De seks små forretter foran mig er et gastronomisk landkort over Thailand.

Det aflange land, der ligner en elefants hoved, har så lang en kyst og kan så meget med fisk og skaldyr, er blevet påvirket af sine naboer, og resultatet er blevet et smagsmæssigt vidtfavnende køkken: I det nordvestlige hjørne af tallerkenen ligger en sprød, kinesisk inspireret wonton med rejefyld ved siden af en miniforårsrulle og en lille, krydret fiskekage paneret i brødkrummer.

Til højre for dette ligger en saftig, grillet kammusling med chili og lime, der leder tankerne hen på den lange kyststrækning, hvor stærke krydderier og indisk inspirerede curries (som kommer på bordet senere) og sarte fisk går op i en højere enhed.

Ved siden af kammuslingen ligger et saftigt kyllingespyd i sataysauce, og så vender man pludselig blikket mod Indonesien, hvor jordnøddesauce er en central del af køkkenet.

Sidste ret på tallerkenen er en lille salat med tyndt skåret oksekød, som har en herligt parfumeret smag af koriander, der klæder oksekødet umanerlig godt.

Og nå ja, så ligger der jo ske og gaffel ved kuverten, som må være kommet sejlende fra Vesten engang. Det thailandske køkken er ikke noget dogmekøkken.

Og det her var altså kun forretten.

Variation.  Khun Juks forret Thaipass frister med blandt andre grillet kammusling, kyllingespyd i sataysauce og en salat af fint strimlet oksekød med smag af koriander. Foto: Simon FalsMildt og godt
Kendere af det thailandske køkken vil have mange tilføjelser til ovenstående landkort, som selvfølgelig kun viser et udsnit af det vidtfavnende køkken.

Her skal jeg nøjes med at rapportere, at Khun Juk serverer centralthailandsk køkken, der hører til i den milde ende af skalaen — og at de til en vis grad har tilpasset det til danske ganer og råvarer.

Vi er nået til supperne, og jeg får en såkaldt tom yam khung, en stærk suppe lavet på blandt andet citrongræs, limeblade, svampe og rejer, som er høfligt afstemt min vestlige gane, for selv om suppen skal være hot, får man hverken hedeture eller røg ud af ørerne af at spise den.

Og det er godt, for så kan man få lov at smage dens gode fylde og dybde.

Min gæst får andesuppe, der er dunkel og velduftende og har så kraftig en smag af umami, at det næsten kommer til at virke røget.

En ligetil ret, der hverken er stærk eller sur eller sød, men satser alt på én dominerende smag, og det med held. Den suppe smager denondelynemig godt.

Smagen aftager
Forretter og supper er så velsmagende, gennemtænkte og underholdende at spise, at hovedretterne har svært ved at leve op til det. Smagsløgene er mættede, og så begynder man også at føle sig mæt.

Jeg får andebryst, der er glaseret med honning og thailandsk Makong-whisky, opkaldt den flod, der bugter sig gennem Asien fra Tibet til Vietnam.

Tilbehøret er tidsmæssigt gået i stå og stammer fra 1980’erne med blancherede babymajs og mangetout-ærter og ristede jordskokker og en pyramide af ris.

Alle elementer kan smages
Det smager fint, kødet er nænsomt tilberedt, men smager ikke af så meget — niveauet er jo lagt af hot rejesuppe og intens umami, og tungen er ikke længere indstillet på det sarte.

Men det hører med til historien, at den hjemmelavede røde curry, de serverer, er fremragende.

En god rød curry rummer mindst 15 forskellige krydderier, der er stødt sammen til en grødet pasta, og her kan man fornemme alle de forskellige elementer, ikke kun chilien.

Danske indflydelser
Min gæst får grillet guldbars i Isan-sauce med chili og lime og revet selleri og pastinak og chips af søde kartofler til.

En fyldig, luksuøst smagende fisk med en krydret (men ikke hot) og cremet sauce med kokosmælk, der lettes af limefrugtens syre.

Vi undrer os til gengæld over, hvad revet pastinak og ristede søde kartofler laver på tallerkenerne.

Dem bruger I da vist ikke i Thailand, spørger min vidtberejste gæst tjeneren. Tjeneren ryster på hovedet. Nej, dem har vi i Danmark.

En romantisk hule
Der er et ret omfangsrigt vinkort, og det hele serveres også i glas. Et meget tiltalende træk, når man kun er to.

Til menuen kan man få en vinmenu, som jeg har kastet mig ud i, spændt på hvor godt vin og hot kan sammen. Men det går fint, fordi Khun Juk er så globaliseret og imødekommende en restaurant.

Khun Juk ligger gemt lidt af vejen i det evigt kriseramte Baron Boltens Gård, men stedets rolige, smagfulde stemning matcher det velafbalancerede køkken.

Belysningen er dæmpet, der er urskovsagtige billeder på væggene, lys i farvede glas og for enden af lokalet en asiatisk sandstensfigur, som våger over den rolige stemning.

En romantisk hule, der bøjer øst og vest mod hinanden, så man en regnvejrsaften i København kan sidde og drikke et glas fransk vin til sin fantastiske tom yam khung og føle sig østen for solen og vesten for månen.