Langs kysten nord for Nyborg ligger badehoteller, rigmandsvillaer og gamle sommerhuse med udsigt til Storebæltsbroen.

Her slog Jean Louis Lieffroy og sønnen Patrick sig ned, efter at de i en menneskealder havde bestredet køkkenet på Falsled Kro.

Den solide forankring i det franske, hvorfra Lieffroy stammer, svigtes ikke, men da far og søn nu har byttet roller, så det er Patrick Lieffroy, der styrer skuden, og faderen, der hjælper, er stilen naturligt blevet en anden, uden at man glemmer hverken håndværk eller velsmag, som altid har været Jean Louis Lieffroys mærkesag.

Priserne er 30-40 procent lavere end i København
I det smukt renoverede Hesselhus er indrettet en lys og sjælefredsfremmende restaurant med formidabel udsigt over bæltet og køkkenet, hvor de ihærdige kokke, med hue og det hele som i Frankrig, tilbereder aftenens menu.

Den kan gradueres fra 390 kr. for tre retter med tilvalgsretter til 95 kr. per styk.

En seks retters menu med en ekstra dagens ret oveni løb således op i 650 kr., hvilket, når niveauet tages i betragtning, er 30-40 procent lavere, end hvad man skal give i København.

Hummer-hapsere indledte menuen
Kortet er enkelt og klassisk – der tænkes i sæson og terroir (sporbar jordbundstilhørsforhold), så den fynske køkkenhave og havnens fisk dominerer indholdet.

Patrick Lieffroy havde denne morgen været hos sin fisker og hente søtunge, og så havde fiskeren minsandten fået en hel masse sorte hummere i nettet.

Det mærkede vi i de helt vidunderlige små hapsere med hummerrillette, som indledte menuen sammen med lidt syltet makrel med rygeost.

Ren nydelse
Fyn er aspargesland, og da der stadig var gode asparges at få, var den første ret med store hvide kogte asparges en skøn klassiker med hollandaiseskum, store friske rejer og flager af grønne asparges.

Vinen, en fin 2010 Rias Baixas på druen Albarino fra Bodegas Fillaboa, var med sine noter af både kernefrugt og ananas netop så sprød, og spændstig, som aspargesen kræver.

Søtungen var smørstegt med små nye kartofler, en gudegod sky på fonden, lidt sjovt spræl med flager af blå kartoffel og salte kapers til at give kant.

Ren nydelse, suppleret af en Saint Aubin fra den dygtige producent Pierre Yves Colin Morey i Chassagne Montrachet fra 2010.

Hummeren druknede i kraftige smage
Så var det, at den flotte hummer blev skubbet ind, og den kom rundhåndet som en hel halv, kogt og pillet ud af sin skal.

Ved et trylleslag sad jeg som på Falsled 13 år tidligere og spiste hummer serveret med mango.

De må jo mene det, for denne smag blev gentaget, nu også med soja og frisksyltede nye rødbeder med dild.

Jeg forstod ikke denne ret, for hummeren dør i de mange kraftige smage, og efter min bedste overbevisning ville den have smilet lykkeligere i gevandter tættere på den indledende rillette.

Fransk med et strejf af Asien
Efter et lille stykke stegt foie gras, der meget vellykket kom med skovmærke og rå kinaradise med lidt syre og lidt puffede vilde ris og syltet fennikel, var vi nået til hovedretten, kalveculotte med friteret brissel, kantareller, ærter, forskellige syltede og friske gulerødder og citrongræs.

Alle retter har et strejf af Asien – det behøvede de nu ikke.

Den franske arv ligger også tungt i brugen af de mange frisksyltede grøntsager, der næsten bliver brugt lidt for hyppigt til at have den rette effekt, men da retterne i øvrigt er så rene og så fuldstændig korrekt udført, at man næsten får tårer i øjnene i respekt for håndværket, glemte jeg de sure indslag.

I glasset en skøn bourgogne, 2009 Marsannay, Clos de Porte fra Domaine JM Guillon.

sødt.  Efter en vellykket middag med en formidabel udsigt til både Storebælt og køkken er det en nydelse at få serveret Lieffroys kaffetilbehør med både lollipops og skumfiduser. Foto: Jacob EhrbahnSkumfidus til den søde tand
Jeg gik lige til desserten, en smuk anretning med friske fynske jordbær, frisk hyldeblomstparfait, ymersorbet og sprøde hasselnøddesmåkager, der blev suppleret med lidt karamelliseret mælk, sødskærm og mynte. Rent guf.

Den søde tand er skarp her, for da vi nåede kaffen, fik jeg måske en af de bedste ’sødt til kaffen’, jeg har fået i Danmark: en lille plade med hindbærskumfidus, hvid nøddechokoladetrøffelkugle, sorbetis som lollipop med tykt chokoladeovertræk og trumfen i en lille glasskål, der bød på den mest perfekte hjemmelavede vaniljeis med stykker af syltede grønne jordbær i.

5 fine huer
En regning for to store menuer, en vinmenu og indledende champagne, der lød på 1.850 kr., gør Lieffroy til mere end en rejse værd.

Det er kun fem kvarter fra Københavns Hovedbanegård og så en rask gåtur eller en taxa til 50 kr.

Alternativet er en overnatning på det nærliggende Hesselet Hotel, der med lidt bedaget 1970’er-stil er et fair bud på at fuldende en god oplevelse og en tur til vandet, hvor udsigten til Storebæltsbroen får livet sat i stilfærdigt perspektiv.

Det er 5 fine huer værdigt med tak til alle de travle i køkkenet.