Okay, det var så budskabet til årets store Reumert-fest i søndags: Dansk teater er en gammel luder, og Reumert – altså Reumert-komiteen, der her uddelte priser for 13. gang – er en 13-årig dreng med ufrivillig rejsning.

Sådan lød det vist nogenlunde.

LÆS DEBAT»Det meste af dansk teater er røvsygt«

Det var skuespilleren Ditte Hansen, der veloplagt (til tider også noget uforskammet) stod for budskabet og spillede rollen som vært ved årets prisfest. Og nej, jeg sad ikke selv med i salen i smoking, men fulgte forestillingen hjemme fra sofaen. Det giver en bekvem frihed til at zappe væk, når det hele bliver for kedeligt.

Hvad forestillingen som sådan nu ikke var.

Jeg fulgte den med fornøjelse, skønt også med stadig større forvirring: gammel skøge eller liderlig teenager? Der er fandens – og især begejstringen – til forskel.

På den anden side var aftenens tone netop dobbelttydig:

Teatret fejrede sig selv med priser og med al den gas på sig selv, der hører med, men også med en selvopfattelse, der stod mere og mere klar: De sætninger, der blev fyret af fra scenen (»Hvad er der at fejre?« og »Det er lidt synd for dansk teater«), var ikke just båret på et overskud af selvironi, snarere på et underskud af selvynk. Af en luder at være solgte teatret sig dårligt i søndags.

Mangelliste
Hvad der fører frem til at diskutere det egentlige, nemlig varerne i butikken.

Når man for sig ser billedet af teaterforestillinger fra den snart forgangne sæson, får man ikke nødvendigvis (ufrivillig) rejsning – og nu ingen dårlige vittigheder om anmeldere, der slet ikke kan få den op at stå, uanset hvad de ser!

Til sagen: På hvilken prisværdig baggrund fejrede teatret sig selv forleden?

Jo, vi taler om en sæson, der mildt sagt hører til de jævne, for ikke at sige direkte kritiske. Der mangler en gejst hos mange af landets teatre, ud over hvad der i det hele taget mangler. Det Kgl. Teater mangler som bekendt penge. De små alternative produktioner mangler en åben scene, og teatret som sådan mangler stadig at få en ny teaterlov.

LÆS OGSÅSparsommelige politikere går efter Københavns Teater

Mangler vi andet?

Ned med prisen
Det skulle da lige være et publikum.

For nylig, det var i forbindelse med Betty Nansen Teatrets præsentation af næste sæsons repertoire, udtalte direktør Henrik Hartmann, at »Vi vil være det billigste teater«.

Betty Nansen har haft »en horribel sæson«, hvor man har spillet for halvtomme huse. Det har betydet besparelser og fyringer, og det har især betydet, at man nu sætter billetpriserne – ikke op, men ned. Fra næste sæson skal man ikke betale 395 kroner for en af de dyreste billetter, men 295 kroner.

LÆS MEREKøbenhavnsk teater starter billetpriskrig

Dansk teater er, sammenlignet med andre kulturtilbud, blevet for dyrt. Vil man have flere i teatret, skal prisen sættes ned. Det lyder jo umiddelbart meget logisk og godt tænkt.

Man kunne også sænke billetprisen til 95 kroner? Eller 9 kroner? Man kunne også gå grassat og sige, at alt teater fra nu af skal være gratis. Se Ghita Nørby for 0 kroner! Kort sagt, tanken er lige så logisk som utiltrækkende.

Tilbud på scenekunst
Det er en besynderlig idé herhjemme, at intet må koste penge, slet ikke kunst.

Naturligvis kan og skal det ikke være gratis at gå på for eksempel museer. Billigdage for unge og rabatordninger i teatret er helt fint, det skulle lige mangle. Men hvis Betty Nansen tror, de får flere mennesker i teatret, bare fordi de sænker prisen, må de tro om.

LÆS OGSÅDebuterende instruktør scorer Reumert-hattrick

Det er vel ikke kun finanskrisens skyld, at folk bliver hjemme? Folk betaler gladelig det hvide ud af øjnene for at se en musical. Det vrimler med dem i næste sæson. Hvad med et modtræk: at man satte kunsten op! Med ambitionen om at være landets bedste teater.

Betty Nansen skal i næste sæson blandt andet spille ’Bliktrommen’ med Nikolaj Lie Kaas. Wau. At sælge den opsætning, som var den et knaldtilbud, vil kun signalere, at man ikke selv sætter pris på det, man laver. Betty Nansen skal jo ikke lege Lars Larsen. Betty Nansen skal genfinde troen på Betty Nansen.

Send luderen på scorekursus
Dansk teater skal generelt til at genfinde selvtilliden.

Må jeg foreslå, at vi sender både luderen og teenagedrengen på et scorekursus:

Her kunne hun så lære noget om, hvordan man holder sine varer friske, mens han lærte noget om kunsten at afsende de rigtige signaler, hvis man vil imponere og i bedste fald nedlægge sin omverden.