Det var en sommeraften på en bar i Los Angeles sidste år.

Musiker, eksildansker og den ene halvdel af duoen Quadron Robin Hannibal var ude med en af sine venner, da en kvinde genkendte ham og kom hen og prikkede ham på skulderen.

Hun hed Rashida, forklarede hun. Og hun havde én cd i sin taske. Quadrons debutalbum. Og nårh ja, så var hun personlig dj for Prince.

Det var ingen ringere end ham, der havde bedt hende om at købe et eksemplar til sig, og han ville personligt komme forbi og hente cd’en senere.

Hans lille, lilla højhed var dog ikke i det bedste humør den aften, og Rashida mente ikke, det var nu, hun skulle introducere Robin Hannibal for hans idol. Men hun fik hans nummer.

Og pludselig en aften kom den magiske opringning, der inviterede de to danskere Robin Hannibal og sangerinden Coco O. til Prince-koncert efterfulgt af en privat fest.

Festede med Prince til den lyse morgen
Få timer senere ringede de på dørklokken til en gigantisk villa i bydelen Bel Air.

Quadron festede hos Prince til den lyse morgen – på et dansegulv på en azurblå pool belagt med plexiglas sammen med et halvt hundrede andre inviterede, imens Prince selv koncerterede videre med sit band, spillede soloer, lavede lyd og drak frugtpunch. Iført lange hvide gevandter og hvide højhælede klipklapper.

Når han ikke stod og betragtede Coco og Robin, da de stod og dansede lidt akavet sammen, mens dj’en Rashida spillede Quadrons egen sang ’Average Fruit’.

De griner begge højt og smiler vantro ad deres egen historie. Om Princes marmorgulve og flyglet, der er formet som hans eget symbol.

Om den 73-årige jazzsaxofonist Maceo Parker iført træningssæt, som var den sidste, der gik hjem den aften.

Og om, hvordan det første nummer, de hørte, da de trådte ind på det azurblå dansegulv, var et gammelt nummer med Robin Hannibals tidligere projekt Owusu & Hannibal.

I København på visit
Det har været et stort år for Quadron. Alle andre steder end herhjemme, hvor der har været stille om duoen, siden de udgav deres selvbetitlede debutalbum tilbage i 2009.

Men i USA har modtagelsen af de to danskere og deres særegne og karismatisk minimalistiske soulmusik centreret omkring sangerinden Cocos fløjlsbløde stemme været over al forventning, forklarer duoen, som da også har valgt at rykke teltpælene op i København for at allokere til varmere himmelstrøg, nærmere bestemt Los Angeles.

Men en gang imellem bliver der alligevel tid til en dansk koncert. Derfor er Coco i København denne uge, hvor hun sang til Vegas store 50’er-fest i lørdags.

I morgen giver hun koncert i selvsamme bygning, når Quadron spiller i Lille Vega med sit liveband bestående af trommeslager Hans Hvidberg, bassist Anders Stig Møller og August Rosenbaum på tangenter.

Sangerinden og studierotten
Robin Hannibal er med på Skype ved interviewet. Men han er ikke med på scenen i Vega i morgen. Og sådan har det været, siden Quadrons første koncert på Loppen i 2009, forklarer Coco om Quadrons lidt usædvanlige fortolkning af det at være en duo.

»Men det er ikke noget, vi tænker så meget over selv. Det har bare altid været sådan«, siger Coco, der er på besøg hos gruppens danske pladeselskab i hjertet af København. Det er Coco, der styrer slagets gang for Quadron live, ikke Robin Hannibal.

»Jeg er først og fremmest sangskriver og producer. Jeg er en studierotte«, smiler han lidt morgentræt. Han er netop stået op hjemme i Silverlake, Los Angeles, hvor det er tidlig morgen.

»Derudover har jeg meget voldsom tinnitus, så jeg har taget en beslutning om at bruge min tid i studiet«, siger han om sin tilbagetrukne rolle.

En stemme af det pure guld
Men Coco gør det også godt alene. Første gang, jeg så hende optræde, var, da Quadron varmede op for den amerikanske soulmusiker Raphael Sadiiq, der gæstede et udsolgt Store Vega sidste forår.

Den aften var det Coco, der sang for mit indre øre, da jeg cyklede hjem efter en ellers udmærket Raphael Sadiiq-koncert.

