Annonce
Annonce

Forsiden

Café+Restaurant 12. okt. 2012 KL. 15.15

Bearnaisekonge åbner nyt trattoria - uden bøf bearnaise

Kokken Rasmus Oubæk dropper dogmerne på ny restaurant i København K.

Café+Restaurant Restaurant Pluto

Adresse Borgergade 16, 1300 København K
Bordbestilling www.restaurantpluto.dk
Åbningstider Mandag til onsdag 12-24
Torsdag - fredag 12-02
Lørdag 15-02 Søndag lukket

»Maden skal komme væltende ind. Og så skal der være masser af larm«.

Rasmus Oubæk lover tilbagelænet trattoria-stemning på sin nye restaurantsatsning, Pluto, i Borgergade.

Restauranten, der åbner 20. oktober, bliver den tredje restaurantåbning på halvandet år fra kokken og kompagnonen Jesper Marcussen.

LÆS OGSÅOubæk serverer måske verdens bedste hummer

Gourmanderne driver i forvejen Retour bag Det Kongelige Teater og Retour Steak i Ny Østergade.

Begge kendte for at servere sovsemagikerens berømte steak frites med bearnaise.

»Men der kommer ingen bearnaise på Pluto. Vi er dækket ind med bøf bearnaise nu på de to andre restauranter, og jeg har lyst til at gøre op med dogmerne«, fortæller Rasmus Oubæk.

Som en italiensk søndagsfrokost
Køkkenchefen på Pluto bliver Bjørn Rosendal Jacobsen, der har en fortid på Restaurant Tetsuya i Sydney og wd50 i New York.

Bjørn Rosendal Jacobsen indtræder samtidig i ejergruppen af restauranten, hvor madører kan kaste sig over snacks, charcuterier, og små og større serveringer.

LÆS OGSÅ Bearnaisekonge overtager lukket toprestaurant

Serveringen på Pluto, der har pladser både inde og ude, bliver ifølge bagmændene 'family style', der betyder, at alle ved bordet kan dele - eller man kan bestille egoist-retter.

»Det skal være som en god italiensk søndagsfrokost, hvor man ikke er ræd for at række ind over hinanden og spise flere af samme tallerken,« siger Rasmus Oubæk og understreger, at det ikke er at forveksle med en tapasrestaurant.

»Vi vil både servere spansk, italiensk, asiatisk og alt muligt andet. Så længe det er godt«, lover Rasmus Oubæk.