I passagen ved Det Ny Teater ligger Little Vietnam.

Intet mindre end tre af byens bedste vietnamesiske restauranter tilbyder teatergæster og andet godtfolk at nyde gavn af et af Asiens skønneste køkkener, der ubetinget er det friskeste af dem.

Nyest i denne forsamling er Bonjour Vietnam, der drives af et dansk-vietnamesisk ægtepar, og i det store rum med glasrude mod hele køkkenregionen kan man følge med i, hvorledes den vietnamesiske del af ejerskabet, på systematisk og legende let måde fremtryller velsmagende gedigen vietnamesisk mad under kyndig ledelse af svigermoder, der har en fortid som kok på et af Hanois bedste hoteller.

Passende hektisk stemning
Ankomsten var som at ankomme til en vietnamesisk hovedbanegård. Et større og pyntet halloweenselskab fyldte en væsentlig del af restauranten, der i øvrigt var stuvende fuld.

Vi fik fluks skænket et glas vin, så ventetiden ikke skulle virke unødig, da vi nu havde bestilt bord.

Ret beset var den folkelige stemning meget passende til et vietnamesisk gæstebud, så vi lod lyden blive en del af oplevelsen og blev i øvrigt hurtigt bænket og kunne kaste os over menukortet.

Kyndig vejledning i spisekortet
Min medspiser, der har været tre gange i Vietnam, kunne slet ikke stoppe med at bestille, og da man ofte deler sin fade i Vietnam, blev vi med de priser enige om at finde alle vore bedste rejseerindringer frem og bestille dem.

Vores tjener var indehaveren selv, den danske del, der som han selv sagde klogelig holdt sig ude af køkkenet.

Han havde hurtigt spottet os som nogen, der går meget op i mad. Vi blev vejledt ud fra det, han mente, vi ville blive gladest for. Og langt hen ad vejen havde han ret.

Hans valg af vin kan diskuteres, men i valg af retter var det ypperligt, hvad vi fik serveret.

Dejlig pølsesuppe
Med viden om, at de kvindelige køkkenchefer Quynh og Loan kommer fra Hanoi, gik vi efter den klassiske pho (suppe), men vi blev i stedet anbefalet den særlige bun bo hue, der stammer fra kongebyen Hue midt i landet.

Det er en kraftig oksesuppe med flade risnudler og skiver af en særlig cervelat-lignende pølse, der vist er en fortælling om fransk overklasses påvirkning af suppekulturen.

Den serveres som så ofte i Vietnam med frisk mynte og frisk koriander og forskellige chilisovser, og den smagte rigtig dejligt og fyldigt godt krydret med chili.

Friskhed i rullen
Desuden fik vi en cá ngir cuôn diêp, der er en meget vellykket fortolkning af de klassiske sommerruller.

Rå tunfilet rullet i sesamfrø og frisk mynte, holdt sammen af sennepsblade og formgivet med et håndværk, jeg ikke ville påtage mig at efterligne med små enorki-svampe på toppen.

Utrolig friske, smagfulde og serveret med en helt normal chili- og ingefærsovs, der bare lige smagte en tand bedre end gennemsnittet.

Flyvende ruller
Blandt de varme ruller valgte vi en chÀ giò, der er hakket kyllingekød, skovøresvampe, løg og friske bønnespirer i en risdej, der var stegt sprød, som jeg sjældent har fået det.

Luftigt og let, smagfuld og krydret, ikke alt for fedtet af stegeolien og serveret med endnu en hjemmelavet dyppelse, den klassiske dyppelse, der er sødet riseddike med krydderier. Rullerne ligefrem fløj ind i munden.

Vi var blevet anbefalet en gewurztraminer fra Turkcheim i Alsace – en god hverdagsvin – og jeg gjorde, som jeg blev anbefalet, men ville nok have foretrukket en Riesling eller en af de gode Hanoi-øl, der også var. Nå, det var mit eget valg.

Traditionelt.  I Hanoi serverer man gerne retterne på sydende støbejernspander, bl.a. Bò né med kalvefilet marineret i hvidløg og ingefær. Foto: Peter Hove OlesenUdsøgt oksekødssalat
Vietnamesisk køkken er så unikt, fordi det bruger rå grøntsager i en grad som ingen andre.

Deres grønne mango- og papayasalater er værd at rejse langt efter og en god lakmusprøve for et spisesteds kvaliteter.

Vi valgte på anbefaling oksesalaten med grøn mango, lotus og grøntsager i en sursødlig dressing, der understregede, at det er værd at komme her.

Pandekagerulning kræver øvelse
Også hovedretterne var fremragende. Vi snuppede bò né og chÀ cá ha noi. Sydende støbejernspander med henholdsvis kalvefilet og marineret havbars.

Som tilbehør fik vi tynde rispandekager, der skal opblødes og herpå lægges en blanding af kogte risnudler, jordnødder, krydderurter en masse, ingefær og safran.

Til sidst lægger man stykker af stegt havbars på sammen med lidt friske krydderurter og ruller til en næsten transparent fin rulle.

Det kræver øvelse, og Quynh kommer rundt med små hygiejniske handsker og viser, hvordan man gør.

Vi forlod restauranten trimlende mætte med en regning for 6 retter på 736 kr. Når pris, kvalitet, måltid og rammer holdes sammen, bliver det 4 gode huer, der klart bæres højest af den gedigne gastronomiske kvalitet i alle de klassiske retter.