Era Ora har dem, de knipser løs på Kong Hans, Ensemble har op til fem-otte om ugen, og hos Noma og Paustian kommer de rejsende langvejs fra.

De professionelle madanmeldere har fået konkurrence af bloggere, eller foodies, som de ynder at kalde sig. De rejser gerne over oceaner efter madoplevelser, dokumenterer måltiderne ned i mindste detalje og lægger så anmeldelserne på nettet, så hele verden kan kigge med.

Mere detaljerede
I Danmark er den engelsksprogede blog verygoodfood.dk førende, men også adresser som madbloggen.wordpress.com, madkultur.dk og spisordentligt.blogspot.com er godt med.

Her kan man læse om bloggernes seneste restaurantbesøg på blandt andet Luns, Geranium og Søllerød Kro og ikke mindst se close-up billeder af de enkelte retter. Det er næsten som at være der selv og ofte langt mere detaljeret end de fleste professionelle madanmeldere har plads til at være i den trykte presse.

»De gode bloggere laver en analyse. De skriver 20 siders anmeldelse med 30 billeder, og det er meget mere informativt, end en avisanmeldelse vil være. Jeg kan sagtens forstå, at læserne bruger bloggerne. Nogle af de gode blogs bruger jeg selv, når jeg skal ud at rejse, må jeg indrømme«, siger René Redzepi, køkkenchef og indehaver af Noma, som for nylig blev kåret til verdens 10. bedste restaurant.

Læserne kan godt skelne
Hverken på Noma eller andre af byens restauranter har man regelsæt vedrørende bloggere. De får lov at fotografere, lige så meget de vil, og hvis de ønsker at besøge kokken i køkkenet, går det også an. Modsat visse franske Michelin-restauranter, som har forbudt fotografering. René Redzepi var heller ikke begejstret for bloggerne til at begynde med.

»Først bliver man provokeret af, at der er så meget fokus på det, vi laver. Vi bliver konstant bedømt – hver dag, hver aften – og det er et hårdt pres. Så først tænkte jeg ’åh nej, endnu flere anmeldere med en endnu større platform’. Men så stødte jeg på gode bloggere. Også nogle, som har givet mig kritik. Det er fint nok, så længe der er viden bag det, de skriver«.

Uafhængig skribent
Trine Lai skriver bloggen Verygoodfood, som har omkring 10.000 besøgende om måneden. Hun skjuler ikke sin forelskelse i Noma, som hun har besøgt mere end syv gange og skrevet langt om. Hun har blogget i godt et år og betegner det som sit fuldtidsarbejde nummer to ud over jobbet i et softwarefirma. Trine Lai ser blogs som et naturligt nyt medie for anmeldelser.

»Dagbladene repræsenterer vel avisens holdning, syn eller værdier sat i forhold til den restaurant, der anmeldes. Disse normer, hvis vi kalder dem det, er jeg fri for, og jeg har friheden til at skrive lige, hvad jeg har lyst til, fordi jeg er uafhængig. Dette er jeg naturligvis meget bevidst om og værner om. Blogs er blot et nyt medie for anmeldelse, mener jeg«.

Forbrugerne vælger selv
Hun ser ikke noget problem i, at hobbyanmeldere konkurrerer med professionelle anmeldere.

»Det er helt klart min opfattelse, at forbrugerne og læserne selv kan vurdere ægtheden og værdien af en hobbyanmelder. Hvis han eller hun ikke har integritet eller faglighed, vil man blot undlade at beskæftige sig med bloggen«.

Den holdning bakker kokken Bo Bech, køkkenchef på Paustian, op.

»Man bliver jo ikke stor som blogger, hvis man kontinuerligt lukker crap ud. Hvis en blogger har magt, er det, fordi de holder en kvalitet«.

Magt som de professionelle
Morten Schou, køkkenchef på restaurant Ensemble, er knap så begejstret for udviklingen. Blandt andet har han oplevet en hobbyanmelder give en skarp kritik af et måltid på Ensemble, som helt åbenlyst var baseret på en oplevelse på en anden restaurant.

»Det er lidt en skævvridning, at alle kan anmelde. Der er stor forskel på en kompetent anmelder og så en, der bare gør det, fordi vedkommende synes, det er dejligt at drikke god bourgogne og spise stegt foie gras. Hvis jeg skulle vælge mellem en professionel og en hobbyanmelder, så vil jeg hellere tro på den professionelle«, siger Morten Schou.

Men han ser for sig, at bloggerne på sigt får samme magt, som de danske dagbladsanmeldere har, så de nærmest kan lukke en restaurant eller give den succes med et slag.

»Det er jeg ikke tryg ved«, siger Morten Schou.

Kommet for at blive
Men når man spørger byens køkkenchefer, er tendensen ikke til at stoppe. Restaurant-bloggerne er kommet for at blive.

»De vil få lige så meget respekt som de bedste anmeldere. Det er jeg ikke i tvivl om«, lyder profetien fra René Redzepi.

Han har for nylig indkøbt ti eksemplarer af bloggernes trykte guide ’Opinionated about food’ til de 100 bedste restauranter i Europa og Nordamerika. Dem kan gæsterne på Noma bladre igennem, inden de tager deres kameraer frem og går i gang med at spise.