I denne uge er Danmark trådt ind i endnu en krig og har stillet et transportfly og 40 mand til rådighed for den franske operation i Mali.

Og det er i virkeligheden langtfra så atypisk, som vi måske tror, siger historikere på Tøjhusmuseet, hvor man i disse dage lægger sidste hånd på den nye faste udstilling om Danmarks krigshistorie.

Her afsløres Danmark som alt andet end det lille fredselskende land, det ofte er blevet kendt som.

Tomme montrer til kommende krige
Hvert af de seneste fem århundreder har landet kastet sig ud i tre-fire krige. Og så overbeviste føler historikerne sig om, at mønsteret er vandfast, at udstillingen slutter med tre tomme montrer – til krige, der vil komme.

»Vi tager ikke stilling til det. Vi siger bare, at det gør man. Altid. Og at det har man altid gjort«, siger museumsinspektør på udstillingen, cand.mag. i historie Emil Thirup-Sorknæs.

Redaktøren for udstillingen, cand.mag. i retorik Louise Kofoed, har hørt mange sige, at Danmark ikke er krigsførende, og at vi i dag kun går i krig for at skabe fred.

»Med udstillingen her siger vi, at vi stadig væk går i krig for at pleje vores egne interesser. Blandt andet som i Irak for at sikre vores forsyning af olie. Ligesom vi stadig væk går i krig for at pleje forholdet til vores allierede«, siger hun.

Opgør med eventyrfortællingen
På Københavns Universitet afviser Lars Bangert Struwe fra Center for Militære Studier også historien om Danmark som fredselskende:

»Det er en eventyrfortælling, vi opfandt oven på nederlaget i 1864«, siger Bangert Struwe, der undrer sig, når andre historikere taler om det fredelige 1700-tal:

»Min forskning viser, at der hvert årti enten var krig eller en krise, der fik os til at mobilisere«, siger han.

»Vores samfund er formet af forberedelse til krig. Stavnsbåndet blev eksempelvis ophævet, så man kunne mobilisere den mængde soldater, man havde behov for til 1700-tallets militariserede danske stat«.

Den nye faste basisudstilling på Tøjhusmuseet i København – den første siden 1936 – åbner til februar.