Det kan godt være, verden er bundfrossen for tiden, og alt er gået i stå.

Men der var alligevel masser af publikummer, der fandt vej ud til Koncerthuset i den kolde DR Byen på Amager torsdag aften, og indenfor i den orangerøde, grottelignende koncertsal var der varme og musik.

På Koncerthusets hjemmeside havde DR forud for koncerten lokket med, hvor smuk aftenens 25-årige kvindelige solist var – ville DR mon også gøre det med en ung mandlig solist? – men de kunne roligt have valgt i stedet at lokke med, hvor godt hun spiller.

Udstadset
Den skotsk-italienske violinist Nicola Benedetti var sat på programmet som hovedperson i Erich Wolfgang Korngolds violinkoncert. Noget af det mest melodisk smægtende og orkestreringsmæssigt smørmættede, man kan drømme om, og hendes tone på Stradivariussen var stor, saftig og præcis.

Det klædte koncerten fint. Så kan det da godt være, hun havde malet munden og var iført høje hæle og en lyserød, kropsnær kjole. Men ærlig talt, DR, så er det vel stadig musikken, det handler om?

LÆS OGSÅSexet solist viste forførende perfekt violinspil

Det var det i hvert fald for Nicola Benedetti. Og det var det for aftenens amerikanske dirigent, Hugh Wolff.

Manden bag Robin Hood
Trods en nærmest iøjnefaldende mangel på flamboyante podiemanerer og en fremtoning, der i det hele taget lagde vægt på det saglige, havde denne forhenværende chefdirigent for radiosymfonikerne i Frankfurt helt tydeligt gjort sit forarbejde med DR SymfoniOrkestret inden Torsdagskoncerten.

Det er jo sådan, uanset hvad tv-seere bildes ind i underholdningsprogrammet ’Maestro’, at en dirigents succes og udfaldet af en klassisk orkesterkoncert hviler på, hvor professionelt dirigenten har udnyttet de forudgående prøver med orkestrets musikere, og Hugh Wolff havde gjort orkestret ordentligt klar til torsdag aftens koncert.

Derfor var det umagen værd at have trodset mørket og kulden og være mødt op i Koncerthuset for at høre ikke bare den østrigske filmmusikmester Erich Wolfgang Korngolds violinkoncert, men også en lille stribe andre værker med USA som samlende tema.

Korngold med den jødiske baggrund udvandrede fra Europa i 1930’erne og slog sig ned i Hollywood, hvor han skrev yppige partiturer til filmklassikere som ’The Adventures of Robin Hood’ og ’The Sea Hawk’.

Skandalemageren Stravinsky
Skandalemageren Igor Stravinsky valgte også Hollywood, da han efter at være landet i USA i 1939 giftede sig, slog sig ned og søgte om amerikansk statsborgerskab.

Også Stravinsky forsøgte sig med filmmusik – dog uden samme held og effektivitet som Korngold – og noget af hans musik til filmen ’Song for Bernadette’ endte i hans ’Symfoni i tre satser’.

Det er kras, karsk musik, som orkestret under Wolff spillede med den cool præcision, partituret kræver, mens pianist Per Salo oppe ved flyglet smed isterninger i suppen for yderligere at køle den af og minde om, at første sats af værket en overgang var på vej til at blive en klaverkoncert.

Sælsomt og lige så velgørende var det inden da at høre Wolff præsentere tre helt anderledes, mindst lige så amerikanske satser i avantgardisten Charles Ives’ ’Three Places in New England’.

Her var vi tilbage i årene lige inden Første Verdenskrig, og Ives var noget for sig: en slags avanceret Mahler-modernist fra USA, der levede som forsikringsmand og skrev dissonerende og fantasifulde orkestercollager til skrivebordsskuffen.

Skudt igang med middelalderpastiche
Orkestret marcherede gennem kaos med samme klarhed, som de forinden havde præsteret, mens de fulgte Benedetti til dørs i Korngolds senromantiske violinkoncert, og det var sjovt at begynde aftenen med en amerikansk raritet.

Fem minutters opulent middelalderpastiche i Respighi-stil fra californieren Hugo Friedhofers musik til Ingrid Bergman-filmen om Jeanne d’Arc var angiveligt en førstegangsopførelse i koncertsalsrammer. Og sådan blev USA-aftenen skudt i gang.

Det kan godt være, intet denne aften stod helt oppe på den øverste hylde med genialiteter og bare skinnede. Ja, det skulle da lige være Nicola Benedettis lille Bach-ekstranummer. Men alt var ordentligt, velforberedt, velspillet og engagerende.

Sådan en koncert var lige, hvad man manglede for at få varmen på en kold, mørk torsdag aften.