Og jeg kan muligvis stadig fremmane gåsehud på armene ved tanken om en ganske særlig frasering, hun lavede på bandets balladeudgave af sangen ’Pressure’.

LÆS ANMELDELSEDansk sangerinde overstrålede amerikansk soulstjerne

Fra da af var jeg solgt til den 25-årige københavner og hendes stemme af det pure guld. En følelse, jeg ikke er ene om.

Hyldet af stjerner
»Min ven Sarah sendte mig den her for noget tid siden, og jeg elsker det«, skrev soulsangerinden Adele på sin blog sidste sommer og postede et link til musikvideoen til ’Pressure’, og det kaotiske californiske hiphopkollektiv Odd Future skrev via Twitter, at Coco havde »en stemme som en engel«.

Udlandet har med andre ord været klar til Quadron, før Danmark er blevet det. Og duoen er da også stadig lidt i chok over den positive modtagelse, de har fået især i USA.

»Det har været over al forventning«, siger Coco.

I 2010 begyndte den toneangivende amerikanske radiostation KCRW, som er kendt og respekteret for sin evne til at præsentere ny lovende musik, at spille Quadron, og kort tid efter blev duoen kontaktet af et lille amerikansk indieselskab, der gerne ville udgive debutalbummet i USA.

Og som sagt, så gjort. »Jeg spillede to turneer, og vi oplevede en virkelig stor interesse«, forklarer Coco. »Så vi tænkte, at på et eller andet tidspunkt skulle vi nok flytte derover«.

Den store pladekontrakt
Den proces blev fremskyndet, da Robin Hannibal fik en kæreste, der boede i Los Angeles, så han pakkede kufferterne allerede for to år siden, mens Coco tog af sted i september sidste år.

Og så kom der skred i tingene. Quadron begyndte at få tilbud fra store prominente pladeselskaber, og i januar faldt en aftale på plads med Epic, som er et underselskab i giganten Sony.

Coco var rejst tilbage til Danmark for at fejre jul, da hun blev ringet op af Robin Hannibal. Han havde netop været til møde med Epic, og nu ville de gerne møde Coco.

Så hun fløj tilbage igen, og næste dag skulle hun til møde med præsidenten på Epic, L.A. Reid, som nok er bedst kendt herhjemme som en af dommerne i amerikansk ’X Factor’.

Dyrebart stemmebånd
På hans kontor sang hun ’Day’ og ’Pressure’ – i samme langsomme version, som hun tidligere havde trakteret mig og de andre heldige med i Store Vega – imens en optagelse af Quadrons helt skrabede og indfølte coverversion af Michael Jacksons ’Baby Be Mine’ blev sat på anlægget.

Hvorefter L.A. Reid gik hen til Coco, stillede sig foran hende og pegede på hendes stemmebånd.

»This is precious«, sagde han.

»This is gold«.

Kontrakten blev underskrevet kort efter. Og dagen efter fløj Coco hjem til København og holdt jul.

Næsten ingen undervisning
Hun har drømt om at synge og optræde, siden hun trådte sine barnesko på Østerbro og på Bernadotteskolen i Hellerup.

I 1980’erne spillede hendes far trommer i Martin Halls punkband Ballet Méchanique, men han var også stor Michael Jackson-fan, og Coco vidste tidligt, at musik var det, hun ville beskæftige sig med.

»Det var ikke så meget bare det at synge. Jeg ville hele pakken«, siger hun.

»Men jeg var god til at synge og glad for at synge, og modsat mange af de andre piger, der også gerne ville synge, var jeg ikke bange for det. Så jeg var ret selvsikker ret tidligt«.

Folk gik grædende fra gospelkoret
Til gengæld duede det ikke rigtig for hende at gå til decideret sangundervisning, for teknikundervisningen var simpelthen for kedelig. Og fordi det er der, man starter, når man begynder at gå til sang, holdt hun aldrig ved særlig længe.

Det var noget andet, der trak. Og som 16-årig fandt hun ud af hvad, da hun kom med i et gospelkor i Stefanskirken på Nørrebro under ledelse af en sanglærer, der var benhård.

»Folk kunne gå grædende derfra«, griner hun. »Det syntes jeg var megafedt. Jeg ville gerne have, at den, der skulle undervise mig, var en, jeg kunne beundre«.

