I København er en række barer og restauranter på Nørrebro i sensommeren stået frem og har fortalt om, hvordan de med hærværk og trusler er blevet forsøgt presset til at betale beskyttelsespenge.

I en ny undersøgelse foretaget af restaurationserhvervets brancheforening Horesta fremgår det, at de blot er særtilfælde i en branche, der generelt ikke er påvirket af den type kriminalitet.

Eller også ønsker dem, der er plaget af problemerne, ikke at medvirke i undersøgelsen.

Kun 26,7 procent, svarende til 288 respondenter, af de mere end 1.000 adspurgte har ønsket at deltage i undersøgelsen. Og det er kun 3,8 procent af dem, der har svaret på spørgeskemaet, der har været udsat for afpresning.

»Det stemmer godt overens med den fornemmelse, vi har ud fra, hvad vi ellers hører fra medlemmerne«, siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i Horesta.

Hun fortæller, at det normalt er omkring 20 procent, der svarer, når Horesta laver undersøgelser, og derfor er hun tilfreds med svarprocenten.

»Men man kan ikke bare tage de 3,8 procent og lægge det ned over branchen og sige, at det gælder. Det vil nok være sådan, at der er en overvægt af dem, der har haft afpresning inde på livet, som har sat sig til tasterne«, siger hun og mener dermed, at de 3,8 procent måske er højt sat.

Også lav svarprocent i september
Tallet stemmer dog godt overens med en undersøgelse fra september, hvor branceorganisationen Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, en forening for alle restauranter, cafeer, barer, diskoteker, overnatningssteder m.m. i Danmark, spurgte samtlige medlemmer landet over, om de døjer med pengeafpresning.

Her medvirkede 40 procent af medlemmerne og af dem meldte 3 procent, at de var blevet presset til at betale beskyttelsespenge.

Ved den lejlighed sagde Kirsten Hauge, direktør for DRC, til poltiken.dk, at »de 50-60 procent, der ikke har svaret, hvorfor har de ikke svaret? Der nager tvivlen. Der kan være nogen, der ikke ønsker at oplyse os om problemet«.

LÆS ARTIKELUndersøgelse slår fast: Afpressere går efter små restaurationer i store byer

Gråzoner
I Horestas rapport lyder det, at man ved gennemsyn af undersøgelsens åbne svar ser indikationer på, at respondenter er blevet udsat for noget, der minder om trusler, eller at de har indgået aftaler eller taget foranstaltninger, som skal forhindre afpresning - selv om de ikke har markeret sig som dem, der er blevet afpresset.

For eksempel lyder det fra en af de adspugte:

»Jeg har truffet nogle valg, som har gjort, at jeg har sikret mig mod evt. afpressere. Kort og godt så har enkelte dørmænd ansat af mig, lavet nogle aftaler med forskellige grupperinger, som har gjort, at der er lukket ned for evt. afpresninger«.

LÆS ARTIKELUndersøgelse afslører ny metode til afpresning

Horestra peger derfor på, at der er en gråzone for, hvad der opfattes som trusler og afpresning, og at det er en udfordring, som der forsat skal arbejdes på at komme til livs.

»For eksempel har vi medlemmer, der ikke oplever problemer med afpresning, fordi de har ansat sikkerhedsvagter. Og en del af deres opgave er at sikre dem mod afpressere«, siger Katia K. Østergaard fra Horesta.

Hun understreger, at selv om trusler ikke er udbredt, så tager Horesta det meget seriøst og vil fortsat være i tæt dialog med de relevante myndigheder.

»Jeg håber, at det kan virke præventivt med bevågenheden, sådan at dem, der ude for afpresning, tør at stå frem eller i det mindste ringe til os og bede om hjælp«, siger den administrerende direktør og påpeger, at politiet rykker ud med det samme, de får en melding om afpresning.

LÆS ARTIKELTalsmand for tidligere bandemedlemmer: Afpresning er meget mere udbredt

Brancheforeningen råder sine medlemmer til at straks at slå alarm til politiet ved afpresningsforsøg, notere sig afpressernes udseende, så man kan give et klart signalement og desuden kontakte brancheforeningen, hvis man har brug for vejledning.

Justitsminister Morten Bødskov ser alvorligt på sagerne om afpresning og sagde tirsdag til TV 2, at »der er tilfælde, som gør, at vi bliver nødt til at skarprette indsatsen mod det«.

LÆS ARTIKELFlere partier: Omfang af afpresning skal afdækkes