Annonce
Annonce

Forsiden

Annonce
Koncerter 8. okt. 2012 KL. 14.19

'Verdens største Pink Floyd-show' rammer Ballerup

'Brit Floyd' byder på klassikere, visuals og stort lysshow.

Koncerter The Worlds Greatest Pink Floyd Show

Dato 11. oktober kl. 21
Adresse Ballerup Idrætsby 4 2750 Ballerup
Varighed 2 timer og 55 min., inkl. pause
Mere info Billetter kan købes via. Billetnet. Showet vises også i Randers 13. oktober - se mere på skylinearena.dk
Entré 312-415 kr. inkl. gebyr
Sted Ballerup Super Arena

Snart rammer et nyt 'Best of Pink Floyd'-album musikbutikker verden over.

Som en del af promoveringen kan Pink Floyd-fans få et gensyn med de numre og den lyd, der har givet Pink Floyd over 250 millioner solgte album, i et show, der ikke har bandet ved mikronen eller instrumenter, men som allerede har trukket mange fans til.

Chancen byder sig, når verdensturnéen 'The Worlds Greatest Pink Floyd Show - A Foot In The Door World Tour 2012' på torsdag 11. oktober indtager Ballerup Super Arena.

Holdet bag showet har givet over 70 koncerter i USA, Canada og Europa og gav den for nylig gas foran 8.000 svenskere i Stockholm.

Det er altså ikke de rigtige Pink Floyd-drenge, der holder trommestikker og trækker i basstrenge, men derimod bandet 'Brit Floyd'.

LÆS OGSÅPink Floyd-bokssæt er en guldgrube af rockhistorie

Bandet har fået gode anmeldelser og har tilsyneladende også haft held med at trække et talstærkt publikum til deres kavalkade af numre fra blandt andet pladerne 'The Wall' og 'Wish You Were Here'.

Hele showet er sammensat af den musikalske leder Damian Darlington, der har arbejdet sammen med de 'ægte' bandmedlemmer om det storladne gensyn med Pink Floyds bedste numre, der nu udkommer på 'A Foot In The Door'.

Selve bandet spiller ikke længere sammen, men frontfiguren Roger Waters turnede sidste år rundt med showet 'The Wall', som gæstede Parken i København maj 2011.

Et enkelt nummer varer 23 minutter
'The Worlds Greatest Pink Floyd Show' har ikke kun fået positiv omtale for sin autentiske lyd.

En aften i selskab med arrangementet, skulle også byde på visuals, som er kunstneriske videoproduktioner, der kører i baggrunden, samt et - ifølge en pressemeddelse - »spektakulært« lysshow.

LÆS OGSÅPladeselskab udgiver ukendt Pink Floyd-materiale

Bandet 'Brit Floyd' har også valgt at krydre aftenen med en opførelse af nummeret 'Echoes' fra 1971-albummet 'Meddle'.

Det varer 23 musikmættede minutter.

I alt skal man sætte tre timer af, hvis man beslutter sig for at tage til Ballerup på torsdag.

Bor man tættere på Randers end Ballerup kan alle herlighederne også opleves på lørdag 13. oktober kl. 20 i Skyline Arena i Randers.