Hvorfor er det lige Nils Frahm, du vil anbefale den kommende uge?
»Hans koncert i Koncertkirken på Blågårds Plads til Frost Festivalen i februar var en af årets største musikalske oplevelser for mig. Frahm bad om at få hele kirkerummet mørklagt, og så gik han ellers i gang med at fortrylle, på flygel, el-klaver og andre elektroniske remedier. Jeg gik derfra som et andet menneske. Frahm fik kompliceret musik til at fremstå som det mest naturlige i verden. Hans uhøjtidelige legesyge er vildt inspirerende, og derfor vil jeg gerne anbefale alle at se hans koncert på søndag, selv om jeg selv skal en tur i Falconer og anmelde The xx«.

Hvordan kan det være, du er så begejstret for Nils Frahm?
»Han går til musikken med en originalitet og en nysgerrighed, der gør ham til noget særligt. Især live, hvor Frahm har en nærmest fysisk pågående måde at spille klaver på – modsat på plade, hvor han f.eks. på sidste års ’Felt’ måtte lægge filt på sine klaverstrenge for ikke at vække sine naboer, når han komponerede om natten. Live går det noget vildere for sig. Han tæsker sine tangenter! Ikke på nogen hyper-macho facon, men med en inderlighed, der er svær at sidde overhørig«.

Moderne kompositionsmusik lyder ikke som noget for en ung beatanmelder – hvad adskiller Nils Frahm fra klassisk musik?
»Frahm spillede faktisk på dette års Roskilde Festival, så alliancen mellem ham og rytmisk musik er ikke helt uhellig. For mig er han både live og på plade mere en slags enmandsudgave af Talk Talks nyklassikeralbum ’Spirit of Eden’ end en traditionel klassisk musiker. Han er ikke bange for at inkorporere nogle nærmest poppede melodier i sine kompositioner«.

Hvad regner du med bliver koncertens højdepunkt?
»Hans stil er temmelig udflydende, så det er svært at pege konkrete numre ud. Til gengæld bliver det morsomt at se, hvad Frahm finder på af excentriske indslag undervejs. I februar fik han alle i Koncertkirken til simultant at åbne en dåseøl, hvilket gav en ret smuk resonans i det store rum. Sådan kan man også vælge at åbne sin koncert«.

Hvad skal man lægge mærke til, hvis man ikke kender Nils Frahm?
»Luk øjnene og slå ørerne ud. Han slukker sikkert lyset alligevel«.