Hvem er det?

»Det er Jeppe«.

Jeg har en tilståelse. Jeg aner ikke, hvem du er.

»Jeg hedder Jeppe Thybo, og jeg lever af at danse og har altid gjort det«.

Og du skulle være indehaver af landets største talent?

»Ja, det må man jo regne med, når det nu var Danmarks valg«.

Hvad er det egentlig, du kan?

»Jeg kan danse robotdans. Det er electric boogie, som vi kalder for robotdans, fordi det navn appellerer til folks syn på det, når de ser nogen med maskinelle bevægelser«.

Gud, så har jeg da set dig, Bliktud. Det er dig, der står oven på en trækasse på Strøget og vifter med armene, når jydernes børn lægger penge i bøtten.

»Det er i virkeligheden en af mine fans, der står derinde. De har set mig i fjernsynet og tænkt, nu tager jeg noget sølvmaling i hovedet og går ud og laver noget robot«.

Men du danser jo, som om du har en diskusprolaps. Hvor gammel er du?

»Jeg er 19 år gammel«.

Det er en ung alder at blive stjerne i. Er du klar til al den opmærksomhed fra pensionister og børn, når I bliver booket til plejehjem og børnehaver?

»Nu må vi se på det. Jeg er jo mest ude på robotdans, og så længe jeg kan få lov til det ...«.

Så er du ligeglad, om du danser foran grå stær eller øjenbetændelse?

»Alle er selvfølgelig velkomne. Men jeg gider ikke komme ud til folk, der er så stive, at de ikke kan se, hvem der er på scenen. Det er det kunstneriske i det, vi kan lide«.

Slap nu lige lidt af Patrick Swayze. Electric boogie var cool i 1980’ernes New York, men I er jo bare en sporty udgave af Linie 3.

»Jeg tror mere, at vi er en moderne udgave af Linie 3. I 1980?erne lignede electric boogie mere en klovnedans, fordi folk var en kliché med hvide handsker og sort tøj. Det, vi laver, er mere fremtidsdans, fordi vi udnytter musikken og de remedier, vi har, til at gøre showet helt rigtigt«.

Du mener de remedier, DR giver jer, så I kan danse rundt som dresserede aber i fredagsunderholdningen. Har I overhovedet street cred nok til at claime den baggårdsboogie?

»Street cred er der nok af, for vi blev jo begge to skandinaviske mestre i electric boogie sidste år. Det ved man bare kun i undergrunden, men det er også det vigtigste for os. Det er der, vi er vokset op og har lært alt det her«.

Men nu sætter I så gaderespekten på spil ved at medvirke i ’Nøddeknækkeren’ i Tivoli. Du ved godt, at tekstforfatteren Clemens er blevet vor tids Morten Korch, og at Steen Koerner er til grin i electric boogie-miljøet?

»Nu er vi selv fra det miljø og ved, at de to er nogle af de mest anerkendte kunstnere, fordi de netop ikke har kørt den så pop som andre. De har taget den fra bunden, fra gaden, og bygget det op derfra«.

Nu du siger »pop«. I ’Nøddeknækkeren’ skal I danse til rytmerne af Safri Duo. Soundtracket til kronjyske lokalopgør i håndbold. Frem med klaphatten, Danmark. For nu bliver det street. Seriøst, du kan stadig nå at trække dig.

»Om vi skal lave robotbevægelser til Safri Duo, eller hvem end det skulle være, så kan jeg love dig for, at der bliver rocket. Det er en af de fedeste forestillinger, jeg har været med i, og den er jo også blevet en familietradition. Så hvis klaphattene kunne komme frem, ville det da passe vældig godt«.

Normalt afslutter kunstnere deres karriere med at tage til takke med rollen som familieunderholder. Men du springer ud i det med det samme. Det er nærmest progressivt.

»Man tager ikke til takke med den rolle. Alle dem, der er med på den her produktion, laver stadig undergrundsting ved siden af. Det er bare jer medier, der skelner sådan. For I ser kun den poppede del af undergrunden. Men o.k., det må I jo selv om«.

Godt ord igen, grønskolling. Kan du måske huske, da alle dansede De Nattergales støvledanspå diskotek Chaplin og Craisy Daisy?

»Nu er jeg jo stadig kun 19 år, så nej, jeg kan ikke huske noget med diskoteker fra dengang«.

Så lad mig fortælle dig, at det var rædselsfuldt. Og nu vil vi ikke til at skulle kæmpe os gennem horder af robotdansende idioter med blinkende julebrygshuer for at få en øl i baren.

»Det ville da være det mest blærede«

Kan I ikke lige holde lidt igen? Så folkesporten ikke spreder sig til hovedstaden. Det dur jo ikke, at københavnerbørn melder sig ind på Legolands Show Academy i stedet for at gå på Stengade30.

»Stengade30 er da et perfekt sted at træne dans«.

Du kender Stengade30? Er du ikke jyde?

»Nej, det! Ha ha. På ingen måde«.

Hvorfor opfører du dig så som en? Skulle du ikke være Danmarks største talent?

»Det er fordi, der var flest jyske seere til talentshowet. Så jeg virkede lidt jydeagtig for at få de sidste stemmer med. Vi vil jo starte en landsdækkende epidemi«.

Så skrider jeg nu.

»Farvel«.

Læs også: Vital udgave af 'Nøddeknækkeren' rammer Tivoli