Forelsket i Michael Jackson som barn
Ligesom Coco har Robin Hannibal heller ikke modtaget megen undervisning. Han er, som Coco, vokset op med en massiv kærlighed til Michael Jackson og ikke bleg for at indrømme, at han var lidt forelsket i Michael Jackson som barn. Og dernæst blev han forelsket i vinylplader.

»Det var der, jeg blev en rigtig nørd«, smiler han på webcam og fortæller ivrigt om sin forkærlighed for vinyler og ideen om at opbygge et bibliotek af plader, der fungerer som et stort kartotek over forskellige genrer og kunstnere.

»Jeg har bare ikke kunnet give slip på den viden igen«, forklarer han. »Jeg kan ikke huske noget matematik fra skolen. Men det her har sat sig fast«.

Det var først i de sene teenageår, han selv begyndte at spille musik. Men det blev hurtigt komposition, arrangement og produktion, der løb med hans opmærksomhed.

»For mig handlede det mere om, hvordan man fik et færdigt produkt frem, end at lære at spille den dér fede guitarsolo«, forklarer han.

Efter gymnasiet fik han arbejde i pladebutikken Accord, hvor han senere avancerede og blev butikschef i kædens nu nedlagte 2nd Hand Records i Pisserenden.

Og det var her, han mødte Coco for første gang via en fælles ven. Da han senere så hende synge til en dj en aften på Rust, var han solgt.

coco  og robin. Selv om den ene halvdel af Quadron, Robin Hannibal, ikke er med på scenen, når Quadron giver koncert, er han stadig en lige så vigtig del af duoen som sangerinden Coco, der her er i gang med at plastre en københavnsk væg til med sin anden bandhalvdel. Foto: Lars JustFra film til albumdebut
»Hun kunne synge, og hun havde ikke nogen som helst problemer med at improvisere foran andre mennesker. Det er ret specielt, for det kræver virkelig, at man tør stole på egne evner. Hun virkede hjemmevant på scenen, og hun havde det performance-gen, som rigtig mange mennesker ikke har. Det virkede ærligt, oprigtigt og ægte, og sådan har jeg det egentlig stadig, når jeg ser hende synge. Jeg har mødt mange, der var dygtige sangere, men som ikke har kunnet fortolke det på en personlig måde. Det kan Coco«, siger Robin Hannibal.

Det blev starten på Quadron. Via en veninde fik filminstruktør Hella Joof nys om Cocos stemme, så hun bad hende give et bud på et soundtrack til hendes film ’Se min kjole’ fra 2009.

Sangen ’Slippin” blev filmens titelmelodi, og resten af numrene, som duoen skrev, blev til de 11 sange, der senere samme år blev udgivet som Quadrons debutalbum via A:larm Music herhjemme.

Et album, der nu skal følges op af Quadrons længeventede andet album, der forventes på gaden i begyndelsen af 2013.

Coco fortæller, at de har 20 sange klar, som de nu skal til at vælge ud blandt. Sange, som man kan forvente at høre smagsprøver på i Vega i morgen.

Danmark er stadig noget helt specielt
»Jeg har tit savnet, at jeg kunne danse til den første plade. Derfor er der flere mid-tempo sange på den nye. Det er lidt mere dansabelt, og arrangementerne er større. Jeg spiller faktisk fire nye numre til koncerten på lørdag«, siger hun og smiler hemmelighedsfuldt.

Koncerterne i Danmark er stadig noget helt specielt for Coco, der endnu har svært ved rigtig at forstå, hvor hurtigt de har opnået anerkendelse for deres musik i USA.

»Vi har altid troet på os selv, og vi ville ikke gøre det her, hvis vi ikke selv syntes, det var godt. Men at det skulle gå så hurtigt, havde vi aldrig troet«, siger hun.

»Det er det vildeste skulderklap«, siger Robin om musikverdenens varme velkomst til de to danskere.

»Det er da lidt underligt, at det hele er sket i USA – det er en ret stor ting for at dansk band at skrive kontrakt med et selskab som Epic – imens der hele tiden har været en lille smule stille herhjemme. Men det kommer, det kommer«, siger Coco.

»Danmark skal bare lige være parat først«.