele-billeder«, siger hun.