Annonce
Annonce
Koncerter 15. jun. 2006 KL. 15.24

Sandmænd går igen

Et af den danske rockhistories mest populære bands The Sandmen giver koncert på Forbrændingen.

Koncerter The Sandmen

Dato Torsdag d. 22. marts kl.21
Adresse Vognporten 11, 2620 Albertslund
Entré 150 kr. på BilletNet
Sted Forbrændingen
Gennem ti år var københavnerbandet The Sandmen et af de mest inspirerende og populære danske rockbands med deres gehør for både traditionel rythm and blues rock og samtidig de tidlige 1990'ers nye toner fra Manchester.

Dannet i 1985 skabte The Sandmen øjeblikkeligt stor ståhej i undergrunden med deres energieksplosive koncerter, hvilket udmøntede sig i en selvbetitlet mini-lp debut i 1987.

Allerede året efter gav det for alvor genlyd i både USA og især i Danmark, da det garagerockende album 'Western Blood' blev udgivet - uden at det førte til det store internationale gennembrud.

Men herhjemme blev både det mere Manchesterprægede 'Gimme Gimme' og 'Sleepyhead' store kommercielle succeser, der samtidig var springbræt for en heftig live-aktivitet. I starten af 1990'erne var The Sandmen sammen med D-A-D de helt store danske koncertnavne, og blandt de få, der kunne trække de rigtigt store scener.

I 1997 gik bandet i opløsning, men med Allan Vegenfeldts kraftfulde stemme er sandmændene igen samlet. Torsdag aften kan man opleve bandet på en mindre scene, når de indtager Loppen med sange som 'House In The Country' og '5 Minutes Past Loneliness'. Nye fans kan stå på nu.