»Er I der, Fredericia?«.

Jo tak, Lampens Ånd er saftsuseme landet i den nye musicalstad. Som en anden rockstjerne løber han med hele showet, så publikums latter kommer op at svæve sammen med flyvske tæpper og orientalske stjerner.

LÆS OGSÅDisney lægger en appelsin i Fredericias turban

Stortalentet Pelle Emil Hebsgaard bryder igennem lydmuren som sprælsk showmaster med løse håndled, en topglad turbodreng, så syret blå, som var han flasket op på den vildeste energidrik. Tjek lige fartstriberne efter lampeånden, når Aladdin gang på gang skal reddes ud af en knibe. »Spænd hjelmen, verden, her kommer Genie!«.

Cadeau til Fredericia
Nu har 'Aladdin' jo i forvejen ekstra turbo på, i og med det er Disney-koncernen, der har udviklet musicalen med afsæt i blockbuster-tegnefilmen fra 1992.

At det så er Fredericia Teater, der har fået æren af europapremieren, er en cadeau til det ambitiøse engagement, der hersker på stedet, når det gælder om at skabe nye musicals og udvikle genren.

Opsætningen her har da også givet den eventyrlige historie et eget tvist. Det lyserøde Disneysukker er blandet op med en god dosis selvironisk charme. Ikke bare i kraft af Genie, der allerede i filmen er den, der hæver sig over det hele med sine skøjtende skæve metakommentarer, men også i kraft af Aladdins tre kammerater som pauseklovner.

De gør til start deres ærke-orientalske indtog på udstoppede kameldyr - for så lige at afmontere det hele: »Skal vi ikke droppe de her kamelkostumer?«.

Så er stilen lagt. Når de tre terrængående gutter (Kim Ace Nielsen, Teit Samsø Clausen og Max-Emil Nissen) ikke lige er optaget af at redde Aladdin fra den onde troldmand Jafar med sabler og dynamit, sørger de til gengæld for at slå kloen i publikum.

Det giver forestillingen en spændstig vitalitet, at den højdramatiske historie spurter af sted på scenen, samtidig med at den punkteres med direkte henvendelser til publikum.

Ikke meget gadedreng
Når hvert et barn her i salen på forhånd har fået filmen ind med fredagsslikket, kunne man sagtens gå længere med at tviste og punktere historien - hvis ellers Disney-guderne er med på den spøg.

Det bliver en lidt lang omgang, og der er for meget rodebutik over de myldrende basaroptrin, når den vilde jagt går efter gadedrengen Aladdin, før dramaet rigtig kommer i gang. Her kunne man godt have droppet nogle flere kameler.

Meget gadedreng er der ikke over Johannes Nymarks Aladdin, men han har en drenget selvfølgelighed og er smukt syngende i samklang med Maria Lucia Heiberg Rosenberg. Hendes Jasmin kan både bitche og blænde med forførende power og sanglig intensitet - ikke noget med tvangsægteskab hos den dame.

LÆS OGSÅDanmark kan blive en stor musicalnation

Midt i den eventyrlige kærlighedshistorie med alle dens forviklinger og midt i hele forestillingens karakter af udstyrsstykke er der en interessant kerne. Grundlæggende handler 'Aladdin' om at finde sig selv. På tværs af alle forklædninger, farvestrålende ensembleoptrin og filmisk spektakulære interiører går jagten på den ægte Aladdin.

Han kan hverken genkende sig selv i den tyvagtige gadedreng eller den magisk oppustede prins Ali af Ababwa. Men ham der »Ali Aberdabei« er Genie skam mester for at få tryllet hen på et sandt sted, samtidig med at han selv bliver sat fri.

Hele jagten efter at blive sat fri som sig selv spiller utrolig godt sammen med den rene, unge vitalitet, der stråler ud fra holdet her på scenen. Et stærkt tegn på, at Fredericia Teater har fundet sig selv som sted.

Her kan nye musicals og talenter spire frem - også selv om de ikke får en på lampen af en Genie.