Annonce
Annonce

Forsiden

Koncerter 14. dec. 2012 KL. 14.29

Musikredaktørerne: Ny indieclassical-genre kan være med til at nedbryde fordomme

Den klassiske musikredaktør og beatredaktøren diskuterer den nye tendens.

Flere koncerter Mere info om koncerten

KONCERT

60 Minutes Of The Dessners

  • Pris 100 - 200 kr.
AF Dorte Hygum Sørensen

De blander også rock og klassisk ...

Karen O
Ud over at være forsanger og komponist i new yorkergruppen Yeah Yeah Yeahs optræder Karen O i adskillige andre musikprojekter. Hun er solist, hun har samarbejdet med bl.a. The Flaming Lips, Swans og Santigold, og man kan også møde hende i forskellige sammenhænge, hvor indiemusikken og den klassiske musik udfordrer hinanden. Eksempelvis i hendes kompositioner til lydsporet til Spike Jonze-filmen 'Where The Wild Things Are'.

Jonny Greenwood
Briten Jonny Greenwood, der er mest kendt som guitarist, keyboardspiller og multiinstrumentalist i Radiohead, har markeret sig som komponist med klassisk inspirerede lydspor til film som 'There Will Be Blood', 'Norwegian Wood' og 'We Need To Talk About Kevin'. Hans værk 'Popcorn Superhet Receiver' bliver opført i København ved '60 Minutes of the Dessners'.. Oprindelig er det skrevet til BBC Concert Orchestra, som Greenwood er ekstern komponist for.

Bryce Dessner
Navnet Bryce Dessner forbindes oftest med gruppen The National. I lighed med sin tvillingebror, multiinstrumentalisten Aaron Dessner, spiller han guitar og er medkomponist i amerikanske The National. Men den klassisk uddannede Bryce Dessner har ved siden af en lige så væsentlig karriere, hvor ny klassisk musik og rytmisk mødes i især liveopførsler i ikke mindst New York af bl.a. hans værker skrevet for symfoniorkester og guitar. Brødrene optræder i København i aften, hvor Bryce Dessners 'St. Carolyn By The Sea' er et af værkerne på programmet.

Sufjan Stevens
'Planetarium' er titlen på indieclassicalværket, som den alsidige komponist og instrumentalist Sufjan Stevens fra staten Michigan har skrevet og opført sammen med Bryce Dessner fra The National og den nutidige klassiske komponist Nico Muhly. Som solist er Sufjan Stevens kendt for at skabe ekstraordinær orkestral popmusik, hvorfor det egentlig ligger lige til højrebenet for ham at være en del af indieclassical-scenen.

Kronos Quartet
Den nu mere end 30 år gamle amerikanske strygerkvartet Kronos Quartet har igennem mange år samarbejdet med alternative rockmusikere og derigennem været med til at nedbryde grænserne inden for såvel klassisk som rytmisk musik. Inden for indieclassical er Kronos Quartet en væsentlig inspirationskilde, der stadig udfordrer genrer og spiller med mange forskellige kunstnere, herunder Bryce Dessner fra The National.

Efterklang
Det danske bands seneste album, 'Piramida', er stærkt inspireret af klassisk musik, og amerikanske medier har flere gange nævnt danskerne som et nordeuropæisk bud på et nyt indieclassicalnavn. Gruppen optrådte med Sjællands Symfoniorkester ved orkestrets første 60 minutes-arrangement tidligere i år og har desuden spillet sammen med et australsk symfoniorkester i Sydney.

Damon Albarn
Damon Albarn er ikke bange for at arbejde på tværs af de musikalske genrer. Han har spillet indie med Blur, symfonisk rock med The Good, The Bad and The Queen og tegneseriepop med Gorillaz. Sidste år sprang Albarn så ud som klassisk komponist med musikken til operaen 'Dr. Dee'.

Pernille Jensen, Politikens beatredaktør:

Hvad kan indieclassicaltendensen komme til at betyde for den rytmiske musik?
»Den kan være med til at nedbryde folks fordomme om klassisk musik som noget, der er kedeligt og gammeldags og mest er noget, ens forældre lytter til. Jeg tror, at mange opfatter klassisk musik som en lukket klub, og det kan tendensen her formentlig være med til at bløde op for efter devisen 'hvis Karen O kan interessere sig for klassisk musik, så kan jeg også'«.

LÆS OGSÅMusikredaktøren: 2012 blev et år præget af solister i stormvejr

Er der stadig barrierer mellem klassiske og rytmiske musikere?
»Både og. På den ene side benytter en popstjerne som Rasmus Seebach strygere, når sangene skal have et ekstra løft, ligesom Medina har optrådt akustisk med både stryg og blæs i Tivolis Glassal. Et band som Choir of Young Believers bruger den klassisk uddannede Cæcilie Triers cello som en vigtig stemme i deres udtryk. Men der er nok overordnet en idé om, at strygere er nogle, man hiver ind for at pifte stemningen op og måske ikke så meget mere«.

LÆS OGSÅMusikanmelderne: Her er 2012s bedste internationale udgivelser

Hvilken konstellation drømmer du om at opleve?
»Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Jamie Smith fra The xx kunne få ud af at støde kreativt sammen med den tyske pianist Niels Frahm. Smith er et stort talent udi elektronisk musik, og han kan trylle nogle vanvittige ting ud af sin maskinpark af elektroniske remedier – ud over også at være en glimrende trommeslager. Det samme kan Frahm bag sine tangenter, og jeg tror, de to vil kunne skrive vild og voldsom musik sammen«.

Thomas Michelsen, Politikens klassiske musikredaktør:

Hvad kan indieclassicaltendensen komme til at betyde for den klassiske musik?
»Der er ingen tvivl om, at den lukker et publikum ind i de klassiske koncertsale, som ellers ikke ville komme der. Det er jo nogle vanvittigt smukke og stemningsfulde rum, disse klassiske sale, og hvis møderne mellem genrerne bliver af en karakter, hvor den musikalske berigelse rent faktisk går begge veje, og noget nyt og helt tredje opstår, vil koncerterne sikkert også kunne give publikum fra begge lejre mod på nye musikoplevelser«.

LÆS OGSÅ Musikredaktøren: Fremtiden for klassisk musik er lys

Er der stadig barrierer mellem klassiske og rytmiske musikere?
»Nej, det oplever jeg overhovedet ikke, at der er. Musikere er nogle af de mest nysgerrige mennesker, jeg kender, og de lytter så godt som alle sammen på tværs af genrer. Der er derimod nogle klare kulturforskelle mellem såkaldt klassisk og såkaldt rytmisk musik: i den musikalske opdragelse, i måden at spille koncerter på, i perfektionsniveau, i klangidealer og så videre«.

Hvilken konstellation drømmer du om at opleve?
»Drømmen må være en koncert med Tom Waits og et dansk symfoniorkester. Han er en musiker med et format, der løfter sig ud over alle snævre genrediskussioner«.