Annonce
Annonce

Forsiden

Annonce
Koncerter 9. mar. 2010 KL. 14.28

Imperial ruller den sorte dødsmetal-løber ud

Der er midnatsmetal live og på film - og gratis øl - i biografen ved Vesterport.

Program

12. marts: ”War At The Battlefield” og The Psycke Project live

2. April: “Flight 666” og Supercharger live

The Psyke Project og Supercharger kan også opleves på Copenhell, 11. & 12. juni på Refshaleøen.

Landets største biograf, der ofte lægger rød løber til gallapremierer og kendisser, har nu sortklædte gæster i vente.

Københavns nye metalfestival Copenhell, filmfestivalen Cph:Dox og Biozonen inviterer nemlig til midnatsmetal.

LÆS ARTIKELKøbenhavn får kæmpe metalfestival

LÆS ARTIKELNy metalfestival offentliggør stort navn

Det sker over to fredage - 12. marts og 2. april - og her kan dem, der løser billet, opleve metalfilm og livekoncerter plus DJ’s og gratis øl. Og i tilgift afskridte den til aftenen særligt udrullede sorte løber.

Slayer og minikoncert
Første arrangement byder mere specifikt på koncertfilmen ‘Slayer: War at the Warfield’, som skildrer en koncert i San Fransisco, Californien 7. december 2001. Udover koncertklip rummer filmen også interviewbidder med såvel bandet som Slayers ekstremt dedikerede fanskare.

Før filmen begynder kl. 23.59 varmer hardcore-bandet The Psyke Project publikums øregange op med en højlydt minikoncert.

Forsanger og pilot
Langfredag står Sam Dunn’s dokumentarfilm ‘Iron Maiden - Flight 666’ på programmet.

Her kan man på tæt hold følge bandet på en verdensturne, hvor de spillede 23 koncerter på fem kontinenter på 45 dage. Centralt i filmen er bandets Boeing 757, Ed Force One, der fløj bandet, hele deres crew og 12 tons scene udstyr under kommando af pilot og forsanger Bruce Dickinson.

Før filmen står danske Supercharger på scenen med en minikoncert.

Til begge arrangementer vil Anders Bøtter fra DRs nye metalprogram Sort Søndag præsentere både band og